København Danser har indgået et nyt samarbejde – denne gang med REVOLVER, hvor de præsenterer An Accident/A Life af Sidi Larbi Cherkaoui og Marc Brew fra 2024. Forestillingen har afsæt i den bilulykke, der i 1997 kostede Marc Brew hans førlighed og tre af hans venner livet. En både følsom og stærk selvbiografisk fortælling om den ultimative bevægelse – mellem liv og død.
Kroppe, følelser, smerte, skæbne, billeder og musik smelter sammen i en fortælling om alt det, en livsomvæltende oplevelse sætter i bevægelse. De fleste mennesker kan oversætte et fatalt biluheld til mange andre katastrofer, der griber ind i personer, familier, liv og hverdag. Her får vi en dansers unikke historie, og den er samtidig et vidnesbyrd om, hvorfor alle slags kroppe hører hjemme på scenen.
De to ledere af København Danser, Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth, har igen og igen formået at tiltrække store internationale navne til København. Det er allerede tredje gang, vi har besøg af stjernekoreografen Sidi Larbi Cherkaoui. Først med et portræt af kloden i undtagelsestilstand i NOMAD og derefter i jagten efter livets mening på rejse med Shaolinmunke i SUTRA. An Accident / A Life er som en fusion af de to – en menneskelig undtagelsestilstand, der tager os med på en rejse efter meningen med livet.

Stilhed før storm
Med Marc Brew liggende midt på scenen i måneskæret etableres den rungende stilhed efter ulykken. Ulvehyl høres i det fjerne, og senere dukker teksten “MUM” op. Cherkaoui har ikke travlt, men giver os tid til at forstå, hvad der er på spil. På begge sider af scenen hænger rektangulære skærme, der bruges til projicering af video og billeder. Her tekstes også Marcs fortælling og de mange, kendte popsange, der giver perspektiv til scenernes indhold.
Hørelsen skærpes i mødet med liv og død
Live kameraer styres af danserne Kazutomi Kozuki og Pol van den Broek. De har den sjældne funktion af både sceneteknikere og dansere – og gør det formidabelt som to allestedsnærværende, delvist usynlige ninjaer i sorte dragter og masker. Alexandre Dai Castaings kompositioner og Sam Martin-Randersons lyddesign spiller en særlig vigtig rolle. Lydene træder frem med en intensitet, som om hørelsen skærpes i mødet med liv og død.
Marc suger os med rolig stemme ind i den rå fortælling, så vi næsten mærker følelsen af, at alt går i slow motion. Som 20-årig er Marc på ferie i Sydafrika, hvor han sammen med tre venner kører ud på en bushwalk. De griner, snakker og hører musik i bilen, da en alkoholpåvirket bilist pludselig brager frontalt ind i dem. Marc er den eneste overlevende. På skærmene vises barndomsbilleder af ham, hans familie, hans mor – og en video fra intensivafdelingen, hvor han ligger i respirator.

Tab af autonomi
Det største scenografiske element, bilen, hejses virkningsfuldt op i loftet, så den hænger lodret. Det kreative team har på tværs af virkemidler skabt få, men foranderlige sceneelementer som en seng, der fx også kan blive til en kiste, et badekar og en talerstol, som forestillingen skrider frem.
Et rammende billede på de modsatrettede følelser,
Lyset samler dramaet centralt på scenen mellem videoskærmene i et kondenseret mørke med nøje udvalgte farver, spots og røg, der zoomer ind på fortællingen. Hver scene indledes filmisk med et klaptræ, og de samlede virkemidler fremstår som et visuelt hele. En flaske i videoen falder ned og splintres, mens han fortæller om vennen Joanna, der dør på intensiv.
Enkelte steder lægges en ironisk distance ind med humor og absurde billeder. Som da Marc endelig kommer hjem til Australien efter et par måneder. Det ene øjeblik fortæller han rørende om, hvordan det føles at være udstillet for alle passagererne, mens han ligger på en båre i flyet. Det næste øjeblik opfordres publikum til at klappe med på en fjollet sang. Overgangen føles grotesk, men er samtidig et rammende billede på de modsatrettede følelser, der følger med både at have overlevet og at have mistet vennerne og sin førlighed.

Kroppen fortæller videre
Marc Brew danser videre, men ikke på den måde, han havde forestillet sig. Han havde håbet, at han gennem træningen kunne genvinde evnen til at gå. Han hejses op under loftet iført paryk og vinger, mens ordene “It’s hard to rise above” ledsager fortællingen om at blive ignoreret af andre i en ny virkelighed.
Overraskelser og poesi driver den alvorlige fortælling frem
Først i sidste scene ser vi kørestolen, mens piruetter, artikulerede armbevægelser, stræk og balletpositioner udfolder sig på scenen. Marc har fundet en ny måde at danse på. Fra første scene er kroppen en aktiv fortæller. Ben flyttes, svinges og slynges rundt om nakken, mens kroppen bevæger sig fra gulvet til bilen og videre til andre scenografiske elementer.
Samspillet med de to øvrige dansere fungerer naturligt og skaber et samlet fysisk og visuelt udtryk. Forestillingen udfolder sig i et drømmende, filmisk univers, hvor et sikkert greb om virkemidlerne skaber et kreativt og legende udtryk. Overraskelser og poesi driver den alvorlige fortælling frem og giver plads til både humor og eftertanke.
SE OGSÅ – trailer fra forestillingen her.
Instruktør: Sidi Larbi Cherkaoui. Co-creator: Marc Brew. Designer: Pepijn Van Looy. Kostume: Veerle Van den Wouwer. Komposition og instrumentering: Alexandre Dai Castaing. Visuel scenekunstner: Maxime Guislain. Prøveleder: Hayley Earlam. Kreativ producent: Susan Hay. Personlig assistent for Marc Brew og scenetekniker: Melanie Wilson. Videoteknik: Jamie Baird Wardrop. Re-lighter: Nia Wood. Lyddesign og tonemester: Sam Martin-Randerson. Scene- og produktionsleder: Nils Geernaert. Ass. scenemester: Jessica McIntosh. Rigger: Imogen Michel. Produktion: Marc Brew Company og Eastman.
Medvirkende: Danser, kameraoperatør og scenetekniker: Kazutomi Kozuki og Pol van den Broek. Danser: Marc Brew
An Accident / A life spiller på REVOLVER 18.-26. november 2026.




