Populært lige nu

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...

Operastafetten 5 – Eva-Maria Melbye: Vi skal blive ved med at stille spørgsmål

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...
Annonce

Cirkusvognen 2026 ruller ud med gratis forestillinger og workshops på Bispebjerg

Cirkusvognen – som hører hjemme i Børnekulturhuset Sokkelundlille – ruller ud for 31. gang den 4. august og turnerer i fire uger med teater, nycirkus, værksteder, musik og Marionetteatret fra Kongens have. Det skriver Børnekulturhuset Sokkelundlille i en pressemeddelelse.

Annonce

Cirkusvognen er en rullende festival for børn og deres voksne – proppet med kunst- og kulturoplevelser. I alt 14 dage med gratis teater, cirkus, dukketeater, koncerter og værksteder. Cirkusvognen holder fire forskellige steder på Bispebjerg: Utterslev Torv i uge 32, derefter Smedetoften i uge 33, Hulgårds Plads i uge 34 og ved Lundehus kirken i uge 35.

Miss Margherita med Cie Tita8lou. Foto: Pressefoto.
Miss Margherita med Cie Tita8lou. Foto: Roberto Manfredi og @f.andie

Program for børn og deres voksne

Besøger du Cirkusvognen kan du blandt andet se nycirkus Miss Margherita af schweiziske Cie Tita8lou, forestillingen Historien om et æg af Teatret Flyvende Prinsesse, musikalsk show med Yasmins Børneafro, koncert med Tuesday Night Brass Band, forestillingen De røde løbere med Kompagni47, dukkeforestillingen Pølse med AKKoRD Teater, klovnen Tapé og meget, meget mere.

Så det er værd at pakke madkurven, solcremen og eventuelt regnfrakken og komme forbi. Hver dag er der desuden værksteder, der lægger sig temamæssigt op ad forestillingerne og ledes af kunstnere. Her kan børnene lave deres egne værker – lige til at tage med hjem og forlænge oplevelsen med.

Den store lille kvinde af Marionet Teatret og Det lille teater. Plakat: Kathrina Skarðsá.
Den store lille kvinde af Marionet Teatret og Det lille teater. Plakat: Kathrina Skarðsá.

Marionetteatret ved Cirkusvognen

Marionetteatret fra Kongens Have kommer også på besøg på Bispebjerg. De har siden 1966 spillet dukkeforestillinger hver sommer i Kongens Have. Her spiller de i juni og juli i år deres forestilling Arnarulunnguaq – den store lille kvinde, og i uge 33 spiller de forestillingen som en del af Cirkusvognens program på pladsen ved Smedetoften.

Annonce

Arnarulunnguaq – den store lille kvinde spiller på Smedetoften fra tirsdag til og med lørdag, så der er gode chancer for både institutioner og familier for at nå forbi.

Kilde: Pressemeddelelse Børnekulturhuset Sokkelundlille.

Annonce

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af mødesalen og ind i hverdagen? Det spørgsmål undersøger Tårnby Park Performance Festival 2026 med performancekunst,...