Silas Holst har boostet danskernes bevidsthed om dans med en drenget charme, smittende danseglæde og unik sans for nye trends. Her fortæller han om sin inspiration, vision og glæde for fremtidens trin i dansk showdans.
Ud over at danse koreograferer du selv – hvor finder du inspiration til koreografierne?
Det er meget simpelt – ALTID i musikken. Jeg begynder med en grundkoreografi, et slags first draft, som indeholder de tekniske ting, jeg vil have med. Det bliver altid en lidt kedelig og slavisk koreografi. Men så slapper min hjerne af, da jeg ved, at der ER en koreografi. Derfra begynder jeg at sætte billeder på inde i mit hoved. Jeg stoler altid på min første intuition, da den som regel er den mest ægte og uforcerede.
Siden undersøger jeg, hvad sangen og musikken handler om, og så viser historierne sig. Det er oftest store billeder, der ikke kan lade sig gøre. Det kan være borgerkrigen i Spanien, en tur på stranden eller noget helt tredje, der kører på nethinden. Men det er så min opgave at omskabe det til dans. Det er den proces, som er mest spændende og impulsiv.
Hvad er essensen af en god koreografi?
En god koreografi er, når man kan videregive følelser, og publikum aldrig er i tvivl om, hvor man prøver at tage dem hen, og hvilket univers man higer mod. Publikum skal med det samme kunne slappe af i deres analyser og bare gå med på danseoplevelsen.
Hvad savner du/vil gerne se mere af i de moderne musicalkoreografier?
Jeg savner nogle gange at kunne mærke koreografen. Mærke, hvad der står på spil for ham/hende. Jeg ved ikke noget værre end dans, der bare bliver lavet, fordi det passer ind. For mig er god dans ikke nødvendigvis teknisk svær, men den skal være følelsesladet. Og det starter hos koreografen. Jeg er meget stor fan af koreografen Tim Zimmermann, som jeg har arbejdet sammen med i både Grease, Dirty Dancing og nu Saturday Night Fever. Hvert et trin har en historie, en anekdote, et minde for ham. Intet er tilfældigt. Intet er venstrehåndsarbejde. Det er Zimmermanns følelser, minder, liv, glæde og smerte, man danser hver aften. Og dét gør, at jeg tager et særligt ansvar, fordi der ligger så meget personligt på spil i hvert trin.
Musicals har enorm tilstrømning og succes lige nu – hvad er det særlige, dansen kan i denne genre?
Dansen viderefører handlingen. En god musicalkoreografi må aldrig skabe stilstand og udelukkende ’wauw’-effekt. Den skal føre handlingen videre og samtidig give en ’wauw’-effekt.
Hvor skal musicaldansen hen?
Man skal passe på ikke at forny sig BARE for at forny sig. Nogle gange stikker det for meget af og bliver for outreret selv for min smag. God dans må gerne rykke grænser, må gerne være absurd og må gerne være svær og åben for fortolkning. Der skal bare altid være et grundlag af ægthed – og en god gammel klassiker går aldrig af mode.
Hvor ser du inspirationen komme fra, og hvad betyder det for genren?
Jeg ved ikke, om showdans skal udvikle sig særligt. Moden er pt. at blande en masse funk ind i musicalkoreografierne. Men der bliver stadig hentet rigtig meget dansestof fra de gode gamle Fred Astaire/Gene Kelly-dage og videreudviklet på det. Stilen lige nu er, som hvis Gene Kelly bibeholdt sine graciøse old school-bevægelser og dansede funk i kjole og hvidt og laksko. Det er lige, som det skal være.
Hvor begynder du dit arbejde og finder inspiration til dine karakterer?
Jeg møder altid til første læseprøve uden at have åbnet manuskriptet. På den måde er jeg åben, når arbejdet begynder. Jeg lærer først hele manuskriptet, når det bliver til en koreografi. Replikker hænger fast, når jeg kommer på gulvet og får lavet mønstre. Fx når jeg siger den fjerde replik på taktslaget otte. Så ved jeg (under prøverne), at ordene falder, når jeg er på vej mod damesiden på højre fod.
Hvad er det vigtigste for dig, at dansen skal kunne i forhold til karakteren?
Det vigtigste er, at karakteren får fortalt sin historie. Publikum skal hele tiden kunne se karakterens kampe, konflikter, glæder m.m., mens han danser. Han må ikke pludselig stoppe op og danse uden grund. Så ville jeg og publikum lynhurtigt føle, at nu danser Silas for dem og ikke Danny, Johnny, Tony osv. Hvad håber du, at fremtiden byder for musicaldans? Jeg håber, showdans og musicals bibeholder deres nuværende høje niveau. Vi er et land med mange dygtige musicalspillere, koreografer og instruktører, som behandler stoffet og genren med respekt. Det gør publikum gudskelov også. Så mangler der bare et par stykker fra den ’fine’ teaterverden. Jeg håber, hele branchen herhjemme en dag indser, hvor krævende en genre det er, og hvor meget respekt arbejdet med musicals kræver. Det er på vej, men der er et stykke vej endnu.
Hvad håber du, at fremtiden byder for musicaldans?
Jeg håber, showdans og musicals bibeholder deres nuværende høje niveau. Vi er et land med mange dygtige musicalspillere, koreografer og instruktører, som behandler stoffet og genren med respekt. Det gør publikum gudskelov også. Så mangler der bare et par stykker fra den ’fine’ teaterverden. Jeg håber, hele branchen herhjemme en dag indser, hvor krævende en genre det er, og hvor meget respekt arbejdet med musicals kræver. Det er på vej, men der er et stykke vej endnu.
Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Teater1 #175 2016.