Populært lige nu

Annonce

Månedens Guide – forårs- og sommerrevyer 2026

I slutningen af februar var der premiere på Amager Revyen 2026, og der er efterhånden revypremierer året rundt. De fleste ligger dog fortsat i forårs- og sommermånederne. Vi har samlet den kommende sæsons premierer i denne guide. Så find en revy nær dig eller dit feriested og bak op om denne særlige scenekunsttradition, hvor samtidssatiren flyder skarpt og underholdende i hele landet.

Annonce

De første og de sidste

Esbjergrevyen, der delvist genbruger numre fra den foregående sæson har allerede spillet, ligesom der i år også har være vinterrevy i blandt andet Odense og Nykøbing Falster. Det tidlige efterår byder også på revypremierer, og der er indtil videre lagt datoer fast for Pejse Revyen fra 4. september, Menstrup Revyen fra 11. september og Schou-Tur i Herning fra 8. oktober.

Vi guider her til de revyer, der med lidt god vilje kan kaldes forårs- og sommerrevyer. Guiden opdateres løbende med info og anmeldelser.

Flower Powe i grøftekanten med Anders Aamodt, Dorte Munksgaard, Max-Emil Nissen, Frederikka Lindbæk og Frida Sigurth i Amager Revyen 2026. Foto: Louise Eriksen.
Flower Powe i grøftekanten med Anders Aamodt, Dorte Munksgaard, Max-Emil Nissen, Frederikka Lindbæk og Frida Sigurth i Amager Revyen 2026. Foto: Louise Eriksen.

Amager Revyen 2026 – Uden sammenligning

Du kan lige nå at fange Amager Revyen, der spiller frem til 28. marts i Amager Selskabslokaler på Markmandsgade 11. Amager Revyen er fortsat blandt de unge i klassen, og skiller sig ud med storbykant og grundmusikalsk kærlighed til lorteøen.

LÆS OGSÅ: Drop dit spejl og se samtiden i øjnene i Amager Revyen 2026

Annonce
Rikke Buch Bendtsen, Mikkel Schrøder, Silas Holst, Christine Astrid og Henrik Lykkegaard står klar i Aarhus Revyen 2026. PR-foto.
Rikke Buch Bendtsen, Mikkel Schrøder, Silas Holst, Christine Astrid og Henrik Lykkegaard står klar i Aarhus Revyen 2026. PR-foto.

Aarhus Revyen – Smilets Revy

Aarhus Revyen har også bidt sig fast og stiller i år op med Silas Holst, Rikke Buch Bendtsen, Henrik Lykkegaard, Christine Astrid og Mikkel Schrøder på scenen. Birgitte Næss-Schmidt instruerer og Rasmus Friis Tvørfoss er kapelmester i den traditionelt meget musikalske revy.

Aarhus Revyen spiller fra 7. april – 10. maj 2026 på Hermans i Tivoli Friheden.

Annonce

Læs anmeldelsen: Aarhusrevyen 2026 starter godt, men kommer ikke helt i mål

De klassiske revyer

Mads Knarreborg, Johanne Louise Schmidt, Lars Mikkelsen, Bodil Jørgensen og Niels Olsen er skuespillertruppen i Cirkusrevyen 2026. PR-foto.
Mads Knarreborg, Johanne Louise Schmidt, Lars Mikkelsen, Bodil Jørgensen og Niels Olsen er skuespillertruppen i Cirkusrevyen 2026. PR-foto.

Cirkusrevyen

Cirkusrevyen har under Joy-Maria Frederiksens kunstneriske ledelse fået et moderne touch, der klæder den gamle revy godt. På scenen kan man i år opleve Bodil Jørgensen, Johanne Louise Schmidt, Lars Mikkelsen, Niels Olsen og Mads Knarreborg. Benjamin la Cour står atter for scenografien, men Joakim Pedersen leder orkestret og Nellie Bethel Rainey koreograferer.

Cirkusrevyen spiller 7. maj – 22. august i teltet på Bakken.

Læs anmeldelsen: Cirkusrevyen 2026 sætter kniven i svinet

Tom Jensen, Marie Mondrup, Preben Kristensen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre og kapelmester Henrik Baloo Andersen i Hjørring revyen 2026. PR-foto.
Tom Jensen, Marie Mondrup, Preben Kristensen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre og kapelmester Henrik Baloo Andersen i Hjørring revyen 2026. PR-foto.

Hjørring revyen

Hjørring revyen supplerer i år det faste team, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre og Preben Kristensen, med Tom Jensen og Marie Mondrup. Mondrup var også med sidste år og blev nomineret til Årets Dirch for sin militante genbrugspladsbestyrer. Jens Frausing står atter for instruktionen i Camilla Bjørnvads scenografi, mens revydirektør Henrik Baloo Andersen som altid leder orkestret.

Hjørring revyen spiller 3. juni – 1. august på Vendsyssel Teater.

