The Ring – Forever Hot. “Konventioner er til for at blive udfordret.” Copenhagen Opera Festival 2026

Copenhagen Opera Festival løber af stablen fra den 13.-23. august med et program fyldt med spændende titler og aktiviteter. Der er stor tradition for at vise nye fortolkninger af gamle klassikere og nytænke forståelsen af, hvad en scene er. ISCENE har talt med Anna Sofie Keller Brandsborg, en af festvalens operainstruktører, der med The Ring – Forever Hot har splintret narrativet og tilsat nykomponeret musik i sin iscenesættelse af Wagners Nibelungens Ring.

“Grundlæggende har jeg svært ved at skabe og arbejde, hvis jeg ikke forholder mig frit, nysgerrigt og åbent til det materiale, jeg skal arbejde med.”

Sådan indleder Anna Sofie Keller Brandsborg sit interview og slår dermed fast, at konventioner er til for at blive udfordret: “Når jeg møder og oplever klassikere, særligt fx Richard Wagners Ring, som er så omgivet af konventioner, traditioner, “Werk Treue” og endda en fankult af “Wagnerianere”, bliver jeg faktisk motiveret til at opleve det anderledes, end man “bør” og har gjort før,” siger instruktøren.

Hun har premiere på The Ring – Forever Hot under Copenhagen Opera Festival den 16. august. Forestillingen er skabt i samarbejde med dramaturg Marlene Schleicher, komponist Kirstine Fogh Vindelev og scenograf og kostumedesigner Oliva von Lüttischau.

“Vi har arbejdet med kitsch, klicheer, fantasy-taggyness og operastereotyper ud fra en lyst til at have det virkelig sjovt med noget, som vi paradoksalt ofte behandler meget alvorligt. De her store fortællinger er også vilde, groteske og til tider absurde, og det vil vi gerne give plads til. Vi har tilladt os alt og efterstræbt det maksimale i alle dets former.”

Konventioner til debat

For Anna Sofie er Wagners gigantværk dermed en sand guldgrube af muligheder, der kan spilles med og imod i en viderefortolkning:

“Jeg forsøger at forholde mig til alle de muligheder, der kan dukke op helt umiddelbart – uden den klassiske musiks og operakulturens regler. Jeg tror i høj grad også, at den slags konventionelle rammer er fuldstændig uforståelige for de fleste mennesker, og at de snarere bruges til at gatekeepe mulighederne for større tilgængelighed og udvikling. Der er jo altid nogen, der mener, det originale skal bevares og taler om det med ærefrygt, men det interesserer mig ikke så meget,” fastslår Anna Sofie.

Hun ser værket som rigt og fantastisk, men ideernes form, lyd og udtryk er udgangspunktet for at gå i nye retninger, hvor også musik og tekst nyfortolkes.

”Hvorfor må man gerne flytte scenografien, men ikke ændre i musikken? Det, at Ringen er et problematisk værk, er inspirerende, fordi det giver mulighed for at undersøge noget, jeg personligt synes, er kritisabelt eller svært at forstå – set med nutidens øjne.”

Nysgerrighed der pirrer

Anna Sofie forstår godt, at folk holder af og gerne vil opleve et værk i sin egen ret, men det er ikke sådan, hun selv arbejder med scenekunst og musikdramatik. Hun har fx tidligere skabt The Undoing of Carmen (2024) i samarbejde med Betty Nansen og Copenhagen Opera Festival, Don Giovanni – The Game (2024) i samarbejde med Operaen i Midten, og Cave (2025) over Antigone med Deutsche Oper, Berlin.

“Jeg synes værkerne skal være levende og i bevægelse i en samtale med os, der skaber og lever her og nu. Det er ikke et arkivmateriale. Selvom Ringen er et gennemkomponeret værk, kan man bygge videre og blive en aktiv del af værket. Det handler ikke om at smadre for at smadre eller splintre for at splintre – det er i sig selv nemt nok og ikke så interessant. Det handler om at være legende og nysgerrig og skabe forbindelse til de sangere, musikere og kunstnere, vi er i det kreative rum med.”

