Populært lige nu

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas under den uforudsigelige danske sommerhimmel. I år gælder det Franz Kafkas ufærdige roman Amerika, der...

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

Grønnegårds Teatret modtager Ingeniør Ernst B. Sunds Fonds Kulturpris 2026

Grønnegårds Teatret er blevet tildelt Ingeniør Ernst B. Sunds Fonds Kulturpris 2026. Ifølge fondsbestyrelsen er teatret en værdig modtager af hæderen for sin mangeårige indsats med at holde de klassiske værker levende og vedkommende for et bredt publikum. Med prisen følger 250.000 kroner. Det skriver Grønnegårds Teatret i en pressemeddelelse.

Annonce

I sin begrundelse for tildelingen skriver fondsbestyrelsen til teatret:

“Bestyrelsen har haft en virkelig god og engageret drøftelse om årets prismodtager, og Grønnegårds Teatret stod som en klar og entydig favorit. I mere end fire årtier har I vist, at klassisk teater under åben himmel ikke er nostalgi – det er levende kunst, der rammer bredt og samler generationer. Jeres evne til år efter år at sætte store klassikere op med det højeste niveau af skuespil, scenografi og tekstbehandling – og fortsat have publikum strømmende til haven bag Odd Fellow Palæet – er intet mindre end imponerende. Det er præcis den type kulturarv og formidling, som fonden ønsker at fejre og styrke.

Årets forestilling, Erasmus Montanus, er en særlig glæde. Holberg er en del af vores fælles arv, og I bringer ham til live med den respekt for seriøsitet og faglighed, som er jeres varemærke. Det er ikke let – og I gør det med tilsyneladende lethed.

Tillykke – det er en pris, I har gjort jer fortjent til på mere end én måde.”

Erasmus Montanus. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Erasmus Montanus. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Kernen af teatrets virke

Teaterchef Steen Stig Lommer glæder sig over prisen og den begrundelse, der følger med:

“Vi er meget glade og meget taknemmelige for at modtage Ingeniør Ernst B. Sunds Fonds Kulturpris 2026. Det er en stor ære for Grønnegårds Teatret, og vi er særligt berørte af den begrundelse, som følger med prisen. Fondsbestyrelsen peger på netop de værdier og ambitioner, der har været bærende for teatret gennem alle årene: ønsket om at holde de klassiske værker levende, vedkommende og tilgængelige for et bredt publikum. Når en anerkendelse kommer med en begrundelse, som rammer så præcist det, vi stræber efter at være som teater, betyder den noget helt særligt for os. Tusind tak!”

Annonce

Kilde: Pressemeddelelse Grønnegårds Teatret.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har -...

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas...

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har - og det er et adelsmærke. Festivalen bugner som altid af både dansk og internationalt cirkus...