★★★★☆☆ Øjeblik – poetisk børneforestilling om naturens små vidundere

Glæden ved en kop myntete, en fin sten, en sommerfugl eller en gåtur langs stranden. Fra TeaterBliks Øjeblik strømmer glæden ved det hele i en blid strøm ud mod publikum i Catherine Pohers stilfærdige iscenesættelse.

Et lavt bord, en lille barnestol og en markeret firkant på den hvide bagvæg forvandles ved hjælp af Olive Giullemains videoprojektioner til en hyggelig stue med blomstret tapet og en udsigt over hav og klitter gennem vinduet.

Gertrud Exner er alene på scenen. Nynnende dækker hun bordet med frugtskål, tekande og alverdens andre små samlinger. “Nu ligner det næsten min stue,” konstaterer hun med glæde i stemmen, og fortæller børnene blandt publikum om sit hjem.

Fornemmelse for ro

Hjem er på en ø. En ø, hvor man kan finde alt. Fra “køer, krager, konkylier” til “måger, muslinger, myg”. Exners alliterations-remser giver en fin, musikalsk rytme i fortællingen, som river børnene med og endda får en enkelt til at spørge, om der mon også er søløver. Den rolige stemning fortsætter i Hans Peter Stubbe Teglbjærgs musikalske kompositioner, som leveres gennem Exners violinspil og stille sang mod slut.

Øjeblik er en stille, næsten poetisk lille forestilling på kun en halv times tid. Exner udstråler en meditativ ro, som smitter af på børnene blandt publikum. Børnene ser fascinerede ser til, når hun først ifører sig regnfrakke og gummistøvler, forsvinder bag scenografiens bagvæg og i stedet dukker op på videoprojektionen på stranden, der ses gennem det lille vindue. Og de er fortsat med, da hun vender tilbage og hun tømmer sine lommer for skatte bestående af sten, skaller og konkylier.

“Jeg kan godt lide at samle ting på stranden,” betror hun os. Og hvem kan ikke genkende den følelse? I Øjeblik deler Gertrud Exner, der også selv står bag idé og udvikling, på smittende vis glæden ved naturen og de små vidundere, der findes i den.