KLAP-teaterfestival foreslår en børnekulturens trepart for at sikre teater til alle børn

Hvert forår drager skolefolk, formidlere, skuespillere og andre børneteaterinteresserede til festival. Markedspladsen har igennem 55 år heddet Børneteaterfestival, Aprilfestival og hedder nu KLAP-teaterfestival. Teatercentrum står hvert år for festivalen, og foreslår nu en børnekulturens trepart for at sikre børneteater til alle. ISCENE har talt med Teatercentrums direktør Dorthe Skøtt Bébe.

Det hele startede Herning i 1971 med 15 teatre, der i en weekend gratis viste deres børne- og ungdomsteater frem. I dag er det vokset til 100 professionelle teatre, der deltager i festivalen i Kolding med over 140 forskellige forestillinger. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, giver her sit bud på udviklingen og visionerne for KLAP-teaterfestivalen.

”Festivalen har i de 55 år ændret sig en del, men den består af de samme store grundelementer. Der er gratis teaterforestillinger for børn og unge, liv i værtsbyen, og faglige og sociale aktiviteter for teaterfolk og formidlere,” fortæller hun, der tidligere selv har fungeret som formidler, der skulle ud og købe børneteater.

Færre midler, men stadig fælles oplevelser

”Vi har oplevet, at indkøbet er blevet centraliseret og samlet på færre hænder. Efter kommunesammenlægningerne er det for eksempel flere steder blevet en enkelt kulturkonsulent, der køber for hele kommunen, hvor der før skulle tre eller flere konsulenter til at dække samme område. Der er også færre midler at gøre godt med på mange skoler.

Tidligere var der flere individuelle skolelærere eller pædagoger på festival for at købe teater til børn – men den teaterfaglige ildsjæl som grundlag for børnenes møde med teatret er en sårbar konstruktion,” siger Dorthe Skøtt Bébe, udfordringen går ifølge hende hånd i hånd med nogle af nedskæringerne i folkeskolen i forhold til de æstetiske fag, hvor man senest har fjernet billedkunst i 1.klasse.

Festivalen er for hende derfor netop en mulighed for at skabe dette møde: “Vi tilbyder et overflødighedshorn af oplevelser for børn, unge og voksne, hvor de får andre måder at spejle sig selv på. KLAP er et sted, hvor man er fælles om oplevelser, der foregår i nuet. Nærvær, hvor vi ikke kan spole frem og tilbage, som vi gør med streaming. Vi tilbyder et forum, hvor de kan tale om det teater, de ser, netværke og møde hinanden.”

LÆS OGSÅ: KLAP-teaterfestival indtager atter Kolding med teater for børn og unge

Generationsskiftet sker støt

“Der er ikke mange skuespillere tilbage – fra nybruddet for det moderne børneteater – på skolerne efter Skolescenens lukning i 1968. Nogle er gået bort, og andre har givet bolden videre til nye generationer af skuespillere. Der deltager hvert år 10-12 nye teatergrupper på KLAP, så generationsskiftet sker støt. Der arbejdes på mange planer for at understøtte tilgangen af nye kunstnere til børneteaterfeltet – også andre steder end på KLAP. Fx har 2. års eleverne på Den Danske Scenekunstskole i København i år produceret en børneforestilling, Huset uden døre og vinduer.”

Dorthe Skøtt Bébe fremhæver også, at der hvert år bliver brugt nye kunstneriske greb i forestillingerne. Udvikling af selve festivalformatet er ifølge hende meget kompleks, “fordi der er så mange interessenter og faste elementer, så fornyelsen sker dels i kunsten, men også i festivalens opbygning, og ellers i temaerne for fx fagprogrammet. En fornyelse i år er tilbuddet om en ren fagdag, hvor formidlere og kunstnere sammen kan fordybe sig i ny viden og inspiration,” fortæller hun.

Fagprogrammet er udarbejdet i tæt samspil med Assitej Danmark, og sætter blandt andet fokus på scenekunstreformen, diversitet og manuskriptudvikling. Programmet for de internationale gæster hænger sammen med fagprogrammet for de danske formidlere og kunstnere med flere muligheder for udveksling og dialog på tværs.

Vi skal have en national børnekulturpolitik

Dorthe Skøtt Bébe håber, “at KLAP og Teatercentrum kan være med til i endnu højere grad at styrke forankringen af scenekunsten i skoler og dagtilbud. Vi skal engagere lærere og pædagoger og ledelseslaget i skole og institutionsverdenen, så scenekunsten får en endnu større placering i børns dagligdag.

I FN’s børnekonvention står, at børn har ret til frit og lige at kunne møde og udøve kunst og kultur. Med udgangspunkt i den, bør der udvikles en national børnekulturpolitik. Arbejdet skal funderes i en børnekulturens trepart mellem kommuner, folketing, børn og voksne fra børnenes mange arenaer som den ene part. Den anden part vil være skolevæsen, sundhedsvæsen og fritidssektor, og som tredje part de kunst- og kulturfaglige repræsentanter, herunder scenekunstnerne.

Aftalen skal beskrive og forpligte alle parter til at finde løsninger for, hvordan børn sikres mødet med scenekunsten og anden børnekultur,” slutter hun.