En komedie om magt. Kan man mon det? Ja, i hvert fald på Teater Nordkraft, der med Kongernes Fald tager en tour de force gennem den vestlige verdens magthavere og dygtigt spiller dem op mod nutidens.
Magtfuldkommenhed blev forgæves brugt som skældsord i den forgangne valgkamp, og magt som fænomen har altid draget forfattere og dramatikere. Tidligere på sæsonen undersøgte Tue Biering på Odense Teater magtens væsen gennem en fem timer lang montage af Shakespeares dramaer om Rosekrigene. Teater Nordkraft, der ellers også ofte serverer lange forestillinger, har komprimeret en lignende magtmontage, Kongernes Fald, til blot halvanden time i Nicolei Fabers skarpe instruktion.
LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Tue Bierings Det europæiske slagtehus
Blind seer i den (h)vide verden
Forestillingens tilblivelse handler om afgivelse af magt. De fire skuespillere har nemlig hver især forberedt eller selvstændigt skrevet teksten ud fra strukturen en kroning og et fald for hver af de to konger, de spiller i forestillingen. Otte konger i alt, og mens vi i Odense befandt os i Englands tågede landskaber med forbundne slægter, lægger vi her ud i Antikkens Grækenland for at ende i Nazityskland.
Allerførst er vi dog i Edens Have i Christian Albrechtsens smukke, kridhvide scenografi, hvor æblet lokker og træet måske er podet på den nordiske mytologis Yggdrasil. Ud af Paradis røg mennesket og må nu klare sig selv. Den (h)vide verden er klar til at tage i brug, til at svine til med materie og menneskelig dårskab. Først Ødipus, som Thomas Nielsen i brovtende pandemifrelserstil fører lukt i tragedien, for han er jo selv smitten, der er skyld i folkets lidelse. Som den første går han fra seende blind til blind seer, da han skriger smerten ud med blodet væltende fra øjenhulerne.
Modermælk i folkets blod
Hans bedste ven Kreon står klar til næste kroning, der med afsæt i Joe Bidens indsættelsestale flyver højt på demokratiske idealer for dernæst at brænde sammen i moralrytteri, da han må dømme sin søn Haimons brud Antigone til døden. Jakob Hannibal raser som den stadigt mere frustrerede kongefar, mens Laura Kold øretæveindbydende knitrer med chokoladepapiret bag ham som Haimon. Familien tabes på moralens alter, og stafetten går videre Laura Kolds Brutus, der introducerer en anden gennemgående linje: ”Vi dræber ham i en højere sags tjeneste”.
”Nu er vort mismods vinter gjort til sommer,” snerrer derefter Lærke Schjærff Engelbrecht som Shakespeares lille fanden, Richard III, der træt af offerrollen smører sig i blod og gør sit ”slægtshus til et slagtehus”. Det røde blander sig med det hvide, mens spillerne elegant tilfører enkelte beklædningsgenstande for hvert tidshop. På heden udånder Kong Lear, den magtesløse, inden Laura Kold holder os i sin hule hånd med Elisabeth 1’s monolog, hvor magt og jomfruelighed blandes til modermælk i folkets blod. Hendes unge ansigt pudres hvidt, påføres mere, forgroves og forvitrer i silende kager af ler som billedet på magtens ensomhed.
Hylende morsomt med fingeren dybt i magtens betændte sår
Den knugede tristesse opløses straks, da Laura Kold gesvindt træder over i rollen som incestuøs curlingmor for Solkongen, der i Jakob Hannibals selvforelskede badutspringende skikkelse er ”det mest kompetente barn, riget har set”. Lærke Schjærff Engelbrechts intense Hitler lukker og slukker magtmenneskenes parade. Nu er de sorte. Fra moustachen til uniformen og råbet er ”Ich habe das allein geschaft!”. I vinden blæser løsrevne citater fra vor tids magt- og afmagtsmennesker fra ”How dare you” til ”Det, jeg vil sige nu…”.
Skræmmende, magtfuldt, men også hylende morsomt leveret i en montage, der fungerer sømløst ved at gå helhjertet ind i hver eneste scene med en fælles grundtone og god plads til de enkelte karakterers sær- og storheder. Fabulerende forlænget i fuglemasker, monstrøse kløer og blodsjaskeri en masse. Herligt trukket ned på jorden i et uimponeret mix af citater og højaktuelle udtalelser og en spillestil, der holder pulsen oppe og samtidig sætter fingeren dybt i magtens betændte sår.
Instruktør: Nicolei Faber. Scenograf: Christian Albrechtsen. Manuskript: Nicolei Faber, Pernille Kragh og skuespillerne. Dramaturg: Pernille Kragh. Lysdesign: Mads Eckert Hermansen. Lyddesign: Jonas Hvid Brimer.
Medvirkende: Laura Kold, Thomas Nielsen, Lærke Schjærff Engelbrecht og Jakob Hannibal.
Spiller 29. november 2022 – 6. januar 2023 på Teater Nordkraft.