Aaben Dans – nu med mere plads at bevæge sig på

Den 24. september slog Aaben Dans dørene op for både helt nye og ombyggede lokaler omkring deres scene og kontorer i Musicon i Roskilde. Roskilde Kommune har finansieret byggeriet og været bygherre for det bæredygtige byggeri, skabt fortrinsvis af genbrugsmaterialer. ISCENE var med på dagen.

Borgmester Thomas Breddam holder sin tale udenfor, mens børn står klar med sakse på puder, der om lidt skal klippe snoren over.

“Kunne pengene ikke være brugt på noget andet?” spørger borgmesteren retorisk. “Jo, det kunne de. Men kunne de være brugt bedre? Det mener jeg ikke.” Han nævner alt det, der også investeres i, når der investeres i kultur: Fællesskab, dannelse, børn, livskvalitet, talent og nye perspektiver.

Siden 2008 har Aaben Dans været egnsteater i Roskilde Kommune, men i nogle rammer, der lod en del tilbage at ønske som tidligere betonfabrik. Deres scene serviceres ikke blot af et par kontorer, ét enkelt toilet til alle ansatte og publikummer og et fælles omklædning til kunstnerne, men nu er der også den nye Whitebox bygget af genbrugsmaterialer, et stort orangeri, bedre omklædningsrum til kunstnerne og mere garderobeplads til publikum.

Plads til udfoldelse

Det røde bånd klippes af Julia Hunt fra kultur og fritid, Claus Larsen fra plan og teknik og borgmester Thomas Breddam, der dermed inviterer alle ind i den helt nye Whitebox af arkitektfimaet Vandkunsten. Direktør Lisbeth Klixbüll og kunstnerisk leder Thomas Eisenhardt i Aaben Dans holder en fin tale med tak til de involverede og lidt om ombygningen og dens funktion. Det er en stor dag, for som de siger: “Vi har levet i en form for permanent midlertidighed i 18 år.”

Whiteboxen skal primært bruges til undervisning for alle aldre, kunstneriske udviklingsprojekter og workshops – ligesom det vil være muligt at afholde prøver samtidig med afviklingen af forestillinger på scenen, der ligger i Blackboxen, som til gengæld får lov til kun at være teatersal og produktionsstudie. Det er stedet, hvor der arbejdes med scenografi, lyd, musik og dans – uden at skulle flytte rundt kontant for at gøre plads til andre aktiviteter.

En anden ny tilbygning er orangeriet. Et smukt, lyst rum med sprossede vinduesvægge og plads til små intimarrangementer, musiske oplevelser, talks og samtaler. Møder mellem mennesker til refleksion og eftertanke – helt i stedets ånd.

Festlig fejring

Efter taler i Whiteboxen dukker dansere fra forestillingen Heart to Ride af Joana Öhlschläger op i deres sorte, lange parykker, netstrømper, pants og attituder og indtager den nye Whitebox. Gående, kravlende, råbende og sparkende tager de derefter hele gaden udenfor, så ingen i nabolaget er i tvivl om, at der festes igennem med stil. Vi følger dem rundt om huset, hvor det nye Orangeri er en fin lille scene udenfor, som de øjeblikkelig fylder med lilla røg og et drøn af musik og indtagende koreografi.

Så snart, musikken dør ud, råber et barn fra en skulder højt til vejrs: “Kage, kage kage”, og det skal han få – fadene bugner af små, delikate sager. Derefter er der masser af plads at udforske med et glas i hånden ledsaget af guitarmusik og fællessang i Orangeriet. Til dem, der vil danse, er der Silent Disco med hovedtelefoner i Whiteboxen med danseunderviser Thomas Nørskov fra Aaben Dans. I Blackboxen besøger vi kunstnerduoen Beyond Darkness, der spiller forestillingen Imaginarium i efteråret.

Det var med andre ord en åbning, der udstrålede både lettelse, glæde og den store gæstfrihed, der altid møder alle, der lægger vejen forbi. For som opfordringen lyder fra byens borgmester: “Kom igen. Tag børnene, vennerne eller naboen med. Vær nysgerrige. Lad jer overraske. Et teater bliver ikke levende af vægge alene. Det bliver levende af kunsten. Det bliver levende af kunstnerne. Og det bliver levende af publikum.”