★★★★★☆ Odsherred Sommerrevy 2025 – når ferien begynder med en revy

Det er en unik blanding af absurd crazykomik og politisk indignation, der efterhånden kendetegner Odsherred Sommerrevy, som på fjerde sæson stadig er aldeles afslappet i udtrykket.

Nogle revyer prikker som champagne på tungen med showglimmer og glamour. Men i Odsherred føles det som at have sand imellem tæerne. Som at slentre ad en stille villavej på en sommeraften, hvor varmen fra asfalten møder den kølige aftenbrise. Som at gå til havefest med åben hawaiiskjorte og uglet hår.

Odsherred Sommerrevy har kun fire sæsoner på bagen, men den holder fast i sit velfungerende koncept fra første sæson og vakler ikke det mindste i udtrykket. Det bliver til en velanrettet buket af ekvilibristiske tekster, skønne korsange med velspillet klaverledsagelse, absurde sketches og tydelige politiske budskaber.

Det hele er pakket ind i en charmerende underspillet scenografi, der vistnok er den samme terrassedekoration af plastikplanter og pileflet som tidligere sæsoner. Og rekvisitterne og kostumerne er et nærmest demonstrativt udpluk af hjemmefusk og genbrugsfund.

Det hemmelige våben

Desto større synes kvaliteterne hos revyholdet, der mesterligt lykkes med næsten alt, de tager sig til i årets forestilling. Ulla Vejby brillerer med skønne solosange og med knivskarp timing og præcision i sine karikaturer. Troels Malling nuancerer sit lune udtryk til et hidtil uset niveau, og Kristian Holm Joensen får mere end almindeligt godt doseret den melankolske bund i sine klovnede personager.

Igen i år står regissøren Katrine Skjoldelev både på scenen, bag scenen og i billetlugen. Sikkert alle steder, men i hvert fald på scenen, er hun en solid sanger, en stærk medspiller og behageligt selskab. Og revydirektøren og instruktøren, den norske Frede Gulbrandsen, er også på fjerde år med på scenen, som om han aldrig har stået der før. Det fjollede og let akavede udtryk er i sig selv ret kært.

Men revyens hemmelige våben, foruden alt det, der i øvrigt adskiller Odsherred Sommerrevy fra alle andre, er den norske pianist Trond Lindheim, som udgør revyorkestret. Han ikke bare ledsager og arrangerer revyens sange til perfektion. Han bidrager også med gedigen klavermusik imellem numrene og får endda i et solonummer – et portræt af danskheden – en kærlig hilsen til Victor Borges humor flettet ind i sit yderst velkomponerede, jazzede værk.

Vi sænker skuldrene

Selvfølgelig er der numre, der lykkes mindre godt. Og med så væsensforskellige indslag, der strækker sig fra dans med hulahopring til en (næsten) klassisk forvekslingssketch, så er det klart, at publikum vil finde varieret fornøjelse i udvalget.

Men ser vi samlet på de 23 revynumre, så er det bemærkelsesværdigt, hvor velovervejet hvert enkelt nummer er; intet nummer synes at forsøge at slippe afsted med et billigt grin. Forvekslingssketchen kommer selvfølgelig med et originalt tvist. Teksten til den kønne melodi er ikke bare tomme ord. Og det platte bliver ikke bare plat, men virtuost absurd.

Man får måske ikke ligefrem sand imellem tæerne på Odsherred Teater. Men trods de hysterisk morsomme, tempofyldte sketches og de politisk indignerede monologer emmer revyen af hygge og sommerstemning. Det føles faktisk, som om ferien begynder, mens vi sidder dér i salen.

Odsherred Sommerrevy har så meget at ha’ det i, at den ikke kæmper for at bevise sig selv. Og det gør bare, at vi alle sænker skuldrene lidt mere. Derfor er det måske dén revy i denne sommer, man helst vil bruge sin ferie på.