Kultur kan dokumenterbart bruges til at skabe bedre læring og trivsel. Men det kræver, at politikerne tør udnytte kunstens og kulturens potentiale.
En lang række undersøgelser viser, at børn og unge i Danmark befinder sig i en regulær trivselskrise. Næsten halvdelen af alle børn og unge under 18 år mistrives i større eller mindre grad, mens hver fjerde elev i grundskolen mistrives i så høj grad, at der er brug for særlig støtte.
’Ej blot til lyst’ er Aarhus Teaters teaterpædagogiske flagskib og det største evidensbaserede teaterpædagogiske projekt i Danmark. Projektets formål er netop at forbedre børn og unges trivsel og læring, og vi ved, at det virker.
Aarhus Universitets forskningsrapport; ’Skolen i lære på teatret’ (2018) dokumenterer nemlig, at undervisningstilbuddet styrker elevernes trivsel, deres læring i dansk, deres sociale kompetencer samt inklusionen af bogligt udfordrede elever.
Men som allerede beskrevet i Kulturmonitor, så fremlagde Aarhus Kommune for nylig et sparekatalog, der anbefaler, at alle tilskud til kultursamarbejder inden for området Børn & Unge annulleres.
Følges denne anbefaling, vil det betyde, at Aarhus Kommune opsiger aftalen med Aarhus Teater om ’Ej blot til lyst’ med virkning fra juni 2023.
Dermed skal kommunens børn og unge undvære undervisningstilbuddet, der udmærker sig ved et todelt fokus på kompetenceudvikling af dansklærere og arbejdet med scenekunst i undervisningen med eleverne.
Sparekataloget fra Aarhus Kommune går stik imod de seneste års udvikling, hvor mange af landets kommuner er blevet mere optaget af at tænke kunst og kultur ind i de andre politikområder.
I KL’s rapport ”Virker det?” (2017) svarer 9 ud af 10 kommuner således, at de bruger kultur til at løfte andre velfærdsopgaver som sundhed, uddannelse og integration.
Samtidig konkluderer en stor evaluering af ”Kultur på recept” fra 2021, at kunst og kultur kan afhjælpe let til moderat stress, angst og depression.
Det er derfor ikke længere et spørgsmål, om kunst og kultur kan hjælpe unge, der er ramt af mistrivsel. Spørgsmålet er blot, om politikerne tør lade være med udnytte kunstens og kulturens fulde potentiale?
På Aarhus Teater står vi klar og lægger derfor en egenbetaling, der overstiger Aarhus Kommunes støtte. Samtidig modtager ”Ej blot til lyst” støtte fra Spar Nord Fonden, der deler ambitionen om at skabe bedre læring og trivsel for vores børn og unge. Aarhus kommune får således del i et unikt kompetenceudviklings- og trivselsprogram for ganske få midler; takket være 2/3 ekstern finansiering.
Aarhus Teater har ligeledes indgået aftaler med fem nye skoler frem til 2025, ligesom vi er i dialog med flere andre teatre om at gøre undervisningstilbuddet tilgængeligt i flere dele af landet.
Hvis Aarhus Kommune fastholder spareplanerne, vil alt dette bortfalde.
Kulturmonitor satte fornylig fokus på temaet ”kultur og sundhed” med en række artikler og kronikker. I en kronik af Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, peges der på, at det som regel er kulturforvaltningerne, der støtter denne type projekter. Karen Grøn argumenterer samtidig for, at de øvrige forvaltninger i højere grad bør påtage sig et medansvar.
Dette er netop tilfældet i Aarhus Kommune, hvor det er området Børn og Unge, der støtter ”Ej blot til lyst”. Børn og Unge-udvalget i Aarhus kommune kan derfor enten blive dem, der nedlægger det største evidensbaserede teaterpædagogiske projekt i Danmark – eller dem, der går forrest og viser andre kommuner, at børn- og ungeforvaltningen også kan være driver for projekter, hvor kunst og kultur bidrager til at skabe bedre sundhed og uddannelse.
Jeg håber, at Børn og Unge i Aarhus Kommune vælger den sidste af de to muligheder.
