Midt i maj er der premiere på tredje del af Park Life, en serie af audio-performances, der denne gang udspiller sig på Assistens Kirkegården i København. Det finske kunstkollektiv WAUHAUS har skabt værket som har fået titlen Garden on the Grave i samarbejde med Public Performance. Vi har talt med projektets kunstneriske leder Erik Pold om det internationale samarbejde om at undersøge, hvad byens parker kan.
Park Life var fra start tænkt som en trilogi, men økonomien strakte kun til de to første dele i 2023, fortæller Erik Pold fra Public Performance, da jeg fanger ham på telefonen for at høre mere om trilogien, der kan opleves i sin helhed under CPH Stage, mens tredje del af WAUHAUS allerede har premiere 15. maj på Assistens Kirkegården.
Vi oplever værket synkront sammen
Erik Pold understreger flere gange, at Park Life er audio-performances og ikke audio-walks, hvor man typisk går for sig selv og lytter til en fortælling, der spiller ind i det landskab eller byrum, man vandrer i.
”Hele grundideen bag Park Life er at lave events, hvor publikum møder op et bestemt sted på samme tidspunkt og oplever værket sammen fysisk, mens det afspilles synkront på deres telefoner. Vi fik ideen om den synkrone oplevelse fra et app-baseret værk, som vi skabte i samarbejde med den amerikanske gruppe, Improv Everywhere, på Horsens Teaterfestival i 2018. Vi kører det over et website, som kan det samme som app’en kunne,” fortæller han om teknikken bag.
Det handler om at give noget tilbage til stedet, når man arbejder stedsspecifikt
Det synkrone forlængede han selv i de indlagte publikumskoreografier i det første værk, The Lion, som udspiller sig i Kongens Have. ”Jeg havde lyst til, at publikum selv performede værket, og det blev næsten til en slags flashmob, som de andre gæster i haven oplevede,” fortæller han og fortsætter:
”Det handler om at give noget tilbage til stedet, når man arbejder stedsspecifikt. I Park Life vil vi rette blikket i nye retninger, skabe nye fortællinger og undersøge, hvad parkerne i byen kan.”
De gør noget andet end os
Britisk-tyske Gob Squad stod for trilogiens anden del med titlen ”This is not a line but part of a very large circle”, der foregår i Ørstedsparken, mens det finske kunstkollektiv WAUHAUS har skabt tredje del.
”Vi valgte to grupper, der arbejder på en anden måde end os. Vi kunne også have valgt at samarbejde med dramatikere, men vi ville have en kropslig koreografisk tilgang i værkerne, og så kiggede vi også på, om de kunne arbejde med publikumsinteraktion,” fortæller Erik Pold, der selv blev blæst omkuld af WAUHAUS’ forestilling Flashdance (2016).
Det interessante i begge partnerskaber er, at de gør noget andet end Public Performance selv
”Det var en meget vild kropslig oplevelse, der gav mig lyst til at samarbejde med dem og præsentere dem i Danmark. Gob Squad har været her mange gange, mens WAUHAUS er et yngre, meget særpræget kunstnerkollektiv fra Helsinki,” fortæller han. Begge partnere har fået frie hænder, og også denne gang er han meget nysgerrig på, hvordan de vil arbejde med grundpræmissen om det synkrone.
”WAUHAUS oplevede de to første dele i 23, og så har vi været i dialog siden om fundraising, det kunstneriske og lokationen, som kræver en del tilladelser. De skaber et værk direkte til Assistens Kirkegården, som senere kan flyttes til andre bykirkegårde og dermed få et længere, mere bæredygtigt liv. De er en scenekunstdesigngruppe, der modsat Gob Squad ikke har performere, så de har også haft nogle mere komplekse, tekniske ideer,” fortæller Erik om samarbejdet. Han understreger atter, at det interessante i begge partnerskaber er, at de gør noget andet end Public Performance selv.
Magt, seksuel energi og forgængelighed
”Værkerne vokser ud af parkerne. I Kongens Have er det Kongens Livgarde der marcherer i lange, lige linjer. Det signalerer magt, så det var interessant for mig at se, hvordan jeg kunne queere det rum og arbejde med repræsentation. Hvem har ret til magten, og hvordan udfolder den sig?” spørger han retorisk og fortsætter:
Mens jeg arbejdede med magt og repræsentation, udsprang deres performance af seksuelle energier og cirkulære energifelter
”Gob Squad arbejdede med publikum i to grupper, der mødes og skilles i Ørstedsparken, som er et helt andet rum, der peger på Ørsted, der opdagede elektromagnetismen og har en funktion som cruising park om natten (mødested for sex, red.). Så mens jeg arbejdede med magt og repræsentation, udsprang deres performance af seksuelle energier og cirkulære energifelter.
WAUHAUS har valgt et sted, der både fungerer som kirkegård og park, så her handler det om mødet mellem liv og død. Deres Garden on the Grave har en anden tone end de to første. Det er mere dystert om aftenen mellem gravene og handler om død, liv og forgængelighed. Så vi er endt med en trilogi, der på tre helt forskellige måder rører ved, hvordan vi bruger parkerne.”
LÆS mere om værkerne i trilogien her
Andre fortælle- og arbejdsformer
Begge grupper repræsenterer scenekunstformer, der ikke er så meget af i Danmark, så en del af projektet er også at præsentere de kunstneriske formater, der har afsæt i andre fortælleformer og i deltagelse i fysisk-visuelle oplevelser for det danske publikum og for scenekunstbranchen.
Dansescenen her er meget international fokus, mens teatermiljøet i Danmark er meget selvrefererende
”Jeg synes, det er spændende at få input fra udlandet. Dansescenen her har meget international fokus, mens teatermiljøet i Danmark er meget selvrefererende. Så jeg vil gerne åbne den del af branchen mod værker, der samtidig også henvender sig til fx turister og ex-pats, som vi ikke laver så meget scenekunst til i København, forklarer Erik. Han peger også på WAUHAUS’ kollektive arbejdsform som en inspirerende udfordring af den danske produktionsform, der typisk er formet af en mere traditionel dramatisk tilgang.
Det internationale ligger til højrebenet for performance-genren
Det internationale perspektiv handler også om støttesystemer. Hvor det i Danmark er svært at opnå støtte til internationale turneer, har det ifølge Erik Pold tidligere været nemmere i både Finland og Tyskland.
”Der er hardcore nedskæringer begge steder nu, men tidligere har de haft bedre forhold. Gob Squad har især haft mange støtte- og turnemuligheder, fordi de er britisk-tyske. Men alle oplevede et backlash efter corona og har haft svært ved at få det til at løbe rundt,” understreger han og nævner også savnet efter en internationalt orienteret co-produktionsscene i Danmark.
Savnet efter en internationalt orienteret co-produktionsscene i Danmark
”Det findes jo til dels for dansen med Dansehallerne og Bora Bora, men ikke for performance-scenen, og det kunne virkelig løfte turnemulighederne. Toaster er et godt tiltag som blandt andet arbejder på at løse den problematik, men de har en relativ lille økonomi, få ressourcer og et lille hus, der ikke egner sig til større internationale gæstespil,” afrunder han vores snak om mulighederne for at skabe kunstnerisk, arbejdsmæssig og strukturel inspiration gennem internationale samarbejder.
De muligheder ligger lige til højrebenet for performancegenren, der ofte er mindre tekstbåret og dermed lettere rejser over sproggrænserne.
LÆS også ISCENEs anmeldelse af de to første dele af trilogien her
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Public Performance med fuld redaktionel frihed for ISCENE
