Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Hotel Pro Forma åbner Aarhus Festuge 2024 med helt ny forestilling

To af tysk musiks mest markante internationale navne medvirker i Hotel Pro Formas musikdramatiske forestilling Flammenwerfer, der får danmarkspremiere til åbningen af Aarhus Festuge 2024.

Aarhus Festuge har i dag sammen med Musikhuset Aarhus præsenteret åbningsforestillingen for Aarhus Festuge 2024, der bliver Flammenwerfer af det internationalt anerkendte performanceteater Hotel Pro Forma.

Annonce

Blixa Bargeld – ikonisk forsanger i den legendariske tyske avantgardegruppe Einstürzende Neubauten og mangeårigt medlem af Nick Cave and The Bad Seeds – indtager den store sal i Musikhuset, mens pianisten Nils Frahm leverer musik til Hotel Pro Formas musikdramatiske opførelse Flammenwerfer.

operation:orfeo hotel pro forma
Kirsten Dehlholm. Foto: Torben Eskerod

Gensyn med Hotel Pro Forma hos Aarhus Festuge

Flammenwerfer er baseret på den svenske kunstmaler Carl Fredrik Hill (1849-1911), hvis liv og surreelle kunstværker bar præg af, at han som 28-årig fik diagnosen skizofren paranoia og herefter levede isoleret fra omverden.

”Det er en stor glæde at invitere Hotel Pro Forma tilbage til Aarhus Festuge. Denne gang med endnu et fantastisk projekt, der på fornemmeste vis binder stor kunst fra forskellige guldrandede epoker sammen med Carl Fredrik Hills mageløse billeder fra 1800-tals fin-de-siegle, den tyske 80’er/90’er avantgarde med Blixa Bargeld og Nils Frahms nutidige tryllerier med klassisk og elektronisk kompositionsmusik,” siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.

Hotel Pro Formas historie med Festugen og Musikhuset strækker sig helt tilbage til teatrets opførelse af Operation:Orfeo under Festugen i 1993, der var med til at give Hotel Pro Forma et stort internationalt gennembrud og anerkendelse rundt i verden.

Blixa Bargeld fra Einstürzende Neubaten optræder på scenen, når Hotel Pro Forma åbner Aarhus Festuge 2024 med forestillingen Flammenwerfer. Foto: Thomas Rabsch
Blixa Bargeld fra Einstürzende Neubaten optræder på scenen, når Hotel Pro Forma åbner Aarhus Festuge 2024 med forestillingen Flammenwerfer. Foto: Thomas Rabsch

Stærkt kunstnerisk hold

Man kunne ikke finde en mere oplagt kunstner til at fortolke Carl Frederik Hills traumefyldte liv og gribende, drømmende værker end Blixa Bargeld. Den tyske sanger, komponist, forfatter m.m. har med sin karakteriske stemme, mørke univers og dramatiske sceneoptræden skabt sig et stort kultfølge i hele verden siden gennembruddet med Einstürzende Neubauten i 1980’erneMed sig på scenen har han det prisvindende vokalensemble IKI.

Dertil har Hotel Pro Forma allieret sig med en anden af nyere tids markante, tyske musikere, pianist og komponist Nils Frahm. Frahm optræder ikke live, men har i samarbejde med Hotel Pro Forma udvalgt musik fra kunstnerens stemningsmættede og gudesmukke sangkatalog af moderne klassisk og elektronisk ambiente kompositioner.

Også det visuelle udtryk til Flammenwerfer er i fokus. Til forestillingen har den danske designer Henrik Vibskov skabt scenografi og kostumer, mens lysdesigner Jesper Kongshaug spiller en stor rolle med sine lysdesign. Aarhus Festuge håber, at kombinationen af Carl Fredrik Hills vanvidsværker og Hotel Pro Formas eksperimenterende profil bliver det perfekte afsæt for en Festugeåbning, man sent vil glemme.

Pianist Nils Frahm står bag kompositionerne, der kan høres i Flammenwerfer, som åbner Aarhus Festuge 2024. Foto: Ben Czernek
Pianist Nils Frahm står bag kompositionerne, der kan høres i Flammenwerfer, som åbner Aarhus Festuge 2024. Foto: Ben Czernek

Om Flammenwerfer

Flammenwerfer er et samarbejde mellem Hotel Pro Forma og Malmö Live Konserthus, hvor den får urpremiere den 8. marts 2024. Danmarkspremieren finder sted i anledning af Aarhus Festuges Gallaåbning 2024 med forestillinger i Musikhuset Aarhus den 30. august og 31. august. Efterfølgende opføres forestillingen på Det Kongelige Teater den 26. – 28. september 2024.

LÆS OGSÅ: Hotel Pro Forma: 28 år med Operation:Orfeo

Om Blixa Bargeld

Blixa Bargeld (f. 1959 i Berlin) dannede i 1980 gruppen Einstürzende Neubauten, som op gennem 80’erne og 90’erne påkaldte sig stor international opmærksomhed og var pionerer for industrial-genren og grupper som Nine Inch Nails og Rammstein med deres nærmest anti-musikalske lydudforskning gennem byggeredskaber, metalskrot og Bargelds primalske hyl. Sideløbende var Bargeld fra 1984 til 2003 medstifter og guitarist i Nick Cave and The Bad Seeds. 

Blixa Bargeld har optrådt i hele verden og hans kunstneriske virkefelt er ligeledes grænseløst. Udover sin stadigt aktive rolle som frontmand i Einstürzende Neubaten har Bargeld bragt sit eksperimenterende væsen i spil i diverse film, teaterproduktioner, performances, installationer, radiospil og de seneste år i madlavningsvideoer på Instagram.

Læs mere om Aarhus Festuge her.

Seneste

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...
Annonce
Annonce

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav Martinůs opera, The Greek Passion, indgår Den Jyske Opera et ekstraordinært samarbejde med Røde Kors og...