Læs anmeldelsen: Der er langt fra top til bund i den fejende flotte Hjørring Revyen 2026

Bente Eskesen, Sebastian Harris, Annette Heick, Mickey Pless, Gordon Kennedy og Karsten Jansfort i Nykøbing Falster Revyen 2026. PR-foto.
Bente Eskesen, Sebastian Harris, Annette Heick, Mickey Pless, Gordon Kennedy og Karsten Jansfort i Nykøbing Falster Revyen 2026. PR-foto.

Nykøbing Falster Sommerrevy

I Nykøbing Falster har man spillet revy siden 1912, og i år er ingen undtagelse. Jeanne Boel er ny i instruktørstolen, mens revydirektør Mickey Pless som altid står for revyens musikalske del. På scenen kan man i år opleve Annette Heick, Gordon Kennedy, Bente Eskesen, Karsten Jansfort og Sebastian Harris.

Nykøbing Falster Sommerrevy spiller 17. juni – 22. august i Nykøbing F. Teater.

Læs anmeldelsen: Nykøbing Falster Revyen 2026 – divaballade og politisk bid båret af højt spillerniveau

Thomas Mørk, Lars Arvad, Vicki Berlin, Rasmus Krogsgaard, Charlotte Guldberg, Troels Malling og kapelmester Thomas Pakula er holdet i Odense Sommerrevy 2026. PR-foto.
Thomas Mørk, Lars Arvad, Vicki Berlin, Rasmus Krogsgaard, Charlotte Guldberg, Troels Malling og kapelmester Thomas Pakula er holdet i Odense Sommerrevy 2026. PR-foto.

Odense Sommerrevy

Odense Sommerrevy fejrer i år 10-årsjubilæum. Rasmus Krogsgaard er ny instruktør i Odense, og han står også selv på scenen sammen med revydirektør Lars Arvad, Thomas Mørk, Vicki Berlin, Charlotte Guldberg og Troels Malling. Thomas Pakula tager sig af musikken.

Odense Sommerrevy spiller 8. maj – 18. juni i teltet på Engen i Fruens Bøge.

Læs anmeldelsen: Odense Sommerrevy har fingeren på pulsen

Henrik Koefoed, Christine Astrid, Mikkel Schrøder og Joakim Knop er holdet i Rottefælde Revyen 2026. PR.foto.
Henrik Koefoed, Christine Astrid, Mikkel Schrøder og Joachim Knop er holdet i Rottefælde Revyen 2026. PR.foto.

Rottefælde Revyen

Svendborg har også en lang tradition for revy, og Mikkel Schrøder og Christine Astrid har i en årrække stået i spidsen for Rottefælde Revyen. De står selv på scenen sammen med Henrik Koefoed og Joachim Knop, mens instruktionen er lagt i hænderne på Carsten Friis. Aarhus Revyens kapelmester Rasmus Friis
Tvørfoss er taget med til Svendborg, hvor han leder revyens musikalske kvartet.

Rottefælde Revyen spiller 4. juni – 15. august i Rottefælden.

Læs anmeldelsen: Rottefælde Revyen 2026 – med fart, nærvær og karakter

Ane Høgsberg, Jeff Schjerlund, Jesper Lundgaard, Johanne Milland, Thomas Eje og Rikke Buch Bendtsen er årets hold i Sønderborg Sommerrevyshow. Plakat-foto.
Ane Høgsberg, Jeff Schjerlund, Jesper Lundgaard, Johanne Milland, Thomas Eje og Rikke Buch Bendtsen er årets hold i Sønderborg Sommerrevyshow. Plakat-foto.

Sønderborg Sommer Revy Show

Jeff og Kim Ace Schjerlund debuterede som revyejere sidste år med en frisk og velbesøgt revy. Kim Ace instruerer igen i år, mens Ole Kibsgaard er kapelmester. Jeff Schjerlund står på scenen med et godt blandet hold bestående af Ane Høgsberg, Jesper Lundgaard, Johanne Milland, Thomas Eje og Rikke Buch Bendtsen.

Sønderborg Sommer Revy Show spiller 19. maj – 4. juli på Sønderborg Teater.

Læs anmeldelsen: Sønderborg Sommer Revy Show 2026 er et festligt fyrværkeri

De nye

Trine Pallesen, Frederik Bak, Minna Flyvholm og Jacob Weble er holdet i Bornholmer Revyen 2026. Plakat-foto.
Trine Pallesen, Frederik Bak, Minna Flyvholm og Jacob Weble er holdet i Bornholmer Revyen 2026. Plakat-foto.

Bornholms Sommerrevy

Trine Pallesen er ny revydirektør på Bornholm, men revyen har fortsat hjemme i den smukke træpavillon Kyllinge Moderen. Trine Pallesen er selv på scenen sammen med Minna Flyvholm, Jacob Weble og musiker Frederik Bak.

Bornholms Sommerrevy spiller 3. juli – 2. august i Kyllinge Moderen.

Læs anmeldelsen BornholmerRevyen 2026 favner hele øen

Kasper Møller, Farshad Kholghi, Kim Hammelsvang og Sara Gadborg er holdet i Kerteminde Sommer Revy 2026. Plakat-foto.
Kasper Møller, Farshad Kholghi, Kim Hammelsvang og Sara Gadborg er holdet i Kerteminde Sommer Revy 2026. Plakat-foto.

