Hvis scenekunstnerne må ønske sig hvad som helst af en ny scenekunstlov, så skal der ikke bare justeres på den nuværende, men i stedet skal hele feltet og måden, vi i Danmark støtter scenekunst på, gentænkes. Det var en af pointerne, da Performing Arts Platform i samarbejde med Dramaturgi i begyndelsen af december afholdt seminar om netop scenekunstloven.
”Hvorfor skal vi overhovedet diskutere en ny scenekunstlov netop nu?,” spørger Louise Ejgod Hansen indledningsvist. Hun er lektor på Dramaturgi, forskningsleder ved Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet og en af initiativtagerne til dagens seminar.
For en ny scenekunstlov er ifølge kulturministeriet først på dagsordenen, når den varslede museumsreform er faldet på plads. Men på Dramaturgi tager man “forskud på glæderne” ved at diskutere den allerede nu – især fordi man mener, at den nuværende scenekunstlov er ”præget af gamle, uigennemsigtige strukturer”, forklarer Louise Ejgod Hansen.
Seks tematiske diskussioner
Seks grupper med studerende på 3. semester på Dramaturgi har i tiden op til seminaret arbejdet med Scenekunstloven i hendes timer. Grupperne har i samarbejde med hver deres mentor fra det professionelle scenekunstmiljø lavet oplæg med forskellige vinkler på temaet til seminaret.
Således står dagens seminar på seks oplæg om scenekunstloven med efterfølgende debat med de mange fremmødte scenekunstnere fra alle dele af det danske scenekunstmiljø. De seks fokusområder er kunstnerisk frihed, bæredygtighed, mangfoldighed, decentralisering, vækstlag og publikumsudvikling.
Kunstnerisk frihed vs. bæredygtighed
I forbindelse med debatten om kunstnerisk frihed dukker aktuelle emner som Koranloven op, men også kunststøtten, som der er enighed om, påvirker kunsten, uagtet om det er hensigten eller ej. Gruppen af studerende, der fremlægger emnet, fokuserer især på paragraf 31, stk. 2 i den nuværende scenekunstlov, der giver kulturministeren en mulighed for at gå ind og tilsidesætte teatrenes kunstneriske frihed, hvilket de mener, bør afskaffes i en ny, revideret scenekunstlov.
Christian Gade Bjerrum, der er medstifter af Bæredygtigt Kulturliv NU, stiller et meget relevant spørgsmål om, hvordan man som kunstner skal agere, hvis kravene om bæredygtighed går ud over den kunstneriske frihed? Han mener personligt, at vi ikke længere kan eller bør gå på kompromis med naturen.
Hvordan skal man som kunstner agere, hvis kravene om bæredygtighed går ud over den kunstneriske frihed?
Spørgsmålet sætter gang i en interessant debat, hvor alle på sin vis er enige om, at bæredygtighed er i højsædet, men også at det ikke må være et krav, der påvirker den kunstneriske frihed – præcis som langt størstedelen af scenekunstnerne er imod Koranloven, fordi den uvægerligt påvirker kunsten.
Bæredygtighed er svær at gennemskue for små kompagnier
Netop kunstnerisk frihed og bæredygtighed er da også de to emner, der får mest plads i alle dagens diskussioner. Den nuværende scenekunstlov har ingen paragraffer om bæredygtighed. Gruppen af studerende, der har arbejdet med emnet, mener, at ”kulturen skal gå forrest i den bæredygtige udvikling” og at ”der er brug for et mentalitetsskifte”.
Marion Vick fra Syddjurs Egnsteater foreslår, at politikerne ser nærmere på de produktionskrav, der er i støtteordningerne. Fx at der fremover stilles krav om færre produktioner, som til gengæld skal have en længere spilleperiode. Mette Aakjær fra Wunderland ønsker sig ”en fælles pulje” med scenografier og kostumer, som kan bruges af flere.
Ønsker sig en fælles pulje med scenografier og kostumer
Derudover understreger Rasmus Skov fra Teater Fluks, at små organisationer som hans egen har brug for hjælp til at gennemskue hele det komplekse system og de mange forskellige, mulige tiltag, der findes for bæredygtig omstilling. De efterspørger hjælp fra eksperter som fx Bæredygtigt Kulturliv NU, der ved, hvordan det hele fungerer.
