Populært lige nu

Annonce

Lotte Kofod Ludvigsen fortsætter som teaterdirektør for Bora Bora

Lotte Kofod Ludvigsen fortsætter som teaterdirektør på Bora Bora med en forlængelse af sin kontrakt frem til 2030. I sine første tre år som leder af Bora Bora har Lotte Kofod Ludvigsen skabt markante resultater med en skærpet kunstnerisk profil, stor publikumsfremgang og forbedret økonomi. Det skriver Bora Bora i en pressemeddelelse.

Annonce

Lotte Kofod Ludvigsen har skabt en række bemærkelsesværdige resultater i sin første periode: Bedre vilkår for kunstnere, styrket talentudvikling, højere salgstal og bedre trivsel blandt medarbejderne. Forperson i bestyrelsen, Merete Andersen, udtaler:

“Sammen med teamet på Bora Bora har Lotte Kofod Ludvigsen gennemført en imponerende strategisk omstilling, der er kulmineret med Reumertprisen som Årets Teater i år. Lotte Kofod Ludvigsen er en inspirerende, inddragende og nytænkende chef, som er lykkedes med alle teatrets store ambitioner. Vi er glade for at sikre teatrets kontinuitet i de kommende år med Lotte i front.”

Bora Bora. publikum i salen. Foto: Pressefoto.
Bora Bora. publikum i salen. Foto: Pressefoto.

Internationalt center for dans

Bora Bora er et lille storbyteater i Aarhus Kommune og arbejder som et internationalt center for dans. Teatrets fire aktivitetsområder er at være scene, residency centre, produktionshus og festivalarrangør. Det gøres muligt med en driftsbevilling fra kommune og stat, samt en solid egenindtjening og markant opbakning fra lokale, nationale og internationale fonde.

I de senere år har Bora Bora markeret sig blandt andet med den internationale festival Dans Baby Dans for 0-5 årige, voksenfestivalen Move Your Mind og en perlerække af internationale gæstespil.

Lotte Kofod Ludvigsen glæder sig til det videre arbejde:

“Det er en kæmpe glæde og et stort privilegium at få lov til at lede Bora Bora i en tid, hvor interessen for dansen er i stor vækst. Jeg nyder at arbejde for, at dansen skal gøre en forskel i endnu flere menneskers liv. Mine vidunderlige kollegaer og jeg har gjort Bora Bora til en drivkraft i dansens bæredygtige udvikling – og det arbejde fortsætter vi i de kommende år. Jeg takker bestyrelsen for tilliden.”

Annonce

Kilde: Pressemeddelelse Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Årets Fair Practice Scenekunstpris gik til Vendsyssel Teater

Fair Practice Scenekunstprisen blev i fredags uddelt for anden...

Kulturministerens kvalme

Palæstinas kunst og kultur angribes systematisk. Hvornår reagerer vi?...

Foreningen af Danske Sceneinstruktører søger en sekretariatschef

Foreningen af Danske Sceneinstruktører søger en kompetent og ansvarsbevidst...

Årets Fair Practice Scenekunstpris gik til Vendsyssel Teater

Fair Practice Scenekunstprisen blev i fredags uddelt for anden gang. Prisen er inspireret af det hollandske Fair Practice Code, men tilpasset danske forhold af de...