Karen-Lise Mynster: ”Det har været afgørende at komme ud af nogle båse, som branchen gerne ville putte mig i”

Karen-Lise Mynster fejrer et flot 50-års jubilæum som skuespiller og instruktør i dansk teater, film og tv. ISCENE har talt med jubilaren.

Gennem fem skarpe spørgsmål fortæller Karen-Lise Mynster om sit kunstnerliv og de mennesker og værker, som har været med til at forme hendes kunstneriske karriere, og hvem hun er i dag. 

De rigtige roller på de rigtige tidspunkter

Hvilke scenekunstneriske oplevelser eller person, har været afgørende for, hvor du står i dag som kunstner?

“Dette spørgsmål er meget svært at svare på, hvis jeg ikke skal skrive en roman, for der er selv klart mange forestillinger og roller og mennesker, som har haft stor betydning for mig. Ofte når jeg har været inde i en god periode – rent kunstnerisk – oplevedes det vildt selvforstærkende at gå fra det ene projekt til det andet.

Der er få skuespillere, der er så heldige at have en mentor, der kan hjælpe dem igennem udviklingen at blive en dygtig skuespiller – så det er af stor vigtighed, at du selv tager ansvar og præger dit arbejdsliv så meget som muligt. Jeg har været velsignet i forhold til, at jeg ofte har fået de rigtige roller på de rigtige tidspunkter.

Men jeg har også måtte arbejde for det forstået på den måde, at jeg mange gange selv har sat forestillinger i gang sammen med andre, der havde de samme drømme som jeg. Det har været afgørende for mig at sætte ting op som jeg brændte for, og afgørende at komme ud af nogle båse, som branchen gerne ville putte mig i.”

Det er hårdt, men vidunderligt, når det lykkes.

Hvilken udvikling har du gennem årene oplevet i branchen, og hvordan har du selv medvirket til at præge den? 

Siden jeg kom ind på Teaterskolen i 1972 har teatret udviklet sig helt enormt, og jeg har forsøgt – og forsøger til stadighed – at være til stede i de forskellige måder teatret udtrykkes i. At være åben.

Der, hvor jeg mener, det går helt galt indimellem, er, når værket ikke tåler at blive genfortalt 180 grader. For mig mister det den oprindelige værdi, som man skal værne om, selvom det selvfølgelig igen og igen skal nyfortolkes til den tid, vi lever i lige nu.

Jeg tror ikke, jeg har været med til at præge nogen udvikling, men jeg kan sige, at det at undervise giver mig meget mening og en følelse af, at jeg kan være med til at give noget betydningsfuldt videre til nye generationer.”

Syvmileskridt som kunstner

Hvilken forestilling har været helt særlig for din kunstneriske udvikling? 

“Jeg har følt mig meget beriget, hver gang jeg har fået lov at spille klassiske tekster af blandt andre Molíere, Marivaux – og ikke mindst Anton Tjekov, som er min yndlingsdramatiker.

Af moderne dramatikere har Lars Noren været af stor betydning. I en årrække spillede jeg en del af hans stykker sammen med Anders Hove og med Ulla Gotlieb som instruktør. Hver gang man får lov at spille gode tekster med dygtige kolleger, tager man syvmileskridt som kunstner.”

Skidesvært at lave godt teater

Hvilken oplevelse/forestilling har været så skidt, at den bragte dig i en ny retning? 

“Det underlige er, at hver gang jeg er med i noget, der ikke lykkes, stiller jeg mig selv nogle rigtige gode spørgsmål. Det er ikke altid, jeg kan svare på dem, men de rumsterer i mit sind på den gode måde. Det er jo så skidesvært at lave rigtig godt teater, og det skal det også være, for ellers var det ikke kunst.”

Hvad glæder du dig til nu i din karriere? 

“Jeg glæder mig altid til en ny forestilling – glæder mig til at være modig og til at undersøge mulighederne i værket. For værket, selve teksten, er jo brændpunktet. Den er det vigtige fundament, der angiver retningen for at udforske.”