Sara Gadborg er ny chef for Kerteminde Sommerrevy. Som en del af artikelserien Nye chefer – nye visioner har ISCENE spurgt hende om hendes ideer og fremtidsplaner.
Hvad er din vision for revyen?
“Min vision er at lave en revy, der føles levende og relevant – ikke noget, der bare kører på rutinen. Jeg kommer ind i det her som førstegangsdirektør, så jeg har en naturlig ydmyghed over for opgaven, men også en kæmpe nysgerrighed.
Revyen skal være skarp, aktuel og have noget på hjerte uden at miste det lette og legende. Jeg er meget spændt på at finde balancen mellem respekt for traditionen og modet til at justere på den. At få lov til at lave en revy, der er “Den frække pige i klassen”, som den gamle Kerteminderevy var kendt for. Og så vil jeg glæde mig til at se den få vokseværk og forhåbentlig igen blive en tradition i magiske Kerteminde”.
Hvad tager du med videre fra før?
“Jeg tager det, jeg ved, med: Håndværket, timingen og forståelsen for, at revy i bund og grund er et holdarbejde, hvor alt afhænger af hinanden. Organisatorisk har jeg en grundlæggende respekt for processen – og en forståelse af, at det kræver både struktur og fleksibilitet, men allermest en enorm glæde ved at skabe noget, for at få det hele til at spille.
Som ny i rollen er jeg også meget bevidst om, at jeg stadig lærer. Virkelig bevidst! Det tror jeg, giver en form for parathed i forhold til alt det, der allerede fungerer, og dem, der har været i det her i mange år.”
Hvad tager du ikke med videre fra før?
“Jeg tager ikke vanetænkning med. “Sådan plejer vi”, er ikke nok i sig selv, og jeg vil gerne have, at min samarbejdspartner Kasper Møller og jeg får mulighed for at skabe vores egen revyidentitet. Og så bryder jeg mig ikke om forestillingen om, at man skal gøre tingene på én bestemt måde for at være “rigtig” revy. Der er plads til udvikling – også selvom jeg er ny i stolen, og stadig har en respektfuld sommerfuglefornemmelse i maven.”
Hvilke nye tiltag sætter du ind med?
“Jeg vil gerne arbejde med en tydelig retning, men med et vildt udtryk. I mine øjne skal man kunne lave sjov med alt. Selvironi er det mest sexede, der findes, og det, synes jeg, mangler mange steder efterhånden. Jeg vil også gerne have fokus på relevans og rytme i forestillingen, og jeg er meget bevidst om udvælgelse af materiale – og har heldigvis et par fantastiske sparringspartnere.
Jeg vil også gerne åbne døren for nye input og stemmer, fordi jeg tror på, at fornyelse ofte kommer udefra, og så håber jeg, uden at skulle lyde alt for feministisk, at flere kvinder vil skrive og indsende tekster. Jeg er nok også lidt nysgerrig på, hvad der sker, når man tør skrue lidt op for modet – uden at det hele vælter. Det er jo første gang, jeg prøver det her, så jeg har en stor respekt for, at teori og praksis ikke altid er samme ting.”
Hvad kan publikum glæde sig til at opleve i revyen, som de ikke har oplevet før din tid som chef?
“Uh… Jeg tror ikke, man kan sige, at man ikke har oplevet det før, men en revy, der føles levende i sin tone og tydelig i sin retning. Noget, hvor man kan mærke, at der bliver taget nogle valg. Jeg tror også, publikum vil kunne mærke, at jeg er ny i rollen – på den gode måde – fingers crossed. Vi har energi og måske også en lille smule “vi ser, hvor det her tager os hen”-følelse. Og så måske lade ting være skarpe, uden at de nødvendigvis bliver pakket for meget ind.”
Hvad ser du som de største udfordringer?
“At finde balancen mellem respekt for det eksisterende – det der var – og ønsket om at udvikle. Jeg træder ind i en verden, uddannet sanger og skuespiller, der allerede fungerer, og det kræver både ydmyghed og beslutningskraft. Der er ikke noget med at køre på autopilot.
Derudover er det selvfølgelig en udfordring at holde revyen relevant i en tid, hvor publikum er vant til ekstremt hurtig underholdning på alle de små og store skærme, alle har i deres hverdag. Og så vil jeg være ærlig og sige, at det også er en personlig udfordring – det er første gang, jeg står med det her ansvar, og det er både spændende og en smule (Læs: meget) intenst på den fede måde.”
Hvad skal der stå, hvis du skal fuldende følgende sætninger for dine visioner:
Jeg var den som… “kom ind med friske øjne, turde rydde up og vælge til – også når det var nemmere at lade være. Det er en drøm og døren skulle sparkes ind – og det blev den!”
Det største aftryk, revyen fik sat, var… “at den blev svær at overse og uhyggeligt nem at tale om.”
Revyens største succes var… “at publikum kunne mærke både genkendelse og fornyelse – og gik hjem med følelsen af, at det gav mening. Fulde af både oceaner af grin og noget, der blev hængende.”
Det bedste, vi gjorde for publikum, var… “at vi turde være skarpe og tage dem alvorligt nok til ikke kun at ville underholde dem – men også udfordre dem. Og igen, fylde dem op med masser af god musik og endnu mere at grine af.”
