Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) er netop nu i gang med at udvikle en omfattende kortlægning af det frie scenekunstfelt. UP’s udviklingsproducent Ann-Jette Caron samler både kvalitative og kvantitative data ind, og resultaterne skal bruges til at sætte feltet på dagsordenen i den politiske dialog og til at berige feltet selv med nye indsigter og viden.
”Jeg er enormt spændt på overraskelserne,” smiler Ann-Jette Caron, da vi har bænket os i et af UP’s mødelokaler på Baldersgade i København. Hun er erfaren som fri producent, men ny i UP-teamet. En af hendes første opgaver er at indsamle data, der kortlægger feltet af projektstøttede og selvproducerende scenekunstaktører.
UP har som et af sine opdrag at italesætte og synliggøre det frie felts kulturelle og scenekunstneriske værdi og potentiale. Kortlægningen, der udvikles i samarbejde med Dansk Teater og Kulturens Analyseinstitut og med inspiration fra udlandet, skal både styrke UP’s muligheder for at sætte feltet på den politiske dagsorden og for at dele viden og udvikle relevante tilbud til feltets aktører.
Vi skal ud i hele landet
”Det er supervigtigt for at kunne udtale os kvalificeret, at vi orienterer os i hele landet. Hvad sker der fx i Næstved? Hvordan er den praksis, man har der? Hvem arbejder man sammen med?,” spørger Ann-Jette Caron. Kortlægningen, der begynder i 2025 lige efter nytår, bliver en kombination af et spørgeskema, der indsamler kvantitative data, og kvalitative data i form af de cases, Ann-Jette Caron indsamler på sine rejser rundt i hele landet.
Der er en masse bobler af viden rundt omkring
”Vi har lige været i Holstebro hele holdet, hvor vi blandt andet mødte egnsteatret Operaen i Midten, der dækker både Struer, Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner, og som på grund af det store geografiske område har en kæmpe viden om at lave turné til vidt forskellige steder. Der er en masse bobler af viden rundt omkring, og vi oplevede også, at der i en by af Holstebros størrelse er mange forskellige perspektiver og samarbejdsmuligheder, som det kunne være interessant at brede kendskabet ud om til inspiration for andre,” fortæller hun begejstret.
Vi skal spørge, så folk har lyst til at svare
UP har blandt andet ladet sig inspirere til opbygningen af spørgeskemaet af store undersøgelser i Norge og England: ”Det har været interessant at lære af, men forholdene er ikke helt ens, fx er støtteordninger i udlandet forskellige. Vi er ikke startet med et helt blankt papir, men blankt nok til at få udviklet en undersøgelse, der bedst beskriver det danske billede,” forklarer hun og fortæller, at UP også inddrager andre partnere i udarbejdelsen af spørgeskemaet.
”Vi har lavet et udkast, baseret på, hvad vi vurderer, der er vigtigt at vide. Men det er vigtigt, at der er flere, der synes, at det er relevant. Derfor foretager vi kortlægningen i samarbejde med Dansk Teater, der selv er i gang med en større strukturel brancheanalyse, og derudover har vores bestyrelse været med til at kvalificere spørgsmålene, fordi flere af medlemmerne har indgående kendskab til det frie felt i både Øst- og Vestdanmark, og Kulturens Analyseinstitut har hjulpet os med at kvalificere spørgeteknikken,” fortæller Ann-Jette Caron og fortsætter:
Det er jo en videnskab i sig selv at spørge, så svarene kan bruges
”Det er jo en videnskab i sig selv at spørge, så svarene kan bruges. Desuden er det vigtigt, at vi taler til folk på en måde, så de finder det relevant at svare, når kortlægningen også er til for netop deres skyld og gerne skulle repræsentere så mange nuancer i feltet som muligt”.
Hun håber, at mange vil svare, fordi det er vigtigt, at kortlægningen bliver valid og repræsenterer bredt. ”Jeg hørte for nylig én sige: ”Det frie felts størrelse og betydning er bare sådan nogle gisninger og myter”. Vi skal ikke være gisninger, så vi skal kunne dokumentere, hvad feltet er. Hvem arbejder vi sammen med? Hvad er vores praksis? Hvordan finansieres vi? Hvor meget producerer vi? Hvordan producerer vi? Det er virkelig meget viden, som vi ikke nu kan finde samlet noget sted,” gør hun opmærksom på.
Elevatortale og oversættelsesfunktion
Det er samtidig vigtigt for hende og UP at understrege, at kortlægningen ikke handler om at strømline feltet: ”Det handler hverken om, at nogen skal presses ind i en bestemt produktionsform, måde at tænke praksis eller en måde at være kommerciel på, men om at stikke en finger i jorden og lave en kortlægning, der kan gavne feltet”.