Mangfoldighed handler ikke kun om etnicitet
Også ved dagens næste tema, Mangfoldighed, dukker spørgsmålet op, om man går på kompromis med den kunstneriske frihed, hvis der stilles krav om diversitet. Instruktør Sargun Oshana understreger vigtigheden i, at teatrene tænker mangfoldighed bredt og ikke kun etnisk. Dette bakkes op af professor ved Dramaturgi på Aarhus Universitet, Peter Boenisch, der mener, at social mangfoldighed, som fx uddannelsesbaggrund, også bør huskes, når det søges større diversitet.
Der er ikke mange konkrete bud fra dagens deltagere på, hvordan man opnår større diversitet både på og bag scenen. Men der er bred enighed om, at det er et tema, der skal fokus på. Derfor dukker emnet også op igen efter det næste oplæg, der handler om decentralisering, hvor Folketeatret fremhæves som et eksempel på et teater, der producerer i København, men sender sine forestillinger ud på turné i hele landet.
Vigtigt, at alle mennesker kan spejle sig i det, de ser på scenen
Her siger Sargun Oshana, at Folketeatret for mange vil være deres første møde med professionel scenekunst, og det derfor er vigtigt, at alle mennesker kan spejle sig i det, de ser på scenen, så de måske også selv kan få tanken om at blive skuespiller. For det handler grundlæggende om, at der skal skabes større diversitet blandt dem, der søger ind på scenekunstskolen.
Bredere fordeling af støtten
Temaet om decentralisering sætter desuden fokus på det faktum, at egnsteatrene er det bedste eksempel på decentraliseret produktion i Danmark. Derfor er det også væsentligt at bemærke, at der findes 98 kommuner i Danmark, men at der kun er 27 egnsteatre. Oplægsgruppen sætter spot på, at Det Kongelige Teater modtager hele 51 % af den danske støtte, mens det frie felt, der støttes via Kunstfonden, til sammenligning kun modtager 4,4 %.
Marion Vick fra Syddjurs Egnsteater tilføjer, at selve kravene til et egnsteater flere steder spænder ben. Hun mener, at det for mange kommuner er en udfordring, at der stilles krav om, at et egnsteater skal have sine egne bygninger. Hun foreslår, at man ser nærmere på, om dette krav kunne fraviges.
Savner mere data
Dagens sidste to temaer om vækstlag og publikumsudvikling vækker knap så mange følelser eller store debatter. I forhold til vækstlag ligger fokus primært på, at man på musikfronten har haft større succes med at skabe gode vilkår for vækstlaget. Fx med en vækstlagsfestival og gode muligheder for elever på MGK, som ikke er tilsvarende for elever på SGK. Udviklingschef ved Den Jyske Opera, Lene Juul Langballe, tilføjer, at musikkens fordel er, at den har en umiddelbar kommerciel værdi, som scenekunst ikke kan matche, fx ved at den kan gøres tilgængelig for alle på Spotify.
I forhold til publikumsudvikling dukker problemet om manglende data op. En problematik, som faktisk bliver påtalt i forbindelse med samtlige emner dagen igennem. Der findes generelt alt for lidt data på de forskellige områder, og det kan være svært for mindre institutioner og turnerede grupper at indsamle, siger Rikke Baes-Carlsen, der er producent hos hvid støj sceneproduktion.
Gode pointer og konstruktive debatter
Efter de seks oplæg er der afsat tid til yderligere diskussion og en kort opsamling af dagens pointer i mindre grupper, som opsummeres i korte punkter på storskærmen. Her er det tydeligt, at alle de fremmødte scenekunstnere er enige om, at den kunstneriske frihed er i højsædet. ”Det er afgørende, at vi holder fast i den kunstneriske frihed, da mange af områderne i scenekunstloven potentielt kan begrænse den,” er en af opsummeringerne, der kan læses af alle på storskærmen.
Det er afgørende, at vi holder fast i den kunstneriske frihed
Desuden pointeres det flere gange, at langt de fleste drømmer om en omfordeling af støttekronerne, så en mindre procentdel lander hos Det Kongelige Teater. Der foreslås såvel et øget tilskud som en ”slagtning af x-antal teatre”, så der er flere penge til de resterende.
En anden væsentlig pointe på dagen er, at vi altid taler om scenekunsten ud fra de eksisterende regler og formler, men at det faktisk ville være mere interessant og givtigt, hvis hele feltet blev grundlæggende nytænkt i stedet for altid at justere og bygge oven på det, der findes. Scenekunstnerne lader i hvert fald til at være klar på, at der skal ske noget helt nyt. Så bliver det bare spændende at se, hvordan politikerne griber det an, når de engang når så langt.
