Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Nørrebro Teater får to nye direktører 

Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen tiltræder til maj som hhv. direktør og kunstnerisk direktør for Nørrebro Teater.

Bestyrelsen for Nørrebro Teater har udpeget en ny direktion bestående af Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen, der sammen vil sætte retningen for teatret de kommende fire år. De to direktører ansættes på en kontrakt frem til 2028 og har første officielle arbejdsdag 1. maj 2024.

Annonce

De to nye direktører tiltræder efter, at det i september sidste år blev offentliggjort, at teaterdirektør Mette Wolf efter ni år på Ravnsborggade stopper som teaterdirektør for Nørrebro Teater. Herefter gik processen med at finde en nye ledelse i gang. Og nu er fremtidens direktion på plads – udfyldt af ikke én, men to nye direktører.

Teatret bringer os sammen i en tid med kriser

“Vi ser utroligt meget frem til at være med til at føre Nørrebro Teater ind i fremtiden. Nørrebro Teater er et helt særligt hus, hvis arkitektur og beliggenhed på en af Københavns hotteste placeringer giver nogle muligheder, man ikke finder andre steder. Vi glæder os til at møde vores nye kollegaer og sammen med dem slå dørene til Nørrebro Teater op på vid gab som et lokalforankret kulturhus, der engagerer sine gæster – og som gæsterne engagerer sig i. Vores vision er, at vi sammen med teatrets medarbejdere vil skabe en samtidsscene, hvor vi kan undersøge os selv, blive klogere på hvad vi kæmper for – og grine ad det, vi kæmper med. Vi vil skabe kulturelle oplevelser, der giver nye perspektiver og på den måde ruster gæsterne til at deltage i den demokratiske samtale”, udtaler de to nye direktører og fortsætter:

“Teatret og kulturen er afgørende for at bringe os sammen som mennesker i en tid med kriser, krig og et klima i forfald. Nørrebro Teater rummer grinet, men også de perspektiverende samtaler, den overraskende kunst, den samlende musik og vigtigst – det teater, der forbliver i beskueren, når tæppet er faldet, og som vi gerne ser fortsætter som diskussioner i foyeren. Det er dét, der skal til for at skabe teater til den fremtid, vi allerede lever i. Og lykkes det, tror vi på, at endnu flere kan spejle sig i teatrets vision om at være modsvaret til “se og glem”-kulturen”, siger Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen.

Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen udgør det nye ledelsesteam på Nørrebro Teater. Foto: Amanda Bødker
Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen udgør det nye ledelsesteam på Nørrebro Teater. Foto: Amanda Bødker

Passioneret iværksætter og præmieret kunstner

Janne Villadsen (f. 1983) kommer fra en stilling som program- & udviklingsdirektør for Heartland Festival med ansvar for alle festivalens kunstneriske afdelinger (musik, kunst, talks og gastronomi). Hun er kendt som en passioneret leder og iværksætter af kunst- og kulturinitiativer med stærke og dokumenterede evner til at gennemføre strategiske og visionære målsætninger.

Jennifer Vedsted Christiansen (f. 1987) arbejder med iscenesættelse og dramatik både som performance og på film. I 2021 modtog hun Lauritzen Fondens prestigefyldte Believe in You-pris, og de seneste fem år har Jennifer sammen med Emma Sehested Høeg stået i spidsen for det præmierede kunstnerstudio HOW TO KILL A DOG, der sidste år modtog Kronprinseparrets Kulturelle Stjernedryspris. Jennifer er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole.

Humoren står på skulderen af alvoren

Med den nye direktion er bestyrelsen for Nørrebro Teater overbevist om, at huset har fået en skarp, visionær og dynamisk ledelse, der kan yderligere løfte og forløse teatrets profil og potentiale i det københavnske teatersamarbejde som en scene for underholdende og samtidsrelevante fortællinger.

“Nørrebro Teater er en vital teaterscene, der forholder sig til nutiden, og som ikke er bange for at lade humoren stå på skuldrene af alvoren. Og jeg er sikker på, at vi med Janne og Jennifer som direktører vil få lige præcis dét. Et teater og kulturhus, der kan udvide og udfordre Nørrebro Teaters publikum – og samtidig videreføre institutionen i den stærke kultur og livfulde ånd, der gør teatret til en attraktiv arbejdsplads”, siger bestyrelsesforperson Mikael Storm Frederiksen.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke Mette Wolf for ni fremgangsrige år i spidsen for Nørrebro Teater – og ønske hende alt de bedste i den nye rolle som teaterchef for Folketeatret.

Kilde: Pressemeddelelse Nørrebro Teater

Seneste

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...
Annonce
Annonce

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav Martinůs opera, The Greek Passion, indgår Den Jyske Opera et ekstraordinært samarbejde med Røde Kors og...