Søren Valente Ovesen døde 8. juli. Redaktør på Teateravisen Carsten Jensen skriver her mindeord for en af dansk børneteaters mest markante skikkelser.
Søren Valente Ovesen, instruktør, dramatiker og skuespiller i Teatergruppen Batida, er død. Han blev 74 år og døde 8. juli – tre dage efter indlæggelse på Herlev Hospital som følge af en pludseligt genopblusset kræftsygdom.
Dermed har dansk børneteater mistet en af sine mest markante skikkelser, der har været med til at bære historien og sætte varige aftryk med et imponerende kunstnerisk og organisatorisk virke.
Søren Valente Ovesen (f. 19.9.1950) har blot en HF-eksamen som formel uddannelse. Derefter var han blandt andet regissør på Nordisk Film, inden han var langtidsledig og tekniker hos Teatergruppen Skifteholdet.
Da teatret pludselig stod i en forestillingskrise, tog Søren over og skrev sit første manuskript til forestillingen Hekseskræk, som blev et stort hit for Skifteholdet i perioden 1983-84.
Men så blev det alvor med Teatergruppen Batida, der blev etableret i 1985, hvor Søren og fire af hans skolekammerater, Sus Hauch, Karen Rasmussen, Tine Sørensen (gift med Søren) og Simon Holm, gik sammen om at lave et teater, der byggede på deres navnkundige lærer og musikpædagog Bernhard Christensens ideer om en ubrydelig sammenhæng mellem drama, tekst, dans og musik. Noget, der til forskel for andre kulturer var blevet separeret i Europa og fremstod mere elitært end folkeligt.
Den første og den sidste
Søren Ovesens første forestilling i Batida var Sitas hemmelighed – og med det overraskende dødsfald blev hans sidste dramatiske værk Stormen på Kronborg, som Anne Middelboe Christensen overøste med seks stjerner i anmeldelsen på ISCENE, hvor hun kaldte det en af teatrets allermest vellykkede forestillinger: ”Søren Ovesen har smedet Hamlet-historien og Trump-karakteristikken sammen. Hans forrygende tekst bliver ved med at overvælde med sine mange skønne påfund i et usandsynligt, men yderst velkomponeret plot, der fantasifuldt trumfer enhver traditionel politisk analyse af klodens ubalance. Til beroligelse for børnene og næsten også for de voksne”.
Trods den erklærede kollektive ledelse har Søren Ovesen ved at skrive og instruere omkring 30 af teatrets markante forestillinger – og selv spillet med i en tredjedel af dem – således sat sit helt unikke præg på et teater, der har specialiseret sig i at udforske og udvikle sammensmeltningen af teater og musik og producere og opføre nyskrevet dansk dramatik.
Søren Ovesens klare politiske holdninger skinner igennem i samtlige produktioner, hans musikalske kompetencer ligeså. Men der spares heller ikke på humor og finurlige optrin, så tilskuere i alle aldre alle får noget med sig hjem.
De internationale aktiviteter
De internationale aktiviteter har i næsten alle teatrets 40 års levetid været en prægnant del af teatrets og Søren Ovesens virke. Teatret er kendt for at turnere verden rundt – med forkærlighed for vanskelige lande, hvorfor man fx gentagne gange har besøgt Cuba og også været i blandt andet Iran, Libanon, Afghanistan, Mongoliet – og såmænd også i Nordkorea.
Det er en helt bevidst signatur-strategi, der handler om solidaritet og kulturudveksling også i demokrati- og menneskerettighedsfattige lande.
Batida har optrådt i omkring 45 forskellige lande, hvor det er blevet til over 100 turneer – oftest med indlagte workshops og samarbejdsprojekter. Og med Søren Ovesen som utrættelig organisator og problemløser, samtidig med at han har stået i spidsen for både co-produktioner og selvstændige forestillinger skabt direkte til lokale teatre, der ofte også er blevet inviteret til at spille hos Batida i Danmark.
Selvom langt de fleste af Søren Ovesens forestillinger har været til Batida, skrev han også forestillinger direkte til udenlandske kompagnier. Fx blev Elefanten produceret i tre forskellige lande: Tyrkiet, Estland og Cuba. Sidstnævnte fik også forestillingen Jomfruen der havde lært at regne.
Ingen af dem er blevet til forestillinger hos Batida, som til gengæld har overført flere til udlandet fra eget bagkatalog, bl.a. Spaghetti og Aben Osvald.
Generationsskifte
Da nyheden om Søren Ovesens død nåede udlandet, blev Facebook derfor lynhurtig fyldt med sørge-ord, fællesfotos og små anekdoter fra et hav af teaterfolk fra hele verden – ikke mindst Cuba, Tyrkiet, Indien, Brasilien m.v. – alle med taksigelser for hans engagement og hjælpsomhed.
Men hans internationale virke kan også ses i via et medlemskab gennem årtier i ASSITEJ Danmarks bestyrelse, ligesom han en periode var medlem af Executive Committee i International ASSITEJ – den verdensomspændende organisation for scenekunst for børn og unge, hvor hans søn, Louis Valente har været generalsekretær siden 2017 og i øvrigt gift med Batidas cubansk-fødte skuespiller Danay Anaya Blanco.
Nu er husdramatikeren Søren Ovesen med de mange talenter altså ikke mere, men Sus Hauch fortæller, at man længe har været i gang med et generationsskifte, der skal sikre, at Batida kan fortsætte med samme ”ideologi” og engagement, når de fire tilbageværende stiftere – alle er godt oppe i 70’erne – gradvist forsvinder.
Et tab for børneteatermiljøet
Tabet af Søren vil også kunne mærkes i det øvrige børneteatermiljø. Han har været en stålsat organisatorisk forkæmper med udpræget sproglig tæft for at sætte både skarpe og ironiske ordguirlander omkring sine mange (og oftest meget velanbragte) meninger om teaterliv og produktionsforhold m.v.
De har været rettet mod alle: Regering, kulturpolitik, Statens Kunstfond, Teatercentrum, faglige organisationer – og teaterkolleger.
Om det så gjaldt de økonomisk ukurante produktionsstøtteforhold for de turnerende børneteatre, udvælgelsesprincipper hos de skiftende Refusionsudvalg og tilhørende showcase eller for den sags skyld anmelderstjerner i Teateravisen.
Man kunne godt slå sig på Søren Ovesens insisterende udmeldinger, men ingen kunne være i tvivl om hans glødede engagement i børneteatrets ve og vel.
Senest viste han sin indignation i både konkret handling og spydige debatindlæg omkring Teatercentrums lukning af Teateravisen og manglende information om strategier til bevarelse og udvikling af de store årlige teaterfestivaler, nu KLAP kaldet.
Søren Ovesen store engagement vil blive savnet i dansk børneteater – og denne skribent vil i den grad savne de lejlighedsvise meningsudvekslinger, tilsat hans humor og viden – men heldigvis sætter hans liv og mange kunstneriske produktioner varige spor. Og som man kan læse på Batidas Facebookside, efterlod han også lige et sidste humorfyldt motto, da han mærkede sygdommen tage fat: “Selv den største optimist dør til sidst.”
Ærgerligt nok – men æret være hans minde.
Tid og sted for Søren Ovesens bisættelse følger på Batidas hjemmeside.
