Teater Mungo Park i Allerød er i vækst. Teaterdirektør Anna Malzer og administrativ chef Maja Ries fortæller her om at mødes som ligeværdige partnere, afgive magt og skabe nye muligheder for kunsten og publikum.
Teater Mungo Park modtog i foråret et fireårigt udviklingstilskud fra Statens Kunstfond. Sammen med en stor fondsdonation samt tilslutningen fra to nye kommuner er Mungo Park nu egnsteater i fire kommuner og på størrelse med en mindre landsdelsscene.
Teaterdirektør Anna Malzer definerer selv det nye, opskalerede Mungo Park som ”forstædernes teater”, der med de nye kommunesamarbejder danner en ring rundt om København.
Udvidelsen giver mulighed for at møde mere af dét forstadspublikum, som teaterchef Anna Malzer altid har ønsket at tilbyde den teateroplevelse, Mungo Park oftest er: “Eksperimenterende, markant i sit indhold, men folkeligt og underholdende i sin form”.
En ambition, der er mulig med en styrket økonomi, men også kun kan føres ud i livet, fordi teatret har skabt en ny ledelsesstruktur. Den tidligere stilling som forretningsfører er derfor nedlagt til fordel for titlen som administrativ chef, og det er den stilling, Maja Ries har tiltrådt.
Del af den moderne virkelighed
Et afgørende tiltag i det nye samarbejde har været et fokusskift fra økonomistyring til kunstnerisk udvikling.
”Tidligere dikterede økonomien de valg, der blev truffet på Mungo Park, som det er på så mange scener i Danmark – og af gode grunde. Men fordi vi nu har en solid årskortholderbase, fire egnsteateraftaler og et udviklingstilskud, står vi nu et sted, hvor vi kan fokusere på kunstnerisk udvikling og publikumsudvikling,” fortæller Maja Ries.
Fordi vi nu har en solid årskortholderbase, fire egnsteateraftaler og et udviklingstilskud, står vi nu et sted, hvor vi kan fokusere på kunstnerisk udvikling og publikumsudvikling
For Anna Malzer betyder det, at hun i langt højere grad skal koncentrere sig om teatrets kunstneriske virke og profil, og derfor har hun besluttet at afgive et privilegium: ”Alt handler om magt. Før Maja blev ansat, kom alt forbi mig, som det ofte gør på et egnsteater. Ved at uddelegere mere magt til Maja, herunder personaleansvaret, rammer 80 procent mindre arbejde mit bord. Det giver frihed til, at jeg kan koncentrere mig om det kunstneriske virke, men kræver også, at vi har en kæmpe tillid til hinanden, og at jeg selv var villig til at afgive magt,” lyder det fra Anna Malzer.
En bæredygtig arbejdsplads
Et af de temaer, som gentagne gange kommer op under samtalen med Anna Malzer og Maja Ries, er deres fælles vision om at udvikle kunsten, men samtidig – når nu meget er oppe i luften i forvejen – at skabe en mere moderne og bæredygtig arbejdsplads.
”Hvis det skal lykkes, må vi starte med os selv,” lyder det fra dem begge. ”Primært handler det om at respektere de fagkompetencer, vi hver især har,” siger Anna Malzer og tilføjer:
”Jeg er uddannet scenekunstner, mens Maja har de ledelsesmæssige og økonomiske fagkundskaber. Hvis vi skal følge med tiden, må vi holde os for øje, hvad vi er uddannede til og hvad vi er gode til, så vi kan skabe det bæredygtige arbejdsmiljø, som gør, at vi kan holde til arbejdet og udvikle både arbejdspladsen og kunsten. Derfor overgiver jeg ledelsesmæssig magt til Maja, så hun kan sikre arbejdsmiljøet og give os de bedste betingelser for at lave radikal kunst.”
Processuelt anderledes arbejde
En del af Mungo Parks kunstneriske profil er at udvikle alle produktioner fra bunden. Det kræver et processuelt anderledes arbejde end at iscenesætte allerede eksisterende tekster, hvilket har ført til en del nye ledelsesmæssige og strategiske tiltag – netop fra Majas side.
Man behøver ikke have blodsmag i munden for at lave god kunst
”Fremover vil vi arbejde med ti ugers prøver og indføre prøvefri hver fredag. Det gælder i princippet for alle på holdet. Hver medarbejder har dermed mulighed for at fordybe sig og følge op på deres arbejde inden for almindelig arbejdstid. Vi sløjfer lørdagsprøver helt og Anna får to hjemmearbejdsdage hver uge til fordybelse – man behøver ikke have blodsmag i munden for at lave god kunst,” siger Maja Ries.
Ideer testes i workshops
Mungo Park fik for små to år siden en ny teatersal. Det betyder, at praktikken er i orden i forhold til både at spille forestilling og prøve i øvelokalet på samme tid. En del af teatrets tiltag er at afprøve, udvikle og undersøge kunstneriske ideer, før de tages ind i repertoiret.
