★★★★★☆ Hyper Coral – Fascinerende og poetisk koraldyk med babyer

MYKA ved My Grönholdt har begået endnu en magisk danseforestilling for børn fra 0-24 måneder og deres voksne. Hyper Coral på Betty Nansen Teaterets Edisonscene er en sanseligt overvældende oplevelse. Et poetisk dyk ned i et fantasifuldt undervandslandskab, hvor dans, tekstil, lys og lyd smelter sammen til en fælles oplevelse på tværs af aldre.

Så snart vi træder ind i rummet på Edisonscenen, er vi under vand. Blålige mønstre fylder vægge og lofter. To spillevende koraler tager imod og placerer os langs scenekanten. Havmønstrene projiceres på spejlvinyl og reflekteres op i et lyst klæde, som svæver over scenen. En illusion om stor dybde og stor højde får det næsten til at svimle, som vi sidder der 15 babyer og voksne på kanten af det store koralhav.

Dette er ikke en forestilling, vi ser – det er en forestilling, vi befinder os i. Vi er medopdagere af det visuelle og taktile univers med indtagende scenografi og kostumedesign skabt af Baum & Leahy. Der hænger små spiralformede tekstiler i alle farver fra små platforme i flere etager på hjørnesøjlerne. Store farvestrålende tæpper afgrænser scenen som frithængende koraler, der omslutter os i en eksplosion af sanseligheder.

I havets forunderlige dyb

De to dansere er denne dag Daniel Jeremiah Persson og Joel Fritzon. De nærmer os som duvende koraller og kærtegner luften omkring os med tillidsvækkende nærvær og stærke kunstneriske udtryk. Kostumerne er inspireret af koralrevets farver og teksturer med fluffy over- og underdele i hhv. turkis og lilla med selvlysende gule eller orange pletter, der sprudler af liv. Arme rækker ud, og fingre stritter i forskellige mønstre som små koralfortællinger i babyhøjde.

Barnet på min venstre side reagerer instinktivt med en hånd op “stop du er for tæt på” og bakker tilbage til mors sikre havn. Andre deltager i en kakofoni af jubelskrig og grynt. En enkelt har tidligt placeret sig midt på scenen og rumper sig nysgerrigt frem med arme som små propeller. Både børn og voksne forføres blidt af de venlige og langsomt svømmende koraler, der laver sjove, poppende kliklyde med munden.

Der veksles mellem bløde og mere stakkerede arm- og benbevægelser, der pludselig stopper i en skulpturel formation. Erik Christoffersens kompositioner og lyduniverser spejler finurligt og artikuleret koralernes former med både bløde og spidse, rumlige klange. Musikken er havets arkitektur. Koralerne får dermed både stemme og karakterer opbygget i et ordløst, sanseligt tværæstetisk fællesskab.

Medskabende rum

Danserne lægger koralkostumerne og tager i stedet hver deres uimodståeligt detaljerede koraltæppe over hovedet. De viser dem frem, før de lægger dem på gulvet og inviterer os ud i koralrevet. Der er ikke andet for end at hoppe i havet. Sammen med min nabo på ca. 8 måneder og hans mor, maver jeg mig hen over det magiske gulv og dets refleksioner af mønstre, der spiller i dybet under os.

Da vi når frem til tæppet – koraløen forstås – mødes vi af et væld forskellige farver fra rød, turkis, gul, grøn, lilla og pink. Der er små aflange toppe, der er runde, små ærtelignende vækster, og der er frynser. Alle føles forskelligt under hænderne. Vi rækker ud efter en polypformet stofvækst, den er ru og aflang og lyseblå. Så får vi øje på nogle ærteformede korte polypper, der er mere glatte og smiler begejstret til hinanden.

En anden baby passerer på tværs, så hele øen danser og vibrerer. Balder Nørskovs lys er fortryllende dæmpet. Farverne- og ikke mindst de mere selvlysende af slagsen – vibrerer som selvlysende organismer i farveeksplosioner fra før koralhavets død. Vi svømmer bogstavelig talt i sanseligt nærvær og grænseløs interaktivitet. My Grönholdts koreografi og Rikke Frigasts dramaturgi i Hyper Coral væver sømløst dansernes input sammen med det interaktive.

Sansebombardement og meditativ dybde

Tilbage på bredden er jeg ved at være rimelig overstimuleret og kigger på børnene for at få hjælp. En ligger og kigger længe op i loftets mønstre, en anden stirrer på sit ansigt i spejlvinylen. Andre stirrer længe på en enkelt polyp på den store koralø. De små kan dvæle ved én sans, én tekstur, én farve, mens mit blik farer forvildet rundt. Netop dette møde mellem barnets langsomme, nysgerrige blik og mit behov for at forstå helhederne er en tankevækkende erkendelse.

Danserne afslutter med en livlig koreografi, der sprudler af energi og danseglæde og på ingen måde afspejler livet i Vejle Fjord. Barnet til venstre er blevet helt trygt. Han strækker en arm og vrider den artikuleret med blikket stift rettet mod en danser. Blenumsen bevæger sig rytmisk. De små farvestrålende stofspiraler deles rundt og viftes i en fælles koreografi af dansende, selvlysende koraler.   

Hyper Coral er ikke bare en forestilling – det er et rum, et øjeblik og en tilstand. Det er en oplevelse, hvor børn og voksne mødes i et fælles sansefelt, og hvor kunsten får lov at være legende, sanselig og dybt menneskelig. Et smukt eksempel på, hvordan scenekunst for de alleryngste kan være både æstetisk raffineret og rørende enkelt på samme tid.

Se trailer HER.