Populært lige nu

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...

Operastafetten 5 – Eva-Maria Melbye: Vi skal blive ved med at stille spørgsmål

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...
Annonce

Niels Erling og Nanna Jelsgaard udnævnt til ny direktørduo på Betty Nansen Teatret

Niels Erling og Nanna Jelsgaard bliver ny direktørduo på Betty Nansen Teatret efter Elisa Kragerup og Eva Præstiin, når de stopper næste sommer efter otte år. Niels Erling og Nanna Jelsgaard udpeges for en fireårig periode og tiltræder formelt den 1. juli 2026, men de vil blive tilknyttet som eksterne konsulenter allerede efter sommerferien i år, skriver teatrets bestyrelse i en pressemeddelelse i dag.

Annonce

Sceneinstruktør Niels Erling står bag en lang række teaterforestillinger på flere af landets scener bl.a. Nørrebro Teater, Aalborg Teater, Teater Momentum og Aveny-T. Nanna Jelsgaard er i dag specialkonsulent og projektleder på Det Kongelige Teaters udviklingsafdeling, hvor hun har været ansat siden 2018. Niels Erling og Nanna Jelsgaard kender hinanden særdeles godt og har tidligere arbejdet sammen i en årrække om AKT1, Danmarks lydteater.

Betty Nansen Teatrets bestyrelse er begejstrede over at udnævne Niels Erling og Nanna Jelsgaard som ny direktørduo. Bestyrelsesleder Katja Holm udtaler:

“Vi er glade for at have ansat Niels Erling og Nanna Jelsgaard. De visioner og det udviklingsønske, de har for Betty Nansen Teatret, ser vi som den helt rigtige forlængelse af det fremragende arbejde, som Elisa Kragerup og Eva Præstiin har lavet de sidste syv år. Samtidig er den kollektive tanke og samskabelsen, som Elisa og Eva har lagt for dagen i deres arbejde på teatret også en tilgang, som Niels og Nanna er fortrolige med og en del af deres naturlige omgang med udvikling af kunsten. Så vi ser en Betty version 2.0. for os.

Vi forventer også at se to ledere, der både internt drager omsorg for det personale, der er, og eksternt vil tage nogle kunstneriske valg, som vi håber vil overraske og inspirere publikum. Niels og Nanna kerer sig om det kernepublikum, som Betty har og er optaget af det fortsatte arbejde med at nå ud til nye publikummer. Igennem dette forløb, har vi som bestyrelse også lyst til at udtrykke en stor taknemmelighed for det gode ansøgerfelt, der har været. Det har været et stort privilegium at opleve det.”

Annonce

En drøm, der går i opfyldelse

Niels Erling og Nanna Jelsgaard er glade og stolte over valget. De udtaler:

“Det her er en drøm, der går i opfyldelse for os begge: At overtage direktørstolene på Betty Nansen Teatret – en så uomgængelig kraft i dansk teater. Vi er stolte over at få lov til at stå på skuldrene af Bettys fantastiske historie og linje af direktører og scenekunstnere. Vi vil gribe denne vigtige mulighed for at udvikle en samfundsengageret profil, hvor de ypperste danske og internationale scenekunstnere samles på Frederiksberg Allé for at skabe værker, der ser ud i verden og peger os mod fremtiden – uanset om det er med radikale fortolkninger af store klassikere på hovedscenen eller nysgerrige eksperimenter på Edison.

Annonce

Vi vil udvikle nye formater og gentænke måden, vi producerer på, dele vores erfaringer åbent med resten af branchen og tilbyde en tryg, inspirerende arbejdsplads. Frem for alt skal Betty være et samlende rum, hvor vi kan mødes for sammen at insistere på medmenneskelighed, nuancer og modstand. Et sted, hvor kunsten ikke glatter ud, men forstyrrer vores blik på verden. Den profil glæder vi os til at forme – med hele Bettys kraft, historie og kapacitet i ryggen.”

Kilde: Pressemeddelelse HAVE Kommunikation

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

The Ring – Forever Hot. “Konventioner er til for at blive udfordret.” Copenhagen Opera Festival 2026

Copenhagen Opera Festival løber af stablen fra den 13.-23. august med et program fyldt med spændende titler og aktiviteter. Der er stor tradition for...

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af mødesalen og ind i hverdagen? Det spørgsmål undersøger Tårnby Park Performance Festival 2026 med performancekunst,...