★★★★☆☆ Tro, håb og Gorgonzola – velfortalt og morsom komedie for børn 

Der er fart på fortællingen og fyret op for de fængende karakterer i det visuelt flotte digitale univers til Tro, håb og Gorgonzola, der er en helt igennem velfortalt, underholdende og morsom komedie for børn.

”Det er for vildt fedt,” lød det prompte fra min 10-årige ledsager, da vi gik ud efter at have set komedien Tro, håb og Gorgonzola. Og jeg kan til fulde følge hans begejstring – for sikke en forrygende fortælling, Teatret Masken og Teater Vestvolden sammen har skabt.  

Historien er er baseret Lars Daneskovs anmelderroste børnebog med samme titel, der er første del af en serie på fire om drengen Anton og hans veninde Molly. Dramatiker Anna Panduro har gendigtet historien til scenen med mundrette og morsomme replikker og et stramt fokus på den levende og fængende fortælling. Det er lykkes forrygende, for salens mange børn både morede sig og var fanget af fortællingen.  

Jagten på en mand til mor

Tro, håb og Gorgonzola handler om drengen Anton, som bor alene med sin mor. Moderen er ostehandler, griner højt og fløjter uden lyd. Hver onsdag sidder Anton og hans mor i sofaen og ser hendes yndlingsserie på tv, der handler om detektiven Don Amore, der klarer alt. 

”Det er sådan en mand, man skulle have. Én med stærke, lange arme, sådan nogle, der kan nå de øverste hylder i ostebutikken,” sukker mor, der spilles af Christina Bech. Andreas Fornés Anton, der holder utrolig meget af sin mor, iværksætter straks en plan. Sammen med veninden Molly hopper han i den osteformede kassecykel og begiver sig ud på jagten efter en mand til sin mor.

Uden at spoile hele handlingen kan det afsløres, at deres plan går i kludder, mens de møder mange finurlige typer på deres vej. Det er børnenes logik og deres blik på de voksne, som bærer fortællingen, og det er sjovt at se med på de skarptskårne karikaturer, som med hjertet på det rette sted fjumrer rundt på hver deres egenartede facon. 

Satire i topform

Kristian Holm Joensen leverer satire i topform, som den rørende og akavede matematiklærer med fedtet hentehår, der forsøger at forføre moren med en tåkrummende pinlig solodans. Og folder sig ud med herlige klovnegags, som den muskelpumpede politibetjent, der har svært ved at bevæge sig rundt med den store overkrop og mørke solbriller. Max-Emil Nissen bidrager med sødme og charme som pizzamanden med den meget runde pizzamave, der har et godt øje til Antons mor. 

Christina Bech er ”pinlig” morsom som mor med den larmende latter og snarrådig sød som veninden Molly, der med barnlig iver foreslår at give hendes far til Antons mor, fordi hendes mor siger, han er et ”dovent læs”. Andreas Fornés Anton er sød i samspil med Molly, og fuldt ud overbevisende, når han med velafbalanceret barnlig gestik overspiser pizza, panikker, når noget mislykkes, eller bliver utryg i den mørke skov.   

Flot visuel scenografi 

Signe Krogh, der tidligere har været Reumert-nomieret for sine videodesigns, har skabt forestillingens visuelle univers – og det er overvældende vellykket. Her er fortællingens konkrete steder skildret med tegninger i varme farver, der understøtter historiens fremdrift, stemning og humor. Her er byen, ostebutikken med de høje hylder fyldt med oste, Antons værelse med seng og stjernekikkert, stuen, en danseskole, fitnesscenter, en nattemørk skov og en cykeltur gennem byen, hvor oplevelsen forstærkes af husene, der forsvinder i horisonten. 

Scenografien er en oplevelse i sig selv og spiller elegant sammen med fortællingen og skuespillerne. Her er en digital mus, der løber omkring og pludselig griber et stykke ost, som skuespilleren kaster til den. Den ildelugtende monster-Gorgonzola er afbilledet med hugtænder og blinkende øjne, mens den skuler fra ostehylden, før den får fysisk liv et fuglebur. Her er øjne, der lyser i natten, folk, der danser og en mand, der træner i fitness. Et legende flot og levende greb, som i den grad samler universet, samspiller med skuespillerne og er med til at drive fortællingen. 

Tro, håb og Gorgonzola er en fængende fortælling fortalt med humor og et imponerende vellykket visuelt scenedesign, der gør oplevelsen underholdende og sjov for børn fra 6 år.

​