Populært lige nu

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har - og det er et adelsmærke. Festivalen bugner som altid af både dansk og internationalt cirkus...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas under den uforudsigelige danske sommerhimmel. I år gælder det Franz Kafkas ufærdige roman Amerika, der...

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

Szhirley: Jeg har mødt folk, som spørger: Hvad er dit rigtige arbejde?

Szhirley åbner Musicalens Folkemøde på næste fredag, hvor hun sidder i panel sammen med Nanna Rossen og Carsten Svendsen. Her fortæller Schirley om alt det, musicals og musik betyder for hendes liv, karriere og for hvem hun er i dag.  

Annonce

”Jeg har mødt folk, som spørger: Hvad er dit rigtige arbejde? Det er så demotiverende,” lyder det fra Szhirley, som dog straks fortsætter med fuld entusiasme i stemmen:

”Musicals kræver så utrolig meget erfaring og præcision for at kunne lykkes. Det er som en ekstremsport. Du skal ramme det rigtige lys, danse på det rigtige taktslag, synge de rigtige partier og fortolke en karakter. Du bliver udfordret hele tiden i musicals og det er så fucking fedt”.

Szhirley. Foto: Mynte Lagoni
Szhirley. Foto: Mynte Lagoni

Et arrangeret ægteskab

Szhirley er midt i prøverne til Thomas Helmig-musicalen Stupid Man – the musical. Den produceres af One & Only Musicals, og har premiere til september. Hun skal blandt andet synge Helmigs Giv mig din mund, giv mig din tunge. ”Jeg havde aldrig hørt sangen før. Jeg synes, den lød vulgær og lidt klam. Jeg er ellers ikke så let at vippe af pinden,” griner hun,. Nu har hun sunget sangen en del gange, og ”selvom det ikke er helt fedt endnu, kan jeg mærke, at nummeret begynder at komme ind under huden, hvor jeg kan farve det.”

Jeg skal ind og holde af melodien og gøre den Szhirley’sk

Szhirley kalder musicalsangene et arrangeret ægteskab, hvor hun skal finde ud af at eje nummeret. ”Jeg arbejder med min karakter på flere niveauer og giver hende min farve. Jeg trækker på erfaringer fra mig, og ser på de musikalske karaktertræk. Jeg hader sange, hvor jeg bare skal frasere helt vildt uden at vise melodien. Så keder jeg mig, jeg skal ind og holde af melodien og gøre den Szhirley’sk”.

Annonce

For Szhirley har musikken altid betyder ”ALT”, som hun siger. Latteren ligger lige for, og sætningerne sprudler af liv, mens fyldord som ”fuck” og ”fy for satan” flettes flittigt ind. Men bag den vilde energi, mærkes alvoren, når hun fortæller om musikken, som har banet vej for en karriere og et frirum for svære følelser og et sted til at finde sig selv.

Szhirley. Foto: Mynte Lagoni
Szhirley. Foto: Mynte Lagoni.

Jeg måtte vide alt om ham

En af de kunstnere, som i den grad har præget hendes karriere og opvækst, er Prince. ”Jeg kan huske præcis, hvornår jeg blev forgabt,” smiler Szhirley. ”Det var i start-80’erne. MTV var lige begyndt, og kørte på tv’et inde i stuen. Min mor stod i køkkenet, mens jeg legede på gulvet. Pludselig blev vi fanget ind af et nummer. På skærmen optrådte en lille mand i lilla tøj. Han kastede sig rundt med sin guitar i vilde bevægelser, som jeg på det tidspunkt ikke anede hvad betød,” ler Szhirley.

Annonce

Pludselig blev vi fanget ind af et nummer

”Det var selvfølgelig Prince med sangen Purple Rain. Jeg tænkte ’”What the fuck…hvor er det fedt”, og måtte bare vide, hvem han var. Jeg købte ALT, hvad jeg fandt fra ham, og dyrkede hans musik på pladespilleren. Jeg lærte alle Princes tekster. Hans guitarsolo, hi-hattens rytmer, basgangen – alle detaljer,” forklarer hun med en begejstring, der ikke lader nogen tvivl tilbage om glæden ved kunstneren og hans musik.

Musikken som et mentalt frirum

Szhirley voksede op i Mexico og sang, før hun talte. ”Mine forældre var ikke musikere, men hørte altid musik,” fortæller hun. Musikken samlede familien, når LP’er og radio dagligt spillede i baggrunden i familiens hjem. Da forældrene blev skilt, rejste Szhirley med moren til Danmark. Musikken var fortsat en del af deres fælles liv, men meget var forandret, da de bosatte sig i en toværelses lejlighed i København.

”Efter mine forældres skilsmisse manglede jeg et sprog for mine følelser. Jeg kunne se, at mine forældre selv kæmpede og ville ikke belemre dem. Jeg vendte mine følelser indad og lyttede til musik. Musikken tog toppen af de triste følelser, så jeg ikke følte mig så alene. Samtidigt boede vi småt. Min mor og jeg var altid i samme lokale. Så musikken blev også et fristed, hvor jeg kunne lukke mig inde i mit eget rum, finde ro og være mig selv” forklarer Szhirley og nævner til sidst, at ”Jeg har brugt noget af det, min mor gik igennem, da hun gik fra min far til at skabe karakteren i Thomas Helmig-musicalen”.

Du kan opleve Szhirley på fredag d. 19. juni på Musicalens Folkemøde i Fredericia, hvor hun sidder i panel med Nanna Rossen og Carsten Svendsen og taler om musik, musicals og alt det midt i mellem.  

SE hele programmet for Musicalens Folkemøde her

Musicalens Folkemøde.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Musicalens Folkemøde med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.