Teatret Møllen har på lørdag premiere på dramatiseringen af Anne Lise Marstrand-Jørgensens succesroman Margrete 1 om Danmarks første kvindelige regent. ISCENE talte med forestillingens dramatiker og instruktør om historiens relevans i dag, og hvordan de har transformeret den til scenen.
”Jeg elsker at bearbejde romaner til scenen. Hver gang er det som en ny gåde, der skal knækkes. Alle romaner har deres egen krop, hud, kød og skelet, og hver gang skal jeg splitte det hele ad og sætte det sammen på ny. Ud af det gamle skaber jeg et nyt værk; et nyt væsen med ny adfærd og ny vilje – det er en vidunderlig og udfordrende proces.”
Sådan svarer dramatiker Brian Wind-Hansen, da jeg spørger ham, hvorfor det er interessant at omarbejde romaner til scenen.
Hvad er min vigtige fortælling?
Brian Wind-Hansen har netop dramatiseret Anne Lise Marstrand-Jørgensens Margrete 1 til Teatret Møllen. Han understreger, at dramatiseringer ikke er kopier af de oprindelige værker:
”Mine dramatiseringer er altid selvstændige værker, der står på egne ben, uafhængigt af forlægget, og som i en vis grad ikke bekymrer sig særlig meget om, hvad forfatterens vigtigste fortælling er. Nu er det jo mig, Brian Wind-Hansen, der skriver, og mig som er afsender, og så tager jeg ansvaret for at finde min stemme og min udsigelse.
Når jeg dramatiserer en roman til scenen, er det vigtigt for mig altid at tage en aktiv beslutning om, hvad fortællingen handler om for mig; hvad er vigtigt for mig at tale om til mit publikum. Når jeg ved, hvad min vigtige fortælling er, kan jeg begynde at skrælle alle de passager og karakterer væk, som ikke er nødvendige for min udsigelse. Der er jeg nødt til at være ret hård, og der må man virkelig kill your darlings,” fortæller han.
Margrete som menneske
Brian Wind-Hansen er som dramatiker mere interesseret i de nære menneskelige fortællinger end de mere brede og politiske, og det er også hans fokus i dramatiseringen af Margrete 1.
”I Anne Lise Marstrands roman oplever jeg, at Marstrand udforsker og udfolder Margretes vej til tronen med et primært fokus på den menneskelige fortælling og sekundært den politiske. Det er noget af dét, som tænder mig. Jeg er mest interesseret i den personlige og menneskelige udfoldelse af et almindeligt menneske – en pige og en kvinde – der skal begå sig i, forstå og overleve ualmindelige omstændigheder,” fortæller han og fortsætter:
“Jeg oplever dernæst, at der ud af det fokus – Margrete som menneske – vokser en fortælling om at finde sig selv i en verden, hvor alle andre hele tiden vil definere, hvad og hvem du er. En fortælling om at forstå, at ens værd ikke er bestemt af ens gøren, men væren. En fortælling om – for at blive endnu mere moderne – et menneske, der leder efter selvværd, og det er i hvert fald min oplevelse af, hvad historien om Margrete 1 primært skal fortælle os i dag ud over at være et gennemført og troværdigt bud på, hvordan en af Danmarks store kvindelige personligheder har levet, tænkt og ageret”.
Måske bliver de ramt et sted i deres eget liv
Forestillingens instruktør Rasmus Ask har især fokus på historiens feministiske aspekter. ”Vores teaterforestilling vil være unik, fordi den destillerer sig ind til en historie, hvor det er Margretes helt nære og næsten private kamp med det system, hun er født ind i. Hendes formål i livet er at producere en arving ind i en stor kongekabale, men skæbnen og måske hendes egen særegne person, sender historien i en anden retning,” fortæller han og uddyber historiens nutidige relevans:
”Margretes historie taler for mig ind i vores nutid, fordi hun er en af de første kvinder, der tager en kæmpe magtposition. Hun er måske en af de mest indflydelsesrige regenter, vi nogensinde har haft, og det kaster en helt særlig historisk skygge ned over de 600 års kongerække, som vi har indtil Margrethe 2 og vores nutid, hvor der så endelig begynder at ske en forandring i ligestillingen på de mest magtfulde poster i Danmark. For mig er det mest interessante, at hun også skal kæmpe og arbejde med på samme tid at være mor og have det enorme regeringsansvar, og derfor har en kæmpe arbejdsbyrde.”
