Populært lige nu

Dansk Samtidscirkus stifter ny brancheforening

Den nystiftede brancheforening Dansk Samtidscirkus vil blandt andet arbejde for ligestilling af cirkus som scenekunstform og udbrede kendskabet til de nyere cirkusgenrer.  Cirkus har været...

Open call til Dramatiker Væksthus

Ansøgningsfrist 1. juli 2023

Esther Lee Wilkinson bliver huskoreograf på Odense Teater

Koreograf Esther Lee Wilkinson tiltræder i de kommende to sæsoner i en nyoprettet stilling som huskoreograf på Odense Teater. Odense Teater, ønsker et større fokus...
Annoncespot_imgspot_img

Dorthe Bébe: ”Vi mangler Løvens hule for de scenekunstneriske indsatser for børn og unge”

Mandag blev det officielt, at Dorthe Bébe bliver ny direktør for Teatercentrum. ISCENE spurgte den kommende direktør, hvad hendes visioner er for fremtidens Teatercentrum og Aprilfestival? Og hvilke udfordringer, der følger i kølvandet. 

Hvad er dine visioner for Teatercentrum?  

Der er mange ting, jeg ikke ved om Teatercentrum endnu. Jeg er ikke begyndt i jobbet, så min viden stammer jo fra det, jeg ved fra min position som teaterleder i provinsen, mine forskellige møder med Teatercentrum og det, jeg har kunnet læse og lytte mig til.

Teatercentrum har i dag en række dygtige medarbejdere og en lang række samarbejdspartnere. Teatercentrum har også et antal udviklingsprojekter, et digitalt nyhedsmedie og som den største faktor, Aprilfestivalen, som jeg forestiller mig, tager størstedelen af kompetencecentrets ressourcer.

Jeg ønsker først og fremmest at styrke Teatercentrums position som kompetencecenter. Men hvad er et kompetencecenter? Et kompetencecenter besidder en masse viden om et område eller ved præcis, hvor man finder den henne. Det er dem, man henvender sig til, hvis man har brug for at vide mere. Og i vores tilfælde handler det om scenekunst for børn og unge.

Teatercentrum kan i den nuværende organisations størrelse ikke vide alt. Men vi kender en masse, som ved rigtig meget. Teatrene, kunstnerne, formidlerne, underviserne, politikerne, forskerne, organisationerne, børnenes ressourcepersoner i institutioner og skoler.

Det er Teatercentrums opgave at skabe synergi mellem al den viden og al den aktivitet, der foregår på scenekunstområdet for børn og unge netop nu. Men for at være kompetencecenter må vi også være i besiddelse af og søge den nyeste viden. Nyeste viden om scenekunstens vilkår, muligheder, essens, form, udbredelse, aktivering. Og den viden skal derefter deles og sættes i anvendelse. Gennem det store netværk af aktører.

Hvor håber du, at du kan være med til at løfte Teatercentrum hen?

Det kæmpestore kompetencecenter, vi udgør tilsammen, skal bruges til at skabe en langt, langt stærkere positionering af scenekunsten for børn og unge i den offentlige, politiske og investeringsvillige bevågenhed – og dermed øge scenekunstens plads i børn og unges hverdag betragteligt.

Scenekunsten har så mange ting, den kan bidrage med i verden og i børn og unges liv: Kunstneriske oplevelser og et tiltrængt rum for refleksion. Men også i form af medskabende, personlige, udviklende scenekunstneriske læringsrum. Et møde med en kunstform, der kan være med til at udvikle børnene til livsduelige hele mennesker. 

Hvad ser du som de største udfordringer for børne- /ungdomsteatret lige nu?  

De største udfordringer er prioritering af børne- og ungdomsteatret i børnene og de unges hverdag. Salgstallene har været i frit fald under pandemien og eftervirkningerne herfra trækker store spor gennem det scenekunstneriske landskab. De nye generationer af børn og unge oplever væsentligt mindre teater end deres ældre søskende gjorde. Det kommer til at få en betydning for scenekunstens position i fremtiden, at der ikke er lige så mange barndomsminder til at reaktivere lysten til at gå i teatret. Og det får betydning for børnene og de unges udvikling og dannelse.

Samtidig er drama forsvundet ud af professionsuddannelserne, så vi kommer også til at mangle scenekunstneriske ildsjæle blandt børnenes ressourcepersoner i fremtiden. Og det understøtter desværre min bekymring for den svækkelse, scenekunsten står overfor.

Hvordan håber du, at Teatercentrum kan være med til at hjælpe?

Allerførst må vi gå i dialog med aktørerne. Vi må samle viden. Vi må tænde den store projektør på scenekunsten for børn og unge. Både den de kan opleve på scenen og de dramapædagogiske aktiviteter de deltager i. For begge dele er en vigtig del af scenekunsten for børn og unge.

Vi må finde ud af, hvilke kanaler vi har til at sætte spot på området. Og jeg håber, vi kan få aktørerne til at rykke lidt tættere sammen, så vi kan arbejde med synliggørelse i en fælles strategi. Og så vil der skulle findes investeringer i området.

Der laves vanvittigt mange gode projekter rundt i landet, hvor børn og unge møder scenekunsten. Men det er min oplevelse, at det ofte bliver ved større eller mindre forsøg. Og at vi efter hvert forsøg puster lidt ud og så kaster os over det på ny. Men der er brug for at aktivere de projekterfaringer i meget større skala. Finde investorer, der vil skalere projekter op. Som man gør med iværksættervirksomheder, der har potentiale til at vækste.

Vi mangler Løvens hule for de scenekunstneriske indsatser for børn og unge. Risikovillig kapital, der vil investere i området. For der skal investeringer til – og de investeringer vil kunne komme vores fremtidige generationer til gode.

Hvad tænker du om Aprilfestival – hvad er visionen for den? Og hvordan den ser ud næste år?

Hvordan Aprilfestivalen ser ud til næste år, er et spørgsmål, der først skal rejses i kredsen af aktører omkring næste års festival. Så det vil jeg ikke spå om nu. Men på sigt håber jeg, festivalen kan få en større impact, både for de deltagende teatre, kunstnerne, formidlerne, de lokale arrangører og børn og unge. Den udviklingsproces må vi tage fat på, når jeg går i gang med arbejdet sammen med Teatercentrums medarbejdere, bestyrelse, branchen og alle de, der bidrager til festivalen.

LÆS OGSÅ: Dorthe Skøtt Bébe bliver ny direktør for Teatercentrum

Seneste

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM...

Tårnby Park Performance Festival 2023 – med kunsten som vejviser

Siden den første festival i 2021 har Tårnby Park...

Aveny-T er sikret økonomisk endnu et år

Aveny-T tildeles 3,5 millioner kroner af de 320 millioner...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer er chefredaktør af ISCENE.dk og tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

★★★★☆☆ Til de lyse morgener – på bittersød udflugt med festens rus og melankoliens tomhed

Til de lyse morgener føles som lige dele teater og polterabend. Som en del af konceptet Udflugten tager Aarhus Teater publikum med på en...

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først fylder Passage mini festivalen lystgården Flynderupgård ved Espergærde og derefter byder Teater ZeBU og Børnekulturhus...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM Aarhus 2023 var temaet for denne uges morgenbriefing hos Performing Arts Platform forholdet mellem Danmark,...