Horsens Teaterfestival præsenterer i år to nye værker, der møder børnenes med sansemættede installationsforestillinger, som inviterer publikum til at digte videre på eventyrfortællinger og naturoplevelser. “Når man er lille, forstår man verden gennem sanser,” lyder det fra kunstnerne bag den ene forestilling. Men hvad er det særlige, sanseteater kan? Det tog ISCENE en snak med de to teatre om.
”Jeg havde et billede i hovedet af Rødhættes hætte og tænkte, hvad hvis man kunne se den på et museum? Hvad ville det så gøre ved eventyret og ved publikum?”
Ordene kommer fra Betina Birkjær, som har skabt installationsværket Museet for eventyrrester (Luna Park Scenekunst i co-produktion med BaggårdTeatret). Et værk, hvor publikum fra 4 år op kan opleve objekter fra eventyrfortællinger og gå på oplevelse i universet.
En samling af eventyrklenodier og en levende performer
Museet for eventyrrester er skabt som en sansemættet samling af eventyrgenstande og scener, hvor man guides igennem af en fiktiv kustode. Klenodier og scener er arrangeret ud fra tematiske præferencer, og det handler om skrøbelighed og magi.
Der er bl.a. en afdeling for eventyrblomster, tårer, eventyrlyd og kamme og hår. ”Er du klar over, hvor mange kamme, der optræder i eventyr?,” lyder det lattermildt fra Betina Birkjær, før hun fortæller om, hvordan børnene skal vække en performer fra en 100 års søvn. De skal kamme hendes hår, så hun synger, og samle bønner op, som var de med hos Askepot, før hun drager til bal.
Dramaturgi som en vildtvoksende rosenbusk
I Museet for eventyrrester er der ikke en egentlig handling. Oplevelsen er skabt som ”en vildtvoksende rosenbusk, med så mange referencer, at du må give slip og lade dig rive med,” fortæller Betina Birkjær. Og i denne levende dramaturgi er der vævet nye fortællinger ind i de gamle historier:
”Vi har fx en blomst fra den lille havfrues have, hvor den nye fortælling er, at undersøiske blomster ikke skal vandes – de skal synges for. Så da havfruen får ben og mister sangstemmen, visner blomsterne. Men vi fik reddet én og dén er på museet, hvor vi passer godt på den.”
Alting har konsekvenser, og nogle gange må noget smukt forgå for at andet kan blomstre frem.
Sanseteater med melankoli og mørke
Eventyrerne er både smukke og barske. De besidder magien, livsglædens og troen på det gode, men har også mørket, ondskaben og triste sider af livet i deres magt. Derfor rummer Museet for eventyrrester også både humor og en underliggende grundtone af melankoli, som børnene kan mærke og bruge til at erkende, at sorg og tristhed også kan være en del af tilværelsen, som Betina Birkjær forklarer:
”Eventyrene handler jo oftest om ting, der ændrer sig, visner og dør, og det, vi savner. En del af det, jeg gerne vil fortælle med forestillingen, er, at du er ok, selvom du er trist, og at det også er helt i orden at fælde en tåre. Der er altid et håb. Askepots tårer får en kvist til at blive til et træ. Noget nyt kan spire frem af det triste”.
Kunsten kan plante frø
Betina Birkjær vil børnene det bedste både i forhold til forestillingen og et fremtidigt liv. Det ligger hende derfor også meget på sinde at give børnene en oplevelse, de ikke nødvendigvis kan beskrive med ord. En oplevelse i øjenhøjde. Uden intellektuelle krav. En smuk og betagende oplevelse, som kan styrke deres kreative udfoldelsesmuligheder fremadrettet. En ambition med hendes kunst, som blev helt tydeligt efter en børneteateroplevelse, hvor hun selv var tilskuer. Her lød det pludseligt fra en femårig dreng: ”Se, det er havet,” hvortil moren svarede: ”Nej, det er et blåt stykke stof”.
”Jeg fik det nærmest fysisk dårligt. Det er jo fuldstændig som at dræbe børns fantasi. Det har jeg lovet mig selv aldrig at gøre. Jeg vil gerne fodre børns fantasi. Det er nok det, jeg allerhelst vil. Kunsten kan plante frø i forhold til at stille spørgsmål til verden og det liv, man har gang i. Og det vil jeg gerne styrke med min kunst,” afrunder Betina Birkjær.
En have af lyd og sanseoplevelser
En af festivalens andre interaktive sanseværker er Den nysgerrige have af Teaterværkstedet Madam Bach. Et værk, der sætter fokus på biodiversitet og tager en del af teatrets jyske have med rundt i verden.
Efter en tur til Japan, lander Madam Bach nu i KUBEN på strøget under Horsens Teaterfestival. Christian Schrøder og Pernille Bach er kunstnerne bag Madam Bach. De har til daglig base i Odder, hvor de har opkøbt en stor industrigrund, som nu er forvandlet til et vildt naturområde med plads til dyr og teateroplevelser. Oplevelser, der ligesom Den nysgerrige have sætter fokus på naturens mangfoldighed, og hvordan vi passer på den fremadrettet.
Fortællinger om at gøre en forskel
“Vi bliver nødt til at give børn en oplevelse af, hvad natur er. Hvis du kan få børn og deres forældre til at blive nysgerrige på naturen, så passer de også på den,” lyder det engageret fra Christian Schrøder og Pernille Bach. De er ved at gøre klar til Den nysgerrige have, og de viser mig – over Zoom via deres mobiltelefon – rundt, mens de fortæller:
“Vi starter ikke med at sige, at det hele er helt forfærdeligt eller fortæller om klimakatastrofer og uddøende insekter. Vi skaber fortællinger om, at vi kan handle og gøre en forskel. Så publikum kan se, at de selv kan være med til at ændre verden”.
Egetræet med de 1000 dyr
Installationen er skabt som en have med aktivitetsmuligheder for børn og deres voksne. Her er en verden af lyd fra kastanjer, der triller fra træet, til en gammel grammofonplade fra 60’erne med fuglelyde. Her er skyggespil med virkelige fortællinger – fra historien om en mand, der planter træer i ørkenen indtil der står en regnskov, til kvinden, der cykler rundt i byen og planter frø, så naturen spirer frem.
Derudover er der 150 klodser med insekter. Klodser, som kan stables og rubriceres, så sommerfugle, bier eller biller ligger samlet. Klodser, der kan starte samtaler om, hvad insekterne kan og skal i naturen. Når klodserne vendes rundt, forsvinder insekterne – lidt ligesom de gør i naturen. Så på den vis ligger der en usagt påmindelse om, at naturen er under afvikling, og der skal handles for at redde den.
Egetræet, der giver håb
Udover klodserne er der egetræet. Egetræet, der giver håb og huser mere end 1000 insekter i det virkelige liv. Et træ, der i værket er udstyret med lys og lyd, som aktiveres, når man trykker på en af de mange knapper, der sætter gang i beretninger om dyrene, der bebor træet.
“Vi sætter fokus på naturen, får samtaler i gang og skaber rum for fordybelse, nærvær og nysgerrighed. Vi arbejder med det sanselige teater, for når man er lille, forstår man verden gennem sanser. Alt det logiske må vi vente med, hvis vi skal klæde de yngste publikummer på til fremtiden. Og vi håber, de går herfra og vil skabe liv i naturen. Der kan plantes i både store og små aldre. Man kan gøre noget. Og det er dét, vi håber at kunne fortælle gennem kunsten,” lyder det opløftende fra Christian Schrøder og Pernille Bach.
Du finder programmet for Horsens Teaterfestival her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Horsens Teaterfestival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
