Alle har brug for at se mere og vide mere om Grønland – 15 års samarbejde om scenekunst i Nuuk

Instruktør og kunstnerisk leder af Teater freezeProductions Hanne Trap Friis har arbejdet tæt sammen med grønlandske kunstnere i 15 år, og co-produceret med Naleraq Lights det sidste årti. Den aktuelle premiere om polarforskeren Jørgen Brønlund er det seneste eksempel på udviklingen af en lang række forestillinger i Nuuk. ISCENE har talt med kunstnerne.

Blandt Teater FreezeProductions seneste produktioner er DET’VITO, Din Historie er Også Min, Jeg Bærer min Sjæl og SLETTEN. Forestillingerne er – bortset fra Leines Det Arktiske Topmøde – udviklet i Nuuk med grønlandske dramatikere, musikere, lysdesignere og skuespillere. Hanne Trap Friis og teatret har også produceret seks grønlandske teaterstykker i Danmark med grønlandske skuespillere og dramatikere.

Hanne Trap Friis fungerer som instruktør og co-produktionsleder, og er en af de danske instruktører med længst erfaring i Grønland. Teatrets forestillinger turnerer både i Grønland og Danmark, hvor ambitionen er at præsentere historier skabt af grønlandske kunstnere og at skabe dialog og debat.

Mange års samarbejde i Nuuk

Hanne Trap Friis understreger, at samarbejdet gennem årene har åbnet danske scener for forestillinger med grønlandske perspektiver: “Det er en spændende tid, og mange siger til mig – hvor er det vigtigt og aktuelt, det du laver. Ja, men det var det også for 15 år siden.”

Hanne Trap Friis beskriver arbejdsprocesserne som præget af fælles ansvar frem for individuel præstation. “Vi stresser ikke kun mod et produkt – vi fokuserer i højere grad på processen,” siger hun. Samtidig understreger hun, at “det er stadig hierarkisk – men med fokus på processen og et stort individuelt ansvar.”

Den grønlandske skuespiller og Reumertvinder, Klaus Geisler, siger: “Det er en kæmpe fornøjelse at have hende (Hanne Trap Friis red.) som instruktør. Især fordi man kan mærke, at hun har så stor respekt overfor Grønland og grønlandske skuespillere. Hendes styrker som instruktør (…) bygger på intuition og freestyle instruktion til de forskellige scener. Hun har et dygtigt overblik over hele produktionen – man er altid tryg under hendes instruktion.”

Mod, styrke og ansvar

Forestillingen Piffissaq sioqqullugu – Den grønlandske polarforsker Jørgen Brønlund er den 12. forestilling, Hanne Trap Friis instruerer i Nuuk. Klaus Geisler fik ideen og spiller også selv titelrollen.

“Teaterstykket er vigtigt i dag, fordi det gør opmærksom på Grønlands historie og på en af de mest berømte, tragiske og vigtige polarekspeditioner i historien, nemlig Danmarksekspeditionen. Den var med til at kortlægge den sidste del af det nordlige Grønland og dermed sikre dansk suverænitet – fremfor at blive annekteret af amerikanerne, som også dengang ønskede at tage dele af Grønland. Det giver et vigtigt indblik i Jørgen Brønlunds heltemodige indsats, hans udholdenhed og styrke. Selvom han “bare” var en grønlænder i danskernes øjne,” fortæller Klaus Geisler.

Udover kendskabet til Jørgen Brønlund som person, giver forestillingen også indsigt i historien, fortsætter han: “Det giver en forståelse for vores fælles historie, så man kan forstå vores relationer til hinanden og få mere respekt. Især for, hvor forskellig vores viden er om hver vore lande og kulturer.”

Endelig kan forestillingen også inspirere folk: “Jørgen Brønlunds mod, udholdenhed, styrke, ansvar og kløgt i svære situationer var med til at skabe historien og kan give folk meget mere interesse for Grønlands historie,” siger Klaus Geisler.

Historier der stadig er aktuelle

Teksterne til forestillingen er skrevet af dramatiker Makka Kleist. Hun fortæller, at hun havde begrænset kendskab til hans liv, da hun begyndte at skrive manuskriptet.

“Udover at han var en dygtig fanger, slædefører og deltager ved to polarekspeditioner, var hans død og måden, han døde på, det man husker. Men så fandt jeg bogen Allaffigeqatigiinneq – En brevveksling samlet af Ane Marie B. Pedersen, der indeholder breve sendt til og fra ham, og en helt anden mand begyndte at åbenbare sig. Det var præget af hans nære forhold til familien, som kaldte ham Juulunnguaq, den kære Jørgen.

Han havde tætte forhold til sine studiekammerater og til kvinder, som var faldet pladask for ham – og gode og dybe samtaler med stedmoren, Eva. Han efterlod sig et brev til sine venner, skrevet i 1905, som afslører en mand med visioner, dybde og stor selvrespekt. Ingen tvivl om, at han ville være blevet politiker, hvis han var blevet ældre. Selv om han kun blev 29 år, nåede han utrolig meget og mødte mange,” fortæller Makka Kleist.

Sceniske traditioner

Sproget spiller en central rolle i forestillingerne. Hanne Trap Friis har lidt kendskab til grønlandsk og oplever, hvordan sprogets særlige fortælletradition påvirker arbejdet med tekster og dramaturgi.

I arbejdet med forestillingerne indgår også sceniske traditioner som trommedans. På scenen ledsages Brønlund nemlig af performer og skuespiller Kuka Fleischer, der gennem trommedans og sang får ham til at genkalde sig sit liv. Kuka Fleischer fortæller om sin rolle:

“Hun er en kvinde, der gennem sang og trommedans, på en stærk måde viser essensen af historien. Hun følger med på hovedpersonens rejse, hvor hun guider os, og minder os om kærligheden som fundament og om kærligheden til landet.”

Hanne Trap Friis understreger: “Det har været vigtigt i forestillingen og dens tilblivelse at fremhæve Grønland som egenhændigt stærkt.”

Mange fordele ved co-produktioner

Interessen for Grønland er stigende i Danmark – også indenfor scenekunst. Den udvikling ser Hanne Trap Friis både muligheder og udfordringer i. “Grønlænderne ejer selv deres historie – det er især vigtigt at understrege i denne tid,” siger hun. Fordelene ved co-produktionerne mellem Teater freezeProductions og Naleraq Lights er mange, og producent Naleraq Eugenius fortæller:

“Mit samarbejde med Hanne og Teater freezeProductions er vigtigt, fordi vi producerer grønlandsk-danske teaterstykker, der er skrevet af grønlændere og skabt af grønlandske scenekunstnere, som er bag lys, lyd, scenografi, manuskript og kostumer. Produktionerne er vigtige for samfundet. Ikke kun for Grønland – men også for Danmark og andre lande.”

Hanne Trap Friis peger samtidig på de praktiske rammer for samarbejdet: “Co-produktionerne giver mulighed for at søge midler i begge lande, hvilket muliggør dem og danner grundlag for turneer i Grønland, hvor præmisserne er anderledes. Vi turnerer i små bygder med helt andre logistiske vilkår end i Danmark. I Danmark sælger vi forestillingerne på teaterseminaret og festivaler, og spiller dem på dansk/grønlandsk,” fortæller hun.

Naleraq Eugenius uddyber: “Samarbejdet har gjort, at vi også kan vise teaterstykker i Danmark. I store teaterhuse og på internationale teaterfestivaler. Sådan kan vi sprede grønlandsk kultur og kunst gennem samfundskritiske, musiske og dramatiske historier. Alle har brug for at se mere og vide mere om Grønland.”