Populært lige nu

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...

Operastafetten 5 – Eva-Maria Melbye: Vi skal blive ved med at stille spørgsmål

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...
Annonce

Hvorfor er det så svært at være en perfekt mor? Interview med Maja Juhlin

Skuespiller Maja Juhlin er initiativtager til Teatret Svalegangens aktuelle Forestillingen om mor. En forestilling, der er baseret på skuespillernes egne oplevelser og går i clinch med moderskabets succeskriterier. ISCENE har talt med hende om perfektion, kontroltab og al den skyld og skam, der også er en del af at være mor.

Annonce

”Vi viser moderskabet med dets mange aspekter af skyld, skam og tabuer og sætter ord på dét, vi ikke siger, men burde fortælle hinanden”, lyder det fra Maja Juhlin, da jeg spørger om afsættet for Forestillingen om mor. Maja Juhlin er skuespiller og fik sammen med kollegaen Kirstine Hedrup ideen til forestillingen, som er premiereaktuel på Teatret Svalegangen.

Forestillingen om mor på Teatret Svalegangen. Foto CREATIVE ZOO, MONTGOMERY.
Forestillingen om mor på Teatret Svalegangen. Foto CREATIVE ZOO, MONTGOMERY.

Det handler om at erkende sine fejl som mor

Forestillingen om mor følger tre kvinder og deres kamp for at leve op til ambitionen om at være den perfekte mor. Historien udspiller sig til en debataften eller en form for møde for Anonyme Mødre (AM). Her deltager de tre kvinder, som hver især kæmper med at leve op til samfundsidealerne og deres egne mor-ambitioner.

Den ene kvinde ser kernefamilien som selve målet i livet. Familien er ved at falde fra hinanden, men skilsmisse er ikke en mulighed. Børnene kommer først for enhver pris. Den anden kvindes psyke spænder ben for at skabe de trygge rammer om familien, hun har drømt om hele livet. Den tredje kvindes søn skal flytte hjemmefra, og hun reflekterer over, hvordan hun har ageret i hans opvækst, og hvad hun skal gøre med resten af sit liv?  

Vi vender vrangen ud på moderskabet

Vi vender vrangen ud på moderskabet og skaber et øjebliksbillede af de problematikker, hvor vi synes, det brænder på. Jeg oplever blandt andet, at familier lukker sig meget om sig selv. Der er en følelse af, at vi skal klare alting selv, mens vi samtidigt drukner i hverdagssumpen. Madpakker, ingen sex, ingen søvn, behovsudsættelse på behovsudsættelse – evighedshjulet. Når man står midt i det, er det som om, det aldrig stopper. Der er et stort ydre pres, man kan føle sig kørt over af”, forklarer Maja Juhlin.

Annonce
Forestillingen om mor på Teatret Svalegangen. Foto CREATIVE ZOO, MONTGOMERY.
Forestillingen om mor på Teatret Svalegangen. Foto CREATIVE ZOO, MONTGOMERY.

Fortælling om moderskabets mange facetter

Forestillingen er konstrueret som et kontroltab i fem stadier på vej mod en forløsning. Den er baseret på det kreative holds egne oplevelser og erfaringer, og de mange fortællinger har fået form som et patchwork af enkeltstående scener som små psykologiske rejser, der reflekterer tematikker over moderskab.

Maja Juhlin og Kirstine Hedrup improviserede tematikker og scener frem på en række workshops sammen med skuespiller Stina Mølgaard og instruktør Petrea Søe. Mange af improvisationerne rørte skuespillerne privat, så i det endelige manuskript er oplevelserne fordelt på de forskellige karakterer.

Annonce

Du bliver for tyndslidt af at reproducere stærke personlige fortællinger hver aften

”Du bliver for tyndslidt af at reproducere stærke personlige fortællinger hver aften. Derfor har vi fordelt det sådan, at man får lidt af hinandens problematikker”, forklarer Maja Juhlin. Hun pointerer samtidig, at moderskabets tabuer og succeskriterier rummer en humor, som også sættes i spil:

”Jeg oplever, at vi griner af os selv i forestillingen, og det er frisættende – også for publikum”, forklarer hun. Forestillingen er således til dels autobiografisk, men det grundlæggende tekstlige univers består at tekster skrevet af dramatiker Caroline Cecilie Malling, mens musiker Martine Madsen har lagt en bund af livespillede lydflader.

Det symbolske rum

Scenograf Lisbeth Burian har skabt en visuel ramme for forestillingen i form af et forsamlingshus. Rummet er ufærdigt, og skuespillerne sidder på publikumsrækkerne, når forestillingen begynder. Således er der skabt et fællesskab fra start, men undervejs falder rummet fra hinanden, når vægge og gulv krakelerer.

Det er et uperfekt rum, som går i opløsning sammen med os

”Rummet er både konkret og symbolsk. Det er et uperfekt rum, som går i opløsning sammen med os. Det perfekte moderskab findes ikke. Vi bliver først frisatte, når vi lader maskerne falde og erkender det uperfekte”, mener Maja Juhlin.

Forestillingen om mor på Teatret Svalegangen. Foto CREATIVE ZOO, MONTGOMERY.
Forestillingen om mor på Teatret Svalegangen. Foto CREATIVE ZOO, MONTGOMERY.

Der er så meget skyld og skam

Ideen til forestillingen kom til Maja Juhlin under corona-nedlukningen.

”Da der var lockdown, oplevede jeg, det var vanskeligt at tale ordentligt sammen. Det var svært at være spærret inde med familien. Jeg gik rundt med en kæmpe ensomhed og havde brug for at dele min oplevelse og ensomhed med andre”, forklarer Maja Juhlin og fortsætter:

”Vi har aldrig været så meget sammen med vores børn som nu og aldrig har der været så mange krav til, hvordan man er en god forælder. Du skal konstant forholde dig til din rolle som mor. Fra vuggestuen med deres kompetencehjul (et dynamisk evalueringsredskab, der viser barnets aktuelle udviklingsalder og udviklingszone, red.) til AULA og skolehjemsamtaler. Dyrker barnet nok sport, spiser det for meget slik? Vi tæppebombes med krav, vi skal mestre og forholde os til.

Vi har aldrig været så meget sammen med vores børn som nu og aldrig har der været så mange krav til, hvordan man er en god forælder

Alt debatteres. Parforholdet, frihedstrang, selvrealisering, karriere skærme, familie-fritidsliv og kvalitetstid. Der er så meget skyld og skam forbundet med dét at være mor. Den fællesnævner gælder os alle sammen. Det går på tværs af etnicitet, socialklasser og alder. Jo mindre vi taler om problemerne, jo mere skyld og skam kommer der, og derfor er moderskabet så vigtig at få italesat”, afrunder Maj Juhlin.

LÆS også ISCENEs anmeldelse af Animal, et andet aktuelt drama om moderskab, her

scenet logo

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med SceNet med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Seneste

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk...
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af mødesalen og ind i hverdagen? Det spørgsmål undersøger Tårnby Park Performance Festival 2026 med performancekunst,...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på torsdag, i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i...