Kitt Johnson X-acts C!CAF er en lillebitte festival, men igen i 2026 lykkedes det med blot en håndfuld forestillinger at give et nuanceret og højt kvalificeret blik på forskellige tendenser i samtidscirkusgenren. Poesi, magi, growl og kontraster prægede publikumsprogrammet i Den Grå Hal.
Samtidscirkusfestivalen C!CAF var i de seneste uger for fjerde gang tilbage i Den Grå Hal med et præcist kurateret program, som sugede både store og små ind i fem forskellige (punk)poetiske universer. Kitt Johnson X-act står bag festivalen og var også selv garant for et nænsomt værtskab, hvor de mindste gelejdes til deres pladser på forreste række, og alle forestillinger præsenteres med vidende ord, før vi lukkes ind til scenen.
Kontraster i total turbulens
Julian Vogel fra schweiziske Cie Unlisted trommer festivalen i gang i i sin enmandsforestilling, Ceramic Circus. Han arbejder med skrøbelighed og kontraster i et spænd mellem ro og total turbulens, når han lader sig suge ind af centrifugalkraften i sin runde scene. Den domineres af en hængende hvid klode, en nedrivningskugle, der kan hænge tyst som en måne, pulserende med næsten usynlige drej for så at skrue tempoet stadigt højere op.
I tallerknerne, der falder som fluer – og i kuglens hastige jagt, der næsten snitter både den Storm P-agtige opstilling af objekter og Vogel selv
Vogel har selv taget applausen med. Den lyder fra små højttaler, som han løbende aktiverer som del af den afsluttende koreografi. Cirklen omkranses af snurrende tallerkener på pind i et crescendo i kapløb med tiden og rotationen i tallerknerne, der falder som fluer – og i kuglens hastige jagt, der næsten snitter både den Storm P-agtige opstilling af objekter og Vogel selv.
Inden da gjorde han sig sig klar i absolut ro. Trommede i zen-mode gående fra spædt til intenst. Afmærkede cirklen og hilste på kuglen, mens han næsten naturstridigt cyklede og cyklede. Susede videre på rulleskøjter, med lilletrommen på skulderen og bækkener strategisk placeret på vejen. Drejede uendeligt stille om sig selv under kloden i den sfæriske del af det meddigtende lydlandskab, der svøber sig om den originale refleksion over livets stræben og trummerum. Med tungen i kinden giver det cirkuselementer ny betydning.
Akavet poesi i Cyr-hjulet
I In Difference går italiensk-belgiske Marica Marinoni og Jef Everaert legende til undersøgelsen af bevægelserne i – med og imod redskabet ”Cyr Wheel”: Et stort, tungt metalhjul, som sættes i bevægelse ved brug af hele kroppen. Åbningsscenen tydeliggør en utraditionel tilgang til hjulet, hvis udtryk typisk tager udgangspunkt i en hypnotisk rotation om egen akse, samt en trillende eller faldende bevægelse, hvor artisten manipulerer aksens retning med sin krop.
Mødet mellem to mennesker, der forsøger at finde en fælles rytme
Vi hører lyden af det store hjul over gulvet, da Everaert bevæger sig ind på scenen liggende på ryggen. Hans arme er bredt ud i det lodret placerede hjul, hvorfra han kan vippe fra side til side og i stønnende ryk arbejde sig fremad. In Difference er en forestilling om forskellige viljer i konstant forhandling: Da Marinoni slutter sig til hjulet, vil hun have armen om ham – han skubber den væk.
Resultatet er både humoristisk, akavet og poetisk, når In Difference præsenterer os for abstrakte bevægelser, men skaber genkendelige situationer i mødet mellem to mennesker, der forsøger at finde en fælles rytme. Hvem læner sig ind i hvem? Hvem bærer, eller bliver båret? Hvem holder pause? Hvornår tager den anden over, hjælper til, modarbejder eller obstruerer?
Cyr-hjulet er Marinoni og Everaerts medperformer, der demonstrerer forunderligheden i de fysiske love, de arbejder indenfor. Fx, når hjulet i rotation afslutningsvist hejses op under loftet, og bevægelsens momentum fastholder hjulet i en svævende vandret position. I mørket fremkalder dets bølgende genskær et tydeligt billede af hjulet som sin egen kraft.
