★★★★☆☆ Aarhus Revyen 2025 – fed, fed lykke til alle

Aarhus Revyen 2025 fortsætter på tredje år sit velfungerende og charmerende koncept. Med afsæt i 80-90’ernes musikalske univers indfanges byens sjæl af lokal hygge og globalt udsyn. Et skønt band og stærke spillere i en effektiv iscenesættelse kompenserer for dette års lidt tynde tekster.

“Lad tiden gå i stå i smilets revy,” synger de i introen, der starter i mol med henvisning til tidens krig og mørkemænd. Ambitionen lykkes. Der er fest og energi i Aarhus Revyen 2025 i Birgitte Næss-Schmidts fejende sikre instruktion bakket op af trommeslager og kapelmester Rasmus Tvørfoss Friis’ stærkt swingende band. Det er show og revy i ét, og de mørke tider glemmes heller ikke, men får fint plads mellem Aarhushits og anden lokalkolorit.

Det nytter, hvis du bare lytter

Revydirektør Mikkel Schrøder slår tonen an i Michael Christiansens Intro, hvor samtidens konfliktkontekst ekspederes i kvikke oneliners om blandt andet “Trump og nissebanden”. Tematikken vender tilbage i Vase & Fuglsangs Uden regning, der stilsikkert giver brod til Harlan Howards patetiske sang. Nu med Trump Junior i rollen som den lille dreng og en embedsmand i Udenrigsministeret som modtager af den fedtede seddel med krav. Neddæmpet, cool levering af en tekst to the point.

Mikkel Schrøder er også del af det næsten perfekte parforhold sammen med Szhirley til Richard Rodgers lækre musicaltoner. Parret bukker dog til sidst under for det Mental Load, de ellers forsværger i al deres irriterende overskud. Szhirley kaster siden divastøv over revyen i Wikke & Rasmussens smukke og håbefulde Godt nyt med linjer som “det nytter / hvis du bare lytter”.

Hun holder masken oppe og hattepulden nede i sin egen og Carsten Svendsens Melaniaparodi. Den lever på det enkle greb undersættelser a la “Grovbollemanden” og ønsket om at være “tøjmodel” for alle. Men helt op at svinge kommer den ikke. Det samme gælder for Troels Mallings egen Humorens væsen. Det er notorisk svært at gøre grin med humor, og selvom karakteren har ansatser, er den ikke helt på det kendte mallingske vanvidsniveau.

Forsvarets hemmelige våben

Revydirektør Christine Astrid får til gengæld ganske meget ud af Kasper Gattrups Multitasking, hvor hun jonglerer fire telefonservices og en privat mobil frem til en oldschool-pointe om forskellen på kønnene. Hun leverer på højt komisk niveau, men der er i år lidt rigeligt med tynde tekster, der kun flyver, fordi spillerne er så dygtige og iscenesættelsen forstår at udnytte deres styrker maksimalt.

Kær og cool er til gengæld holdets egen Hæklesangen, hvor Christine Astrid og Lone Rødbroe i svigerdatter/mor-duet håndterer omverdenens kaos med husflid. “Jeg hækler en sok / så jeg ik’ går amok”, hvisler de passivt-aggressivt. Helvede er i sandhed de andre. Lone Rødbroe slår siden stærkt til som forsvarets hemmelige våben, kvinden i overgangsalderen. Atter en Vase & Fuglsang-tekst, der bygges perfekt op og får “frueflæsk” til at rime på at “give Putin tæsk”.

Kær er også Carsten Svendsen i sin egen Jesus, hvor Frelseren dukker op rygende på en joint og beder os om at slappe lidt af med vore binære fatwaer – eller med andre ord Live and let live, andres seksualitet handler ikke om dig. Bandet slår naturligvis Always look on the bright side of life som krølle på nummeret. Det udstråler smooth overskud at lade bandet afslutte hvert nummer med en musikalsk kommentar. Enkelt, men virkningsfuldt sætter det igen streg under, at Aarhus Revyen har fundet sin egen form.

Byens musikalske sønner og døtre

Der er små vignetter, der i et enkelt visuelt glimt tematiserer den danske hærs beskaffenhed i Køb, køb, køb og menneskehedens endeligt i den blippende techfremtid i Evolution, og der er selvfølgelig også fed, fed lykke til alle med det ene lækre musiknummer efter det andet, der også i år fejrer byens musikalske sønner og døtre.

Poppen i toppen er helliget Thomas Helmig, hvis tekster får en musikalsk makeover af blandt andet Kandis-Johnny og Lars Lilholdt, og revyens slutnummer ønsker sig i Kristian Jensens vers Dobbelt Af det hele. Det helt store musikalske peak indtræffer dog lige før pausen med Vase & Fuglsangs vanvittigt morsomme Hjælp Aarhus, der med en parade af pop-ørehængere adresserer et andet af revyenes gennemgående temaer, trafik og parkering i Aarhus.

Tekster er essentielle for en god revy, men Aarhus Revyen formår trods en vis teksttørke atter at holde dampen helt oppe i sit virkelig charmerende og velfungerende koncept, der med afsæt i 80-90’ernes musikalske univers indfanger byens sjæl af lokal hygge og globalt udsyn.