Maria Frej overtog sidste år ledelsen for MusikTeatret Albertslund. Nu præsenterer teatret hendes første sæson, der udpeger nye retninger, kunstnerisk og publikumsorienteret. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på, hvad publikum kan glæde sig til at opleve hos landets nye teaterchefer.
Hvad er din vision for teatret?
“MusikTeatret Albertslund er en skøn arena for både teater, musik, comedy, film, dans, opera. Kort sagt: scenekunst i alle afskygninger. Så min vision, som er for hele huset (ikke kun teaterdelen), er, at vi skaber møder mellem kultur og mennesker, som sætter varige aftryk og beriger by og borgere.
Der er SÅ meget brug for kulturelle oplevelser med solide kalorier, når vi mennesker skal stå imod de uendelige digitale strømme af næringsfattigt indhold på diverse platforme, og i øvrigt forholde os til livets mange forhold, som endda lige nu er så fulde alvor og værdiskred. Det er utroligt, hvad en time i teatret, i koncertsalen eller i biografen kan bidrage med, når vi skal fordøje og finde styrke. Så min vision er at vores MusikTeater kan gøre en reel forskel i folks liv med de tilbud, vi har.”
Hvad tager du med videre fra før – kunstnerisk og organisatorisk?
“Åh, der er meget, jeg tager med mig. Både fra Tivoli og Malmø Koncerthus og længere tilbage. Man bliver jo hver dag en lille smule klogere. Og dog er der en rest af mystik og evigt behov for nysgerrighed – for vi bliver aldrig rigtig kloge på mennesker, gør vi? Vi har jo i udstrakt grad med mennesker at gøre i denne business. Det er måske svaret på spørgsmålet: Jeg tager med mig, at alting handler om mennesker og også rigtig meget om kommunikation mellem mennesker, fx udviklingen i publikums adfærd og ønsker.
Jeg tager med mig, at tingene hele tiden ændrer sig med hensyn til, hvad publikum kan lide eller forventer eller reagerer på. Fordi mennesker og den verden, vi er i, ændrer sig. Så man må aldrig holde op med at interessere sig for, hvem man laver sine ting for. Også internt i en organisation er kommunikation og dialog sindssygt vigtigt – ellers kører maskinen dårligt. Fordi det netop ikke er en maskine, men mennesker.
Og så er der kunsten og kulturen: Den er en masse i sig selv – står i egen ret og lever, efter at vi er døde. Men alt andet lige, er kunst og kultur også en kommunikation mellem mennesker – en intention og et udtryk, som finder vej til andres øjne og ører og sanser. Jeg er ret fænomenologisk anlagt, hvad det angår: Det er meningsløst, hvis ingen oplever de vidunderlige kunstneriske udtryk, som skabes derude. Og det er så den skønne rolle, sådan nogen som vores huse har: At skabe møderne. Den rolle i menneskehavet er jeg blevet mere og mere bevidst om.”
Hvilke nye tiltag sætter du ind med?
“MusikTeatret gen-introducerer en fordums stolthed, nemlig spektakulære internationale gæstespil. I 1996 blev et smukt scenetårn, tegnet af Henning Larsen, indviet i Albertslund, og man kan tilbage i annalerne finde en perlerække af flotte shows, som har fundet sted her. Men det er med årene gået lidt i sig selv til fordel for tribute-shows af forskellig slags. Jeg synes, det klæder MusikTeatret at være et fyrtårn inden for fysisk teater og præsentere noget, som ikke kan ses noget andet sted i regionen, måske hele landet. Så nu giver vi den gas og indleder med et fantastisk japansk show: YOAH til oktober og så fortsætter det ellers de kommende år.
“Et andet nyt tiltag er at forvandle foyeren fra et slidt og mørkt foretagende, som kun har til formål at være åben, når vi har aktivitet i salen, til en ”kulturel havestue”, som man kan komme og hænge ud i som kulturelt mødested i sig selv. Med egne events, borgerdrevne aktiviteter, børnehjørne og god kaffe.
Pg så kommer husets biografsal Storebio til at rumme meget andet end film, nemlig også mindre forestillinger, fx fra Mungo Park, intimkoncerter, børnekoncerter- og forestillinger, kulturelle foredrag og vores nye tiltag: Kulturpausen, hvor du kan lægge vejen forbi til en halv time i kulturfitness, på samme måde som du lige nupper en halv time i svømmehallen. Det er en sal, som skal meget mere i sving og som kan noget intimitet og hygge, som vores store teatersal ikke kan.
Organisatorisk har det i bund og grund handlet om at få rustet organisationen, så der er mere drivkraft og muskler i den, ikke mindst i forhold til publikumsudvikling, som er helt afgørende for at komme ud af det afsender-orienterede.”
Hvad ser du som de største udfordringer?
“Jeg tror, det kan sammenfattes til, at der var behov for friske øjne til at hanke op i en vis træthed, som er helt naturlig med 50 år på bagen og ikke mindst corona-epidemien i bagagen. Der var brug for en ny og kærlig hånd til alt fra billetsystemer, lagerstyring og overenskomster til programudvikling.
Der var meget lidt data i organisationen, men åbenlyst en faldende kendskabsgrad til MusikTeatret ude blandt borgerne og et vigende publikumstal, samtidig med at der også er en enorm stolthed og opbakning til MusikTeatret i kredse, som har været længe i byen.
Nu skal der bygges op, udvikles, åbnes op, og som klicheen siger: Vi asfalterer, mens vi løber, lærer nye billetsystemer at kende, mens vi har åbent hus med borgere i indkøbscentret, laver nyt gulv i foyeren mens vi lancerer spektakulære internationale gæstespil, laver ny hjemmeside, mens vi udvikler firmajulefrokostkoncept, testerkoncerter i Storebio og musikbanko i foyeren, mens vi uddanner os i ”kultur og sundhed” og lægger en strategi for en børnesatsning. Der er virkelig meget gang i den!”
Hvad skal der stå, hvis du skal fuldende følgende sætninger for dine visioner:
Jeg var den som igen præsenterede fantastiske internationale gæstespil i MusikTeatret og som fik åbnet foyeren, og skabt nyt liv og ny energi i det gamle hus.
Om 10 år er teatret et hus, som boltrer sig i nye formater, fx inden for kultur og sundhed, og som har en særlig børnekulturhusprofil parallelt med at rage op i landskabet med gæstespil og en bred programvifte for alle – om 10 år kan man mærke, at MusikTeatret er levende, inddragende og gør en forskel i byen.