Magi og manipulation
I TOUT I RIEN arbejder Alexis Rouvre fra belgiske Cie Modo Grosso med manipulation. Ikke kun af objekter, men også med tyngdekraften, magnetisme, lyd, røg, lys og mørke, som aktører på scenen.
Han er jonglør og skaber et poetisk univers, hvor tråde væves gennem luften, kæder af perler og metalkugler springer og bevæger sig fra kaffekopper og kander, en vase med blomster stiller sig op af sig selv, sten fordobles, forsvinder og flyver i luften. Forestillingens tidslighed omslutter publikum i noget, der føles som sit eget kraftfelt.
Forestillingens tidslighed omslutter publikum i noget, der føles som sit eget kraftfelt
I dansende bevægelse med penduler i svingninger fra loftet demonstrerer han, at jonglørens praksis er forankret i hele kroppen. Magien består i det faktum, at Alexis Rouvres tricks afslører sig selv. Objekterne får deres eget liv, sprog og logik, men vi ved som publikum hele tiden, hvilke kræfter, der sætter ting i bevægelse. Og alligevel er vi gennem hele forestillingen tryllebundne i fascination.
Magi er der også i dansk-franske Korbos Hvorfor bliver det nat, som vi tidligere har anmeldt og kaldt: “Det er scenekunst, der tror på sit publikum, og giver det adgang til en sanselig og kunstnerisk forståelse af fortællingerne om den verden, vi lever i”.
LÆS OGSÅ: Gå ind i det generøse mørke med Hvorfor bliver det nat
Fræsende finale
C!CAF 2026 blev afsluttet med en performancekoncert af det finske punkorkester Muovipussi, der mikser deres heftige musikalske udtryk med cirkuselementer til et originalt, ultracharmerende upbeat-brøl.
Et billede, der får endnu et nøk i Blombergs lemmedaskende vanvidsræs med svingende baby til skramlende elektroniske akkorder
Niklas Blomberg, Milla Lahtinen og Heidi Finnberg entrer det næsten nøgne scenerum og fylder det uden tøven med brølende growl, pikante moves og slugning af mikrofon. Så er vi i gang. Blomberg i mønstret jaket, Heidi Finnberg i derangeret brudekjole og Milla Lahtinen i ble og kyse med hårtoppen stikkende ud. Et twisted familiebillede i de fabulerende kostumer, trioen også er kendt for. Et billede, der får endnu et nøk i Blombergs lemmedaskende vanvidsræs med svingende baby til skramlende elektroniske akkorder.
Heidi Finnbergs stemme går fra varm volumen til growl på splitsekunder, før hun lægges væk og siden dukker op med sorte tårer på kinden til nye udladninger. Milla Lahtinen brøler os gavtyveagtigt lige ind i synet, men er også den, der virtuost piruetterer hængende i sin hårtop. There’s no rest for the wicked i denne referencelegende energiudladning, der holder nerven blottet og øregangen spidset hele vejen.
C!CAF er aktuel med historisk tyngde
C!CAF samler feltet. Det sker til de sideløbende brancheaktiviteter, der denne gang blev afholdt i samarbejde med brancheforeningen Dansk Samtidscirkus, Dansk Artist Forbund og den nye cirkusuddannelse Copenhagen Contemporary Circus College. Det sker i samarbejdet om programmet med DYNAMO, og det sker i Den Grå Hal, hvor vi møder cirkusartister og andre fra feltet både i døren og blandt publikum.
Vi møder cirkusartister og andre fra feltet både i døren og blandt publikum
Kitt Johnson skaber en varm, afslappet stemning, hvor vi ikke bare begejstres af kunsten, men også kommer tæt på artisterne, der selv tager ordet efter deres forestillinger og inviterer til dialog. C!CAF er en lillebitte festival, men igen i 2026 lykkedes det med blot en håndfuld forestillinger at give et nuanceret og højt kvalificeret blik på forskellige tendenser i samtidscirkusgenren.
Genren vokser i disse år støt og roligt med danskbaserede aktører på både artist-, venue- og uddannelsesniveau. C!CAF er både historisk og aktuelt med til at fastholde interessen og åbne kendskabet med sin særlige forkærlighed for det poetiske, der både findes i magien, legen med tyngdeloven og de skæmteskrigende finners sang.
