★★★★☆☆ Hold så kæft Lars! – et tragikomisk greb på selvmordet

De pårørendes afmagt skrives mærkbart frem i Mette Søndergaard Nielsens Hold så kæft Lars! på Aveny-T. Forestillingen bruger humoren som greb til at gribe og begribe den depression, der trods de næres kærlighed alligevel er så sort, at den fører til selvmord.  

I Livs lejlighed består bagvæggen af 2 x 6 grå felter. Foran dem står en grå sofa med en grå pude i et rum renset for andre indtryk. Lars forsøger at fylde rummet med farver, blomster, smileys og T-shirts med slogans. Men det grå fylder også Livs sind og Lars’ spraglede livsglæde får modstand af det sorte monster af angst, der lurer i den grå væg og tynger Liv længere ned.

Kan man kurere depression med gin tonics?

Lars er fra Herlev og bærer som provinsielt mærke en grim jakke og sætter s efter sin gin tonic. Det morer Liv sig over, da hun fisker ham op og tager ham med hjem til hed sex. Den sidste sex, da hun i sin dybe depression planlægger at begå selvmord. Lars er bare ikke sådan at slippe af med. Han bliver hos Liv og slår knuder på sig selv for at muntre hende op, velvidende – psykologstuderende, som han også er – at en klinisk depression ikke kureres af hverken italiensk mad, løbeture eller gin tonics med eller uden s.

Men Lars klør ufortrødent på, selvom han ikke får meget tilbage. Han elsker Liv, og hun elsker vel også ham, om end kærligheden kun i momenter bryder gennem depressionens tunge åg. Anders Budde er rørende i sin insisterende positivitet. Især fordi, vi aner rådvildheden under Lars’ mange opmuntringsmanøvrer. Det er Lars, vi kommer tæt på, og som vi græder med til sidst. Mette Søndergaard Nielsens Liv veksler mere mekanisk mellem depressionens angstfyldte apati og glimtene af ekstatisk flugt mod noget lysere.

Skriv mig lige en lap

Liv går også til psykiater og han er et aparte bekendtskab. Som datter af en af samme profession undrer jeg mig over, hvorfor de så ofte fremstilles som distancerede og uinteresserede i deres patienter. Måske opleves de sådan inde fra psykosen eller depressionen, som det handler om her?

Det sagt, er Anders Buddes distræte psykiater en skarpt skåret kliché, der fungerer godt som kontrast til Lars og som comic relief, når han atter bliver pinget af sin kalender eller fabulerer om konen Bittens båd. Men da jeg antager, at hans funktion primært er at udstille presset i sundhedsvæsenet, skulle vi måske have hørt lidt mindre til Bitten, der blot får ham til at fremstå usympatisk – og det er jo ikke, personalet, der bestemmer rammevilkårene i psykiatrien.

Langt skarpere samfundskritik er telefonquizen, der forlænger Livs ret til dagpenge, og hendes henkastede ”Skriv mig lige en lap, jeg sover så dårligt for tiden,” som psykiateren trods sine protester altid imødekommer med en ny recept.  

Humor kan noget andet

Mette Søndergaard Nielsens tekst åbner for emnet selvmord forbundet med depression i et tragikomisk format. Det fungerer relativt godt i Mikkel Grevsens meddigtende kompositioner og Heinrich Christensens instruktion, der ikke er bange for at gå linen ud i hverken fjolleri eller pinagtighed. Der kunne være skåret lidt skarpere til i fx det temmelig lange medley af kærlighedssange, der som en form for B-stykke giver et sidste håb om en lykkelig slutning. Muligvis er længden en pointe, der signalerer uviljen til at se virkeligheden i øjnene, men det bliver mest bare langt.

Hold så kæft Lars! giver således en anden indgang til at tale om og mærke emnet end nyklassikeren Sarah Kanes 4.48 Psychosis (2020) eller et mere nyligt eksempel Sophie Zinckernagels mesterligt klaustrofobisk-sorte Allerdybest nede på Bådteatret i sidste sæson.  

Humoren kan noget andet, også når der er tale om galgenhumor, hvor tragedien ligger på spring. Mette Søndergaard Nielsens manuskript taler ind i tidens tendenser til mistrivsel – der dog ikke er det samme som en klinisk depression – og hun formår at kontrastere det overvejende absurd-humoristiske greb med nøgent-alvorlige sekvenser, som begge spillere forløser med stor autenticitet. Særligt klart lyser hendes fremskrivning af de pårørendes afmagt.

Se program for tilknyttede talks her.