Den Danske Scenekunstskole er i gang med at ændre sammensætningen af linjerne under området Scenekunstnerisk produktion. Ændringerne er fortsat i proces, men har allerede udløst kraftige protester fra branchen, der frygter tab af efterspurgte kompetencer. ISCENE har talt med sagens parter.
”Vi er i færd med at lægge trædesten til en ny struktur, som opfylder opdraget fra den politiske aftale fra 2021 om at skabe bedre sammenhæng mellem vores bachelor- og kandidatuddannelser,” fortæller Scenekunstskolens rektor Emmet Feigenberg, idet han også henviser til et internt beslutningsresumé fra 2023, hvor udviklingsarbejdet beskrives.
Mere ledelse, mindre praktik
Om området Scenekunstnerisk produktion, der dækker over linjerne Ledelse og Realisering, står der i resumeet blandt andet, at uddannelsens ”nuværende struktur med to linjer og fire fagligheder (produktions- og forestillingsledelse, scene- og rekvisitkonstruktion)” skal evalueres i samarbejde med de uddannelsesansvarlige og at ”branchen vil blive hørt i processen”.
Skolens ledelse meldte 25. juni 2024 internt ud, at den på basis af udviklingsarbejdet har besluttet en ny model for området med to bacheloruddannelser, Forestillingsledelse og regi og Produktionsledelse og byggeforståelse, der skal skærpe uddannelsernes fokus.
Det betyder i praksis, at det praktiske niveau i uddannelsen, dvs. scene- og rekvisitkonstruktion, reduceres til fordel for det ledelsesmæssige niveau
Det betyder i praksis, at det praktiske niveau i uddannelsen, dvs. scene- og rekvisitkonstruktion, reduceres til fordel for det ledelsesmæssige niveau. Den beslutning står ledelsen på mål for, fortæller Emmet Feigenberg, idet han understreger, at ”det er en delbeslutning som fortsat er i proces, og at der har været inddragelse undervejs og det skal der også være i fremtiden”.
Kompleksiteten i faglighederne
Morten Riis Sørensen, der indtil for to år siden, var ansvarlig for linjen Realisering og nu er ansat på Østre Gasværk som sceneteknisk projektleder, stiller dog kraftigt spørgsmål ved processen. ”Det er beskæmmende, at der er er taget en så drastisk beslutning uden mig bekendt at inddrage branchen bredere. At der ikke har været lyst og evner til at kvalificere ideer, før beslutningen blev taget,” siger han, der altså ikke oplever, at branchen er taget nok på råd, og at beslutningen dermed risikerer at blive ”en katastrofe for de involverede fagligheder, men også for scenograferne og instruktørerne, der kommer til at mangle sparringspartnere”.
Man får teaterforståelsen ved at lære at håndtere det sammen 1:1
Katastrofen handler ifølge Morten Riis Sørensen om tabet af den brede håndværksmæssige og tekniske materialeforståelse. ”Det er et skolemæssigt perspektiv at fokusere linjerne mod ledelse. Det er ikke et udtryk for, hvad branchen efterspørger, for her efterlyser alle gode scenemestre og rekvisitører,” siger han og peger også på, at man kan lære fx det byggefaglige andre steder, men der indgår man ikke i produktioner med de øvrige fagligheder, som man gør på scenekunstskolen.
”Man får teaterforståelsen ved at lære at håndtere det sammen 1:1, så man misforstår kompleksiteten i fagligheden, når man reducerer det håndværksmæssige, for det handler også om at forstå kunsten og kreativiteten og om at kunne sætte materialeforståelse og sikkerhed i dialog med de andre scenekunstfagligheder,” siger han ved udsigten til reduceringen af uddannelsens praktiske elementer.
