Populært lige nu

Enhver krone er en god krone, men rammer uddelingen af de 20 millioner skiven?

Julegaverne kom tidligt i år for egnsteatrene og de små storbyteatre. De blev betænkt med 17 af de 20 millioner, der blev afsat til...
Annonce

★★★☆☆☆ Den indbildt syge – trægt tempo tynger komedien

Er stærkt hold på scenen forbilledligt ført an af Olaf Johannessen i titelrollen får hevet lidt grin hjem hist og pist, men der kommer aldrig fut under komedien i Grønnegårds Teatrets nye opsætning af Molières Den indbildt syge.

Annonce

Hvis man som skuespiller nyder de klassiske komedier, så er hovedrollen som Argan i Den indbildt syge af Molière formentlig en af ønskerollerne. For publikum er rollen spændende, fordi den virkelig giver plads til sin skuespiller og iscenesætter. Kun få roller er så åbne for fortolkning og samtidig så fyldig på scenen. Den har nærmest uendeligt potentiale for en mesterskuespiller.

Således var Argan i Søren Sætter-Lassens fremragende gestaltning i Det Kongelige Teaters opsætning i 2021 en dybt plaget, dødsængstelig og forrådt mandsling, som ynkeligt brugte sine lægers omsorg og tvivlsomme miksturer som sutteklud. Her kunne han så sidde og hygge sig med sin elendighed bag scenograf Maja Ravns mastodontiske forskansning af et jernhegn.

Den indbildt syge
Nicolai Jørgensen, Olaf Johannessen og Steen Stig Lommer i Den indbildt syge på Grønnegårds Teatret. Foto: Bjarne Stæhr.

Argan stillet til skue

Mindst lige så mindeværdigt, om end markant anderledes, går Olaf Johannessen til rollen i Grønnegårds Teatrets nye opsætning. Her er vi ikke det mindste i tvivl om, at Argan er frisk som en fisk. Han pylrer og klager sig, når han husker det, men er ellers mest opsat på at skaffe sig en læge som svigersøn. Han forguder autoriteter, mens han ikke selv har skyggen af autoritet i det hus, han ellers er herre i.

Charlotte Munksøs iscenesættelse udstiller fænomenet Argan, når han som en cocky hane i hønsegården puster sig op

Charlotte Munksøs iscenesættelse udstiller fænomenet Argan, når han som en cocky hane i hønsegården puster sig op, men i virkeligheden hundses rundt med af både sin kone, sin datter og sin tjenestepige. Også i fysisk forstand udstilles han, når han lægger sig på briksen midt i auditoriet – inspireret af det legendariske auditorium fra 1787 på Medicinsk Museion – i Laura Løwes scenografi. Den indbildt syge Argan er bogstaveligt talt stillet til skue.

Annonce
Den indbildt syge
Tryggvi Sæberg Björnsson og Andrea Øst Birkkjær i front for ensemblet i Den indbildt syge på Grønnegårds Teatret. Foto: Bjarne Stæhr.

Bliver ikke bedre med tiden

Premieren på udendørsteatret i Odd Fellow Palæets have i København druknede, så vi efter 60 regnfyldte minutter måtte gå hjem uden en slutning. Teaterdirektør Steen Stig Lommer, der selv stod på scenen, fortrød midt i en replik og sendte os til tørring. På dette tidspunkt havde jeg nok foretrukket at tage den sidste halve times tid med – mere våde kunne vi alligevel ikke blive.

Den indbildt syge er simpelthen for usjov

Nå, men det betyder, at anmelderne har måttet drysse forbi teatret de efterfølgende spilledage for at få set enden på komedien. Jeg selv håbede på, at de medvirkende i tørvejr og med en håndfuld gennemspilninger i benene kunne få komikken og timingen skærpet. Det lykkedes desværre ikke, og genbesøget ændrede derfor ikke oplevelsen fra den halve premiere: Den indbildt syge er simpelthen for usjov.

Annonce
Den indbildt syge
Andrea Øst Birkkjær og Ann Eleonora Jørgensen i Den indbildt syge på Grønnegårds Teatret. Foto: Bjarne Stæhr.

Insisterer på træghed

Man kan prise Munksø og Løwe for et gennemført koncept. Og selvfølgelig må man også kvittere for de grin, som Olaf Johannessen på egen hånd trækker ud af publikum, når han for eksempel med stor mimik kniber en lille pølle ud i sin potte.

Det er måske et af de mest behagelige og velsammensatte hold, som jeg har set på Grønnegårds Teatret hidtil

Men komikken slår simpelthen ikke igennem. Man prøver at presse noget slapstick ind med tyndtflydende afføring på scenen og en klat lort på næsen. Men det bliver anstrengt og pinligt. Og de morsomheder, der er tilbage i den ellers noget fladmaste tekstbearbejdelse, bliver leveret i et insisterende trægt tempo, der får forestillingen til at køre som en piftet cykel.

Der er ellers meget godt at sige – ikke mindst om de ellers så velspillende medvirkende, der uden undtagelse har gode karakterskildringer og endog er aldeles godt selskab. Det er måske et af de mest behagelige og velsammensatte hold, som jeg har set på Grønnegårds Teatret hidtil. Men hvis vi ikke griner ad Molière, hvorfor så overhovedet spille ham?

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Morten Hede
Morten Hede
Morten Hede driver sit eget medie, mortenhede.dk, har tidligere skrevet for Jyllands-Posten, er forperson for Danske Teaterjournalister og medlem af juryen for UP Comedy Festival