★★★☆☆☆ Solvej er lækkert lyserødt kageteater med masser af icing

Parkteatret i Frederikssund byder på lækre kager og veloplagte skuespillere i forestillingen Solvej for børnehavebørnene. Men der skulle nok have været lagt flere kræfter i selve kagedejen, for handlingen er tynd.

Hovedrollen i børneteaterforestillingen Solvej er en pige på seks år. Men hun er åbenbart “lige så lille som en kagegaffel”, som der står i programmet. Derfor passer hendes far virkelig godt på hende og bærer hende helst forsigtigt i sin jakkelomme. Indtil de en dag skal sammen hen til Solvejs mosters bryllup. For på vejen bliver Solvej pludselig væk, og så må hun prøve at finde hen til brylluppet helt alene.

Det virker som optakten til et sjovt eventyr. Det bliver det også i Mia Lipschitz’ legeglade instruktion, der skaber en fin og enkel fortælling i et scenisk udtryk, der forsøger at få så meget ud af historien som muligt hos Parkteatret i Frederikssund.

Scenograf Johanne Eggert har skabt en munter lækkerhedsverden af kager i alle nuancer af lyserød, pink og flødeskumshvidt – og med kopper, der er så store, at Solvej kan gemme sig i dem og fare vild i dem. Hun har også ladet scenen være omkranset af nogle enkle, hvide stofstykker, som skifter farve i lyset, og fungerer som fint lærred for skyggeprojektioner. Det er en tryg verden for børnehavebørnene.

Strittende rottehaler

Solvej er åbenbart både en lillebitte dukke i kagegaffelstørrelse og en levende pige på størrelse med en voksen kvinde. Det skal man lige hitte ud af. Men dukken og pigen har heldigvis rødt hår med strittende rottehaler til fælles.

Instruktionen leger sjovt med disse to Solvej’er. Samme dobbelthed dukker op blandt kagerne, der både optræder som enorme, voksenhøje kager og små kager i almindelig barnestørrelse. Det er godt tænkt. For det viser barnets konstante udfordring i at skulle gebærde sig i de voksnes verden med begrænset udsyn.

Teksten af Laura Madsen virker dog tynd. Ideerne er gode, men de får tilsyneladende ikke lov til at folde sig ud, så vi som tilskuere bliver rigtig interesserede i dem. Scenerne virker jappede. Hele tiden kommer der en ny forhindring for den lille pige på vej til bryllupsfest – og endnu én. Men det har mere karakter af opremsning end af udvikling. Iscenesættelsen følger dog loyalt hele pigens strabadserende vej mod festen, men uden at vi som publikum kommer til at lære Solvej så meget at kende, at vi kan forstå hendes særlige livspræmis med at være så lillebitte.

Født lækkersulten

Den nyuddannede skuespiller Mia Plantin spiller ellers både sjovt og energisk som Solvej. Hun har gode udtryk for rollens pudsige og impulsive beslutninger, og hun strutter med et humoristisk kropssprog i sit glade kostume med masser af farvede flæser og de iltre rottehaler. Vi tror gerne på, at hendes Solvej er født lækkersulten!

Peter Schlie Hansen spiller hendes omsorgsfulde far med fin stemmeklang og god plads i lommen, men også med festtrang til at spille trompet. Desuden spiller han Bager Benny med høj, hvid bagerhat og guldepauletter på skuldrene. ”Vi bager, de smager!” lyder hans kække slogan, mens han bærer et imponerende bageroverskæg. Eller er det mon bare en vaniljestang, der er klistret på med sukkervand?

Lyden af vals

Solvej har nykomponeret musik af Carsten Skov i en let og energisk stil. Musikken veksler fra veloplagte jazznumre til danseglad vals indspillet med fine detaljer fra Carsten Skovs trio med slagtøj, trompet og bas.

Der er dog ikke noget i musikken, der virker specielt inspireret af kagegaffelpigens figur. Det er heller ikke helt indlysende, når skuespillerne pludselig bryder ud i sang. Med det ser flot ud, da en silhuet af en trompetspillende musiker projiceres på bagvæggen, som om han bare kommer vandrende forbi. Det virker bare lidt uforløst, fordi han ikke dukker op igen. Mon han simpelthen er smuttet ud for at få et stykke kage?

Man kan kun have respekt for, at Parkteatret skaber nyskabt musikdramatik fra bunden i denne kageglade forestilling for de 3-6-årige. Pynten i Solvej er også blevet virkelig flot og indbydende. Men der skulle nok have været lagt flere kræfter i selve kagedejen.