”Vi har tidligere været i en økonomisk presset produktionsmaskine, hvor de titler, vi arbejdede med, også var dem, som kom på scenen. Jeg kan ikke nødvendigvis afgøre, om en kunstnerisk ide fungerer, når jeg får den beskrevet på papir. Med udviklingsstøtten har vi fået en unik mulighed for at se ideer blive prøvet i workshops på gulvet, så vi kan afprøve koncepterne men også vurdere, om de skal videre,” fortæller Anna Malzer.
Maja Ries understreger, at ”udviklingsarbejdet kun kan lade sig gøre, fordi teatret har et fast ensemble, som er med til at udvikle på ideer og koncepter.” Med den nye profil følger en del merarbejde for skuespillerne, og derfor udvider teatret ensemblet med fire nye skuespillere i løbet af foråret 2025.
“Vi ønsker os et for så vidt ekstremt gammeldags ensemble som på Molières tid. Altså et totalt sammenspillet hold, som udvikler, spiller, måske engang imellem instruerer, synger, skriver og finder på sammen. Den skabende skuespiller har vi altid dyrket på Mungo Park, men nu skal det ben i vores teaterkultur have endnu mere plads. Publikum kan mærke, når skuespillernes hjerter er med i det, de ser på scenen,” siger Anna Malzer.
Vi skal nå forstædernes publikum
Et afgørende opdrag for både Anna Malzer og Maja Ries er, at ensemblet brænder for det forstadspublikum, de møder. Et publikum, som langtfra er et homogent segment, som Anna Malzer forklarer:
”Vi er i en tid, hvor forstæderne tit kommer i klemme mellem land og by. Vi laver teater til dem, der bor midt imellem. Dem, som hverken vælter sig i storbyens muligheder eller landlivets vidder og det dertilhørende politiske fokus på provinsen. Og forstadens publikum er slet ikke ens; de er alt fra enlige mødre i betonbyggerier til direktørfamilier i parcelhuse.”
Folk derude er fucking ægte – og derfor må vores skuespillere forstå, at det ikke handler om at danne et ungt publikum på Vestegnen, som måske aldrig har været i teatret før
”Vestegnen og Høje Gladsaxe er lidt noget andet end Allerød. Hvis vi skal møde publikum, oftest på ny, uden de aner, hvem vi er, og fange deres interesse og respekt, så kræver det, at vores skuespillere ser en værdi i at spille for dem. I Høje Gladsaxe spiller vi fx på en folkeskole, og der er ikke så meget stjernestøv over det. Men det er ægte, og folk derude er fucking ægte – og derfor må vores skuespillere forstå, at det ikke handler om at danne et ungt publikum på Vestegnen, som måske aldrig har været i teatret før. Det handler om selv at ville møde det publikum, at få energi af deres ret ærlige nærvær, tydelige afregning ved kasse 1, hvis det keder dem, og af det fællesskab, der er i en sal på Vestegnen,” forklarer Anna Malzer og tilføjer:
“Publikum i Allerød er også ægte. Det er bare på en anden måde. Den diversitet, der ligger i at skulle lave teater til flere forskellige publikumsgrupper, er skide sjov. Det er et benspænd, der løfter os nye steder hen og sender os på opdagelsesrejse ud i verden og ind i os selv.”
Publikum er chefen
Det er endnu ikke offentliggjort hvilke forestillinger, som kommer på repertoiret i den kommende sæson, men Maja Ries forklarer, at publikum selv har ret stor indflydelse på, hvad de kan se – i hvert fald når det gælder det repertoire af titler, Mungo Park har på lager.
Da teatret annoncerede nyheden om deres udviklingsstøtte, var det med et skriv på Facebook, hvor de også opfordrede publikum til at skrive, hvilke forestillinger fra teatrets faste repertoire, de gerne vil se.
”Publikum er chefen for, hvad der skal spilles,” siger Anna Malzer, mens Maja Ries supplerer, at repertoiret er dér, hvor pengene bliver tjent, og forestillingerne skal leve op til teatrets forretningsmodel:
”Vi skal sælge billetter. Mange billetter. Jeg er ikke tilfreds med en belægningsprocent på under 60%, og det ses også på de forestillinger, vi spiller. Fordi vi har et fast ensemble og så meget på lager, kan vi jo rykke rundt på titler, hvis de ikke fungerer. Men vi sælger godt – sidste sæson havde vi det bedste resultat i 5 år. Vores belægning sidste år var omkring 80%, og det skal det også gerne være,” lyder det som afrunding.
Hvordan de nye tiltag bliver implementeret i teatrets ledelsesmæssige- og kunstneriske struktur, kan ses i den kommende sæson, hvor det også bliver annonceret, hvem de nye skuespillere i ensemblet på Mungo Park er.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Mungo Park med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