Kerteminde Sommerrevy – En aften med gods i

Kerteminde er igen på revylandkortet med Sara Gadborg og Kasper Møller i front. De har Kim Hammelsvang og Farshad Kholghi med på scenen.

Kerteminde Sommerrevy spiller 8. – 18. juli på Lundsgaard Slot.

LÆS anmeldelsen: Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Jon Lange, Ulla Vejby, Frede Guldbrandsen, Kristian Holm Joensen, Katrine Skjoldelev og kapelmester Trond Lindheim er årets hold i Odsherred Sommerrevy. PR-foto.
Jon Lange, Ulla Vejby, Frede Guldbrandsen, Kristian Holm Joensen, Katrine Skjoldelev og kapelmester Trond Lindheim er årets hold i Odsherred Sommerrevy. PR-foto.

Odsherred Sommerrevy – Hold på hat og briller!

Odsherred Sommerrevy er så småt blevet en tradition i Nykøbing Sjælland og fejrer i år sin 5-års fødselsdag. Revydirektør Frede Guldbrandsen har i år overladt instruktionen til Gunvor Reynberg, mens norske Trond Lindheimatter giver den som kapelmester for sit eget enmandsorkester. Jon Lange er ny på scenen med revydirektøren og veteranerne Katrine Skjoldelev, Kristian Holm Joensen og Ulla Vejby.

Odsherred Sommerrevy spiller 29. juni – 8.august på Odsherred Teater.

Læs anmeldelsen: Odsherred Sommerrevy 2026 er som et varmt sommerkys

Martin Knudsen, Mille Berg og Lukas Birch står på scenen i Revyshowet 2026. PR-foto.
Martin Knudsen, Mille Berg og Lukas Birch står på scenen i Revyshowet 2026. PR-foto.

Revyshowet – Hele vejen rundt

Mille Berg, Martin Knudsen og Lukas Birch står på scenen i det turnerende Revyshowet, der tidligere var kendt som Revyperler. Udgangspunktet er stadig Rødvig, før showet drager på turné.

Revyshowet har premiere 8. maj på Strandhotel Klinten.

Sicilia Gadborg, Niels Ellegaard, Lea Thiim Harder, Henrik Lykkegaard, Neel Rønholt og Mikkel Becker Hilgart er holdet på Tivolirevyen 2026. PR-foto.

Tivolirevyen

Tivolirevyen starter atter på en frisk. Denne gang med Martin Miehe-Renard som instruktør og et hold bestående af både nye og erfarne kræfter, Sicilia Gadborg, Niels Ellegaard, Lea Thiim Harder, Henrik Lykkegaard, Neel Rønholt og Mikkel Becker Hilgart, på scenen. Keld Haaning Ibsen er kapelmester.

Tivolirevyen spiller 4. juni – 12. juli i Glassalen.

Læs anmeldelsen: Tivolirevyen 2026 har stærke stemmer og et udtryk, der peger frem

Krorevyerne

Lisbeth Kjærulff, Bjarne Antonisen, Maja Muhlack, Anne Karin Broberg og Daniel Lassen står på scenen i Ganløse Revyen 2026. PR-foto.
Lisbeth Kjærulff, Bjarne Antonisen, Maja Muhlack, Anne Karin Broberg og Daniel Lassen står på scenen i Ganløse Revyen 2026. PR-foto.

Ganløse Revyen

Ganløse Revyen fejrer 25-års jubilæum i år. Michel Castenholt står som så ofte før for instruktionen, mens Josef Aarskov og Stuart Goodstein også er gengangere bag trommer og tangenter. På scenen står Lisbeth Kjærulff, Bjarne Antonisen, Maja Muhlack, Anne Karin Broberg og Daniel Lassen.

Ganløse Revyen spiller 11. juni – 27. august på Ganløse Kro.

Læs anmeldelsen: Ganløse Revyen 2026 fejrer jubilæum på toppen

Farshad Kholghi, Sara Gadborg og René Richardt medvirker i Græsted Revyen 2026. PR-foto
Farshad Kholghi, Sara Gadborg og René Richardt medvirker i Græsted Revyen 2026. PR-foto.

Græsted Revyen

Græsted Revyen har i nogle år været et rent herreforetagende, men i år får revydirektør René Richardt og og Farshad Kholghi selskab af Sara Gadborg på scenen.

Græsted Revyen spiller 20. juni – 27. september på Græsted Kro.

Læs anmeldelsen: Græsted Revyen 2026 – sprudlende ristning af menneskelig dårskab og sylespids samtidssatire

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★☆☆☆ Meningsfyldt, men mager minimalisme i Tyngde

Agder Nye Teater på Aveny-T

★★★★☆☆ Drenge er et poetisk opgør med kønsstereotyper

På Sort/Hvid kan man i øjeblikket opleve Drenge, et...

★★★★☆☆ Stupid Man The Musical hylder den spontane fest i en presset hverdag

Stupid Man The Musical, præsenteret af Hele Danmarks Musicalteater,...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.