Ledemotiver i nye genrer

Det kunstneriske hold har især ladet sig inspirere af Wagners brug af ledemotiver, fortæller Anna Sofie. Altså de musikalske temaer, der knytter sig til de enkelte roller, objekter og steder i operaen. De er nyfortolket til nye genrer for at give karaktererne deres egne stilistiske aftryk. Dermed bevæger The Ring – Forever Hot sig ind og ud af originalmusikken og nye kompositioner, fortæller hun:

“Genrer kan markere miljøer, personer og tilhørsforhold meget præcist – ligesom fx opera, rock og pop i sig selv er fulde af stereotype forventninger og konventioner. Tilsvarende har vi også faste forestillinger om forskellige musikgenrer, og det, synes vi, er både inspirerende og sjovt at arbejde med i mødet med denne monumentale klassiker.

Egentlig er handlingen i Wagners Ring på én gang ekstremt banal, næsten som en fantasy-soap-opera med drager, guder og familieintriger. Samtidig rummer musikken og fortællingen en næsten mytisk kraft, der taler ind i de helt store spørgsmål om magt, kærlighed og verdens undergang. Vi har forsøgt at forholde os til begge dele. Ved at udfordre den store, orkestrale musik og flytte sangerne helt tæt på publikum, arbejder vi med nye formater både musikalsk, scenisk og tematisk.”

Publikums personlige oplevelse

I The Ring – Forever Hot kan publikum bevæge sig rundt i forestillingen, idet holdet ønsker at skabe et fællesskab i oplevelsen, hvor publikum kan være med til at vælge, hvilke karakterer, der får plads.

“Vi er interesserede i at slippe værket fri og lade publikum gå på opdagelse i et univers af lyd og fortælling. Wagners værk er stærkt styret af én kunstner, Wagner selv, som både skrev libretto og musik. Han beskrev også scenegange og scenografi og insisterede på et musestille publikum bag låste døre i Bayreuth. Det skaber en særlig tranceagtig Wagner-tilstand, som er spændende. Vi forsøger at skabe et nyt oplevelsesrum. Vi gør op med “the hero’s journey”, og forsøger at vise, at der er flere helte – eller snarere, at vi slet ikke tror på helten som figur, som er et meget patriarkalsk ideal,” siger Anna Sofie.

Dermed gør de også op med det lineære narrativ, de faste hovedroller og magtbalancen mellem kunstneren og dem, der oplever værket:

“Vi åbner for, at publikum hver især får deres egen oplevelse af operaen. Vi ønsker at skabe nærhed, intimitet og noget familiært midt i de store mastodontfortællinger og forskellige elementer. Der er mange aspekter i disse fortællinger, der ofte overses, og vi er interesserede i at folde dem ud: Mime som omsorgsfigur, Fricka og hendes vrede, Brünnhilde som et forsømt, ensomt barn for at nævne nogle. Samtidig har vi forsøgt at tage Wagners Gesamtkunstwerk til et andet niveau ved at gøre det muligt rent faktisk at træde ind i værket – at spise i Nibelheim, tale med Wotan, opleve et ritual med Erda eller blive spået af en norne,” fortæller hun.

Genren ejes ikke af nogen

Anna Sofie håber, at forestillingen peger på, at genren, formen og fortællingen ikke ejes af nogen, men kan vendes og drejes, hvis vi tør træde ind i dem.

“Ringen handler i høj grad om magt, og det gør nogle kunstgenrer og narrativer også i sig selv. Jeg har lyst til at udfordre det magtbegreb både inde i værket, udenfor værket og i oplevelsen. I The Ring – Forever Hot træder vi ind i en verden, hvor de gamle magter har mistet deres glans, men ikke deres indflydelse. Revolutionen lader vente på sig, selvom den er nødvendig.

I stedet er Valhal og Nibelheim forvandlet til et slags obskurt Bakken og showroom, hvor Wagners musik kolliderer med pop, punk, schlager og eskapistiske fantasiverdener. Et sted mellem spektakel, musikteater og myte udfolder der sig et landskab, hvor kampen om Ringen og den ultimative magt fortsætter ufortrødent. Verden vil gå under. Igen. Det er sikkert. Hvad der sker bagefter, er derimod op til os,” afslutter Anna Sofie.

LÆS OGSÅ: Operainstruktør: “Opera reproducerer en kultur, jeg gerne vil ændre”