Folk skal vide, hvad de laver
Brancheforeningen Forenede forestillingsledere, regissører og rekvisitører (FFRR) er umiddelbart positive over for en skærpelse af uddannelserne for produktionsledere og forestillingsledere, men stiller sig også skeptiske overfor den planlagte reducering af uddannelsens håndværksmæssige aspekter. FFRR har derfor sendt en række spørgsmål til Emmet Feigenberg. De ønsker blandt andet at få svar på, hvordan branchen er blevet inddraget og/eller kan få indflydelse på udformningen af de nye linjer, og på hvordan skolen vil sikre efterspørgslen, det tværfaglige samarbejde og de specialiserede fagligheder som fx sikkerhed.
Vi skal kende til de materialer og kemikalier vi står med på værkstederne, så vi ikke sætter os selv og andre i fare
”Vi har brug for, at folk ved, hvad de laver. En kvalitetssikring af det, der står på de danske scener. Scenografier skal bygges ordentligt, så sikkerheden er i top. Ledere skal kunne lede, så arbejdsmiljøet er sikret, både det fysiske og det psykiske. Vi skal kende til de materialer og kemikalier, vi står med på værkstederne, så vi ikke sætter os selv og andre i fare,” skriver Berit Wolsted-Jones og Helle Lindboe Löwén, der for nylig var med til at danne FFRR blandt andet med målet om at sikre god uddannelse til organisationens medlemmer.
FFRR peger som Morten Riis Sørensen på, at rekvisitører og scenemestre er efterspurgte af branchen og udtrykker bekymring for, at reduceringen af netop disse praktiske fag vil føre til er tab af viden og erfaring om sceneteknisk arbejde i praksis, der vil ”forringe kvaliteten, sikkerheden og kreativiteten af danske sceneproduktioner”. FFRR opfordrer derfor til at gentænke konstruktionen ved enten at ”bibeholde de praktiske uddannelser som rekvisitør og scenemester på skolen ved siden af de mere ledelsesorienterede linjer eller have et alternativ for disse fagligheders uddannelse, inden de nedlægges”.
Hvad sker der nu
Emmet Feigenberg ser ændringerne som en dimensionering og fokusering, idet han gør opmærksom på, at der ikke er ressourcer til at uddanne alle scenekunstneriske fagligheder på Den Danske Scenekunstskole. Han er opmærksom på kritikken og understreger, at implementeringen af den nye struktur fortsat er i proces.
Vi inviterer til branchemøde efter sommerferien, hvor vi vil lægge op til diskussion af, hvordan vi udmønter den nye model
”Vi skal først skrive studieordninger i de kommende måneder, og vi inviterer til branchemøde efter sommerferien, hvor vi vil lægge op til diskussion af, hvordan vi udmønter den nye model,” siger han, idet han anerkender, at ”alle forandringer giver anledning til rystelser og måske også en oplevelse af nedvurdering af fagligheder, men vi er nødt til at tænke i udvikling og det er ikke første gang, der sker en ændring i struktur og pensum. Nu skal en ny stå sin prøve”.
Morten Riis Sørensen ser frem til branchemødet i håbet om at påvirke den fremtidige model med den brancheindsigt, han og FFRR oplever. ”Alle, der bliver uddannet på de to nuværende linjer, kan få arbejde, hvis de vil, så det er en udfordring at fjerne de fagligheder, der er så stort behov for, fordi de lærer en forståelse for processerne, som man ikke kan lære andre steder,” pointerer han atter.
Området Scenekunstnerisk produktion vil i den nye model fortsat inkludere viden om rekvisit og byggeri, men have et mindre omfang af praktisk arbejde med fremstilling af rekvisitter og scenekonstruktion end på de nuværende uddannelser.
De to nye linjer:
Forestillingsledelse og regi. Uddannelsen sigter mod professionelt arbejde som forestillingsleder med kompetencer inden for regi (rekvisithåndtering).
Produktionsledelse og byggeforståelse. Uddannelsen sigter mod professionelt arbejde som produktionsleder med specialiseret viden om byggeri på scenekunstneriske produktioner.
Skolen forventer, at de første årgange på de nye uddannelser vil kunne starte i 2025, samtidig med at de første årgange starter på de andre uddannelser efter den nye uddannelsesstruktur. De nuværende studerende på scenekunstnerisk produktion vil afslutte uddannelsen i dens nuværende form.
