★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for at genoplive revytraditionen i Kerteminde, og tager et syvmileskridt med den mission i den allerførste udgave af Kerteminde Sommerrevy 2026. Revyen tager til dels tråden op fra den tidligere revy, men mikser den lidt oldschool “til kanten”-humor med begavede shownumre, stærke viser og vidunderlig kropskomik.

Så nåede vi til forårssæsonens allersidste revypremiere. Ja, sommer er det jo blevet, som vi ankommer under sol og høj himmel i Kerteminde. Den nye revy i klassen, der genopliver traditionen for revy i den kønne, fynske by, har fået til huse på det smukke Lundsgaard Gods. Det giver højt til kip i et lidt atypisk, men faktisk ganske velfungerende scenerum, hvor de fire spillere evner at række ud over kanten og helt ned på bagerste række.

Bøf med løg

Sølvlamé hænger i lange strøg og danner bagtæppe for en revy, der også har masser af show i sig. “Men det vigtigste er, at man kan grine af sig selv,” synger kvartetten i åbningsnummeret. Show skal der komme, men også fjol, humor og et væld af virkelig grimme parykker.

Mange sidder på hovedet af Kasper Møllers lumre entertainer-typer, men den suverænt mest kunstfærdige er selvfølgelig placeret på den “saksebaserede livsstilsekspert” Dennis Knudsen. Kim Hammelsvang giver en svitsende og ikke mindst læspende karikatur af dette fænomen. Replikkerne er mere eller mindre taget ud af virkeligheden, men Hammelsvang vrider dem en tand mere i sin lille føljeton på to afsnit.

Hammelsvang er rørende som den lille skoledreng, der bare gerne vil have en diagnose i Esben og Thomas Pagus omvendte perspektiv i en af revyens fine viser, der giver andre nuancer end de storslåede ballader. Drengen håber, han i det mindste kan være “ordblind / men læreren siger / det er du ik’, Finn”.

Han er egentlig også god som Kong Charles på weekend i Danmark, men Leif Maiboms tekst skyder i øst og vest og kunne have stået noget skarpere med et mere ensidigt fokus på enten storpolitik eller familierelationer. Til gengæld er der fuld knald på fluesmækker og badering i den fine hyldest til det lokale, afdøde kunstnerpar, Rebekka Brüel og Troels Trier. Gadborg og Hammelsvang formidler smukt parrets særlige stil og samhørighed, når de mødes I himlen over en gang “Bøf med løg”.

Lokalballader og stærke viser

Gadborg får vist mange sider af sit alsidige talent, som vi senest havde krampelatter over i Græsted Revyen. Odenseanske gæster har måske allerede mødt hendes lesbiske geolog med den pænt lave hvilepuls. Hun kan få en del ud af ord som “grenen” og “klitter”, men får også runderet den dagsaktuelle egelarve, der “får en flammekaster til at ligne et wellnesstilbud”. Noget mere temperamentsfuld er Gadborgs bilist, der ikke kræver megen modstand, før vejvreden bryder ud i lys lue og stemmepragten gjalder.

Direktørparret Gadborg og Møller leverer et svulstigt take på parkeringsdebatten. “Vi laver hele byen om til p-plads” synger de til tonerne af kapelmester Pojken Flensborgs arrangement af “Do you hear the people sing” fra Les Miserables. Det giver også fjerdemand Farshad Kholghi lejlighed til at svinge oprørsfanen bag de vrede bilister, der nok “vil støtte op om de grønne mål”, men helst fra et “opvarmet førersæde”.

Duoen er endog morsommere i deres hyldest til lokalområdet – om end de ikke lige kan finde på noget om Marslev og derfor haster videre med endnu et omkvæd. De glimter og funkler i denne skønne variation på det traditionelle, kiksede dansktoppar, hvor uenighederne her blot ligger i et blik og en fysisk tilrettevisning, så den rette Titanic-position (næsten) kommer på plads.

Sara Gadborg står bag den lokalpatriotiske tekst og har også skrevet revyens skarpeste vise, Mit hjem, om Farshad Kholghis fødeland, Iran. Til toner af Anoushiravan Rohani foredrager hun og Kholghi flygtningen/indvandrerens længsel og håb med gribende indlevelse. En stærk sang – og stærkt at have den med.

Godt show og kærlighed til genren

Farshad Kholghi har ikke mistet sin uomgængelige evne til kropskomisk fjol, men får nogen gange lige lovlig lang snor. Hans egen Vores øl om indvandrerbilleder og sande, danske værdier er virkelig godt tænkt og havde beskåret med en tredjedel været et af aftenens bedste numre. Til gengæld vækker både hans thailænder, der har historisk forankring i Kerteminde, hans mimede kærlighedsfortælling, hvor TEMU spiller birollen, og hans ukrainske vanvidsmusiker heftigt sekunderet af Gadborgs skeløjede søster/kone fortjent lykke.

En gammel kending er også Klatteminde Byråd, hvor Hammelsvang svinger sin trumpistiske taktstok, mens racistiske og sexistiske bemærkninger flyver os om ørene. Kerteminde har som Græsted ingen berøringsangst, men her er vi trods spot on-karakterer lige på grænsen. Bedre går det med minoritetssatiren hos Olsenbanden, hvor Børge er blevet til Jasmin, Keld er “horisontalt udfordret” og Egon, som Yvonne påpeger, jo bare er “en lille ciskønnet, privilegeret mand.”

Paletten er bred og der er rigtig højt til loftet – som traditionen i Kerteminde foreskriver. Den ser den nye revy ud til at ville honorere. Heldigvis vil den også mere end det, for man kan altså godt køre lidt træt i parykhumor. Flowet har måske ikke helt sat sig til premieren, men Kerteminde Sommerrrevy 2026 oser af godt show og kærlighed til genren med høj underholdningsværdi og masser af takter at bygge videre på til den allerede annoncerede næste sæson.