★★★★★☆ Ganløse Revyen 2026 fejrer jubilæum på toppen

Det er ikke altid, man topper i et jubilæumsår, men det gør Ganløse Revyen 2026. 25-årsjubilæet fejres med en flyvende veloplagt revy, der indkapsler alt det gode ved krorevyens nærvær. Holdets gode kemi og det forrygende flow forplanter sig til krostuen, mens tidsånden får tørt på og musikken swinger.

Der er umådelig rart på Ganløse Kro, hvor Jan Bergmann trykker alle gæster i hånden, før vi klemmer os sammen på de tre langborde op mod scenen. Værtsskabet er i top, temperaturen ligeså, og inden længe stiger den stille klukken til latterkaskader i jubilæumssæsonens særdeles vellykkede revy.

Flyvende mormorarme og smut i øjet

Holdet består af nye og gamle kendinge i Ganløse. Alle kan de synge, og de mange sange i forskellige genrer er med til at give et formidabelt flow i Michel Castenholts stramme iscenesættelse. Han får det bedste frem i alle fem på scenen og holder buen stram, så det er umuligt ikke at overgive sig til de skønne karakterer – næsten uanset teksternes kvalitet.

Lisbeth Kjærulff får lov at trylle med stemmen og flyve med mormorarmene i Lucas Birchs brancheparodi Musicalder. Alle roller går som bekendt til unge kvinder og Silas Holst, men Kjærulff sejrer med moden sødme og lander efter et ridt gennem musicalsange alligevel en god rolle. Kjærulff tager endnu en tur i det midaldrende landskab, da hun bruger en grasserende “grim hedetur” til at afpresse sin blufærdige forsikringsagent.

Anne Karin Broberg finder nye læspende goth-facetter i Tor Baggers Poetry, som vi først så i Amager Revyen, og bærer med sitrende indlevelse det stærke budskab om menneskeligt nærvær i Leif Maiboms Togturen. Der er som altid spræl i Broberg, der slår et ekstra smut med øjet sammen med Bjarne Antonisen i Martin Ahlehus’ drilske varietevise Den første gang.

Krig, terror og post leveret med DAO

Bjarne Antonisen er ny på scenen i Ganløse. Han rammer kroens tone rent og morsomt, hvad enten han giver gas som bøvet, smøgtrængende charterturist sammen med Kjærulff, der bruger ord som kylling og underholdning “meget løst”, eller doserer virkemidlerne som modvillig ven, prutte-sommelier eller rocker på barsel. Hans øjne kan sige mere end mange ord.

Antonisen og Daniel Lassen fatter møggreben og giver forbrugerne tørt på, når de både vil have “billig flæskesteg og ilt i Vejle Fjord” i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens skarpe Vold mod Venstres natur. Lassen gør det godt som diskret modspiller til flere af de andres mere ekstroverte karakterer, men får selv lov til at give fuld spade som Protestsangeren i sin egen og Lukas Birchs tekst. Man kan protestere mod alt med en hurtig “1-2, 1-2-3”, fx “krig, terror og post leveret med DAO”. Den kan der digtes videre på i hele spilleperioden.

Lassen og Maja Muhlack er forskræmte små myg i Leif Fabricius’ Sommerens plage, hvor “det gælder om at være tryg / gælder bare ikke når man er en myg”, der udsættes for alt fra kolesterol til øl i blodet. Inden da har Muhlack leveret en opgivende hustrus trængsler i Wendt, Tind & Egholms sjovt rimende Før Poul blev veganer. Veganer kan rime på lagner – eller mangel på samme, når “Den fløde, jeg blev høj af / er skiftet ud med soya.”

Vi ønsker kun lort for dig

Alle fem leverer i deres solonumre, men stråler også sammen. Den gode kemi næsten oser ud af dem og ned i krostuen. Ikke mindst, når de fyrer den af musikalsk til den fornemme ledsagelse af kapelmester Josef Aarskov og musiker Stuart Goodstein, der med vanligt overskud leverer varen hver gang.

“Som det ulidelige menneske du er / ønsker vi kun lort for dig,” gjalder Kjærulff, Antonisen og Broberg lystfuldt i Martin Kanstrups excellente rant over irriterende medmennesker. Anderledes blide toner lyder i holdets fine hyldest til Dirch Passer, der ville være fyldt 100 år 18. maj i år. Fiffigt og vemodigt som manden selv.

Og så er det jo ikke Ganløse, hvis ikke vi har fået Glimt fra den danske sangskat med den seriøst socialt udfordrede sangfamilie, der på magisk vis hvert år kan indoptage nye typer. Lassen med nervøse maracas og luft på stemmen, Antonisen med forsuttet bolsje og akavede taktslag, Muhlack med uforudsigelig blokfløjte, Broberg med ditto astmahost og Kjærulff med virkelig malplacerede skærebrændertoner. Det er så dumt, og så vanvittig sjovt hver eneste gang.

Nok afhandler Antonisen i turbofart Lars Boye, Pia Olesen Dyhr, Trump og Grønland, så revyen kan komme i gang. Men tag ikke fejl. Ganløse Revyen 2026 har satirisk bid og får på sin vej gennem swingende sange og aparte karakterer også onduleret aktuelle temaer og givet tidsånden tørt på. Det er ikke altid, man topper i et jubilæumsår, men det gør Ganløse Revyen.