Kortlægningen tjener derfor også to formål, et internt for feltet og et politisk. ”Man kan ikke regne med, at politikerne ved alt om samtlige kunstneriske felter i Danmark. De er interesserede i at vide nogle andre ting om os, end vi selv er. Det kan være svært at forstå, når man selv er midt i det, men der er forskel på, hvordan vi taler med hinanden og med politikerne,” siger Ann-Jette Caron og peger på, at en af UP’s centrale opgaver er at løfte feltet som samlet stemme i den politiske dialog.
Hvad er vi? Hvad kan vi? Hvad gør vi?
”Vi skal kunne forklare det til politikerne på elevatormåden: Hvad er vi? Hvad kan vi? Hvad gør vi? Man kan vel sige, at det er en form for oversættelsesfunktion, og her har vi brug for de data, der kan underbygge de gode argumenter for værdien i feltet over for beslutningstagerne,” siger hun.
Om denne del af formålet med undersøgelsen siger også leder af UP, Anne Dalby, at, ”det frie scenekunstfelt er en myriadisk sektor på det kunstneriske arbejdsmarked, der bidrager til den samlede scenekunstbranche med undværlig udvikling og nytænkning. Det bliver helt klart en styrke i mine samtaler med beslutningstagere og tilskudsgivere at kunne tale ud fra helt konkret viden om feltets aktiviteter, styrker og udfordringer.”
Ikke en stor aha-oplevelse, men en vigtig dokumentation
Ann-Jette Caron forventer ikke, at kortlægningen bliver en uafbrudt aha-oplevelse, for UP kender allerede feltet godt. Formålet med kortlægningen er derimod at få samlet al den viden, der nu kun findes fragmentarisk hos forskellige organisationer, skoler og branchen selv, og så vil der sikkert dukke overraskelser og nye aktører op undervejs.
”Det frie felt er kendetegnet ved stor forskellighed. Nogle er solokunstnere, andre arbejder kollektivt. Nogle producerer hvert år, nogle meget sjældnere. Nogle turnerer meget, andre slet ikke. Nogle producerer kun egne værker, andre er med i hinandens ting her eller i udlandet, eller i institutionsteatrenes ting. Men selvfølgelig vil der være nogle fællestræk og en del ting, der er, som vi forventer. Vi vil blandt andet dokumentere, at en stor procentdel har en anerkendt, kunstnerisk uddannelse bag sig. Og vi vil kunne være meget præcise på forholdet mellem finansiering fra Statens Kunstfond og kommunerne”.
Kunstnerne er virkelig gode til at komme ud i teaterforeningerne, i forsamlingshusene og på plejecentrene
Ann-Jette Caron peger også på, at kortlægningen vil tydeliggøre, at det frie felts aktører findes i hele landet og er gode til at opsøge deres publikum. ”Måske tror politikerne, at den frie scenekunst kun findes i København. Men kunstnerne er virkelig gode til at komme ud i teaterforeningerne, i forsamlingshusene og på plejecentrene – til det publikum, som har langt til institutionsteatrene eller på anden vis er hindret af tilgængelighed,” understreger hun.
Det frie felts aktører kan få direkte gavn af fælles viden
Massiv respons på spørgeskemaet er afgørende, men Ann-Jette Caron håber også, at det frie felts aktører vil invitere hende ind til mere dybdegående snakke: ”Vi lærer hinanden at kende, når aktørerne bruger UP’s tilbud, men vi er også ét stort øre udover det. Vi vil rigtig gerne høre, hvad der foregår, og have brancherelevante ting i vores kalender,” siger hun og regner selv med, at kortlægningen vil afføde en masse fælles viden.
”Al den viden, vi samler ind fra cases, kan supplere data fra spørgeskemaet, og så kan vi bruge de cases til at inspirere og til at forbinde folk. Det frie felt er megagode til at se hinandens arbejde og dele viden, men hvis man arbejder i København, ved man ikke nødvendigvis, hvad der sker i Hjørring eller i en anden genre. Der er meget at lære af hinanden,” forklarer hun og peger på, at aktørerne på den måde kan få direkte gavn af bedre at kunne se nye samarbejdsmuligheder på tværs af landet og interesser. Kortlægningen kan i samme bevægelse sammen med fx aktuelle undersøgelser af sammenhængen mellem scenekunst og trivsel for børn og unge bruges som argumenter til at fastholde en agenda hos beslutningstagere.
I det frie felt er der meget entreprenørskab. Man er nødt til at have den kompetence
Selv er hun blandt andet spændt på at afdække, hvor længe aktørerne bliver i feltet, fordi der generelt er en lidt svag fastholdelsesgrad i hele scenekunstbranchen.
”I det frie felt er der meget entreprenørskab. Man er nødt til at have den kompetence. Det kommer også mere og mere i resten af branchen, fordi der er færre faste stillinger. Så jeg er spændt på at finde ud af, hvor lang tid man bliver ved med at producere sit eget, og om nogle af dem, der har været med længe, producerer ofte eller kun af og til, og så laver noget andet ind imellem,” afrunder Ann-Jette Caron.
Spørgeskemaundersøgelsen og UP’s landsdækkende kortlægning af det frie scenekunstfelt begynder den 8. januar 2025.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