Han håber derfor, at “publikum får en ny oplevelse af en historisk figur, og måske bliver ramt et sted i deres eget liv. For mig handler historien meget om de ofre og afkald, som vi i vores tid italesætter og udfordrer mere og mere, når vi som forældre både skal finde plads til meningsfyldt arbejde og fyldestgørende forældreskab. En kamp, som jeg tror, at man som fødende har helt inde i sin krop på en måde, som jeg som ikke-fødende kun kan forsøge at nærme mig en forståelse af”.
Ordene får kroppe at bo i
Brian Wind-Hansen fremhæver også kroppens betydning som en af grundene til, at det giver mening at sætte Margrete 1, der også har været filmatiseret, på scenen.
”Med teater som format kan vi udfolde Margrete 1 i en endnu mere sanselig og nærværende form end set før. Marstrand har skabt et sprog og en fortælling, som i sig selv er yderst nærværende og sanseligt. Det sprog og den fortælling kommer virkelig til sin fulde ret i vores teatersal. Her får ordene kroppe at bo i, og publikum ikke bare ser kroppene gennem en skærm, de fornemmer, mærker og lugter dem.
Det er noget af det, jeg altid ser efter, når jeg vurderer, om en roman vil have fordel af at blive dramatiseret eller ej; vil teatrets form kunne udvide fortællingen og dens sprog, så det vokser til noget nyt? Med Margrete 1 er svaret – hvis du spørger mig – helt klart ja,” siger han.
Rasmus Ask forklarer videre, at sceneformatet også giver mulighed for at arbejde med rummet som tilstand.
”Vi har lavet et slags skærsilds-rum, inspireret af den drømmende erindring, som man hører, mennesker befinder sig i, når de ligger på deres dødsleje. Det giver et særligt kalejdoskop at opleve hendes livsberetning igennem, og det river os meget konsekvent ud af en mere almen historisk gennemgang af hendes liv og åbner op for noget andet. Som en del af det drømmespilsgreb har vi også delt Margrete op i tre, som kan fortælle, bevidne og genopleve sin historie,” fortæller han.
Dramatiseringer er ny dansk dramatik
Brian Wind-Hansen ser det som en stor gave at arbejde med en forfatters sprog.
”Jeg får foræret så mange smukke og stærke ord, som jeg både kan bevare og forandre – det nyder jeg. Og hver gang mærker jeg, at mit eget sprog udvider sig og bliver forstærket. Jeg forbliver mig selv, men jeg indtager altid noget af forfatterens sprog. Det er også bedst sådan – så vokser jeg som kunstner,” siger han og understreger igen, at romandramatiseringer ikke er kopier men selvstændig, ny, dansk dramatik.
”Jeg kan blive så frustreret, når folk i branchen omtaler og definerer dramatiseringer som værker, der ikke er ny dansk dramatik. Det er respektløst og uvidende over for de mange, mange timers arbejde, der ligger i en dramatisering. Det vidner nok mere om, at de ikke forstår, hvad det egentlig vil sige at dramatisere. Heldigvis er vi flest i branchen, der ser dramatiseringer for dét, de er; nye, originale dramatiske værker med eget liv og sin egen stemme,” afslutter han.
Margrete 1 har premiere 4. november 2023 på Teatret Møllen og tager derefter på turné.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Teatret Møllen med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
