Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Urbane grænseinvitationer

Under titlen Imaginations for a Place undersøger scenekunstner Andreas Liebmann i samarbejde med lokale borgere og studerende fra Den Danske Scenekunstskole det offentlige liv i Tårnby og mulighederne for et fælles offentligt aktivitetsrum.

Andreas Liebmann har siden i sommer regelmæssigt siddet på torvet i Tårnby på en klapstol. På en seddel på stolen ved siden af står: “Fortæl mig om dit offentlige liv”. Så han har siddet og lyttet til lokale forbipasserendes historier om deres relation og engagement i det offentlige liv.

”Der er mange engagerede borgere. Nogle fortalte for eksempel, at de var stærkt involveret i kvindefrigørelsen. Men der er også mange, der fortæller, de har stemt socialdemokratisk hele deres liv og helst vil være hjemme uden at blive forstyrret, mens andre historier er kommet som et hammerslag”.

Andreas Liebmann mødte historier om vold og alkoholmisbrug, hvor kommunen ikke har hjulpet og grebet ind. Den schweiziske scenekunstner og underviser ved Den Danske Scenekunstskole fortæller om projektet Imaginations for a Place i det nedlagte butikslokale i Tårnby centrum, som han har fået til rådighed til projektet.

”Vi er alle forvirrede over, hvad det offentlige rum er. Hvem er deltagerne i debatten i aviserne? Journalisterne og læserne? Er det virkelig en debat i samfundet? Fordi relationerne er revet over, kan vi ikke længere relatere til hinanden i det offentlige rum. Salget af DONG til Goldmann Sachs kunne for eksempel ske, fordi den offentlig reaktion var for langsom”, forklarer Liebmann og fortsætter:

”I dag flyder det private og det offentlige liv sammen bl.a. på grund af smartphones. Folk er private i deres egen boble på torvet med telefonen og er offentlige derhjemme foran computeren med internettet. Og torvet i Tårnby bliver ikke behandlet som et offentligt rum, men som et gennemgangsrum, hvor folk er alene. Men for mig er det et sted, hvor vi alle sammen lever. Og hvis jeg er her, og du er her, så er det da allerede noget”, griner Liebmann.

Flere af Andreas Liebmanns studerende fra Den Danske Scenekunstskole kommer i en lind strøm forsigtigt forbi under interviewet med spørgsmål, beder om nøgler etc. De studerende er nemlig en del af projektet.

Imaginations for a Place er altså et samarbejde mellem både lokale tårnbyborgere, studerende fra Scenekunstskolen og internationale gæster. Midt i november munder projektet ud i en performancefestival i Tårnby.

Et fælles offentligt rum i Tårnby

Hovedtanken bag projektet er at undersøge og måske styrke det offentlige liv i Tårnby, for Andreas Liebmann vil ikke kun arrangere en performancefestival i området, men også engagere til et fælles offentlig rum for alle borgere i Tårnby. Han håber på, at stedet kan blive permanent i fremtiden.

”Jeg vil forsøge at skabe et rum, hvor folk kommer af sig selv”.

Fordi Andreas Liebmann er scenekunstner, er hans undersøgelser i Tårnby selvfølgelig båret af involverende teater- og performancekunst-metoder. Men ideen er, at der skal foregå alle mulige slags aktiviteter i rummet i Tårnby.

”Der skal ske det, folk i Tårnby kan tænke sig. Jeg vil ikke komme og sige til folk, at de har brug for kunst eller for mig”.

Inspirationen til et sådan offentligt rum i Tårnby har Liebmann bl.a. fra udenlandske, aktivistiske initiativer som for eksempel Mama Zagreb i Zagreb, hvor meget få mennesker arbejdede konstant med et sted, der fungerede mest som en HUB, eller i Athen, hvor situationen er helt anerledes end i Tårnby.

”Eli Papakonstantinous rum Virsodepsejo i Athen er virkelig født ud af den økonomiske krise i Grækenland. Derfor tiltrak det tusindvis af mennesker. Da det kørte, var der workshops, forfattervirksomhed, foredrag, offentlige diskussioner, og det var ikke begyndt som et kunstnerisk tiltag. Det skete af sig selv. Men her i Danmark tror jeg ikke, det sker. Der er meget stille i Danmark. Det er dejligt, men som udlænding er det også lidt mærkeligt”.

Til åbningen og første del af projektet Imaginations for a Place deltog flere af Tårnbys borgere i en meget enkel performance i det offentlige rum. Foto: Sophia Seiss

Involvering af lokale i Tårnby i det små

Til åbningen i oktober, af det tre måneder lange projekt, havde Andreas Liebmann bedt en tidligere studerende, Lukas Racky, og hans kollega Onur Agbaba om at lave en ganske enkel performance eller intervention specielt til Tårnby Torv. De inviterede byens borgere på Tårnby Torv til at sætte spor og gå i hinandens fodspor med en hvid taperulle.

”Det var vidunderligt at se, hvordan denne lille intervention indtog torvet. Ingen stopper her på Tårnby Torv. Men denne performance fik folk til at standse op, spørge og tale med hinanden. Vi stillede os på et tidspunkt på en linje på gaffa-tapen, og netop da kom der ret mange mennesker og sluttede sig til. Til sidst gik vi alle sammen op i lokalet, hvor der var åbningstale, cellokoncert og en danseforestilling”.

Det er altså i det helt enkle og i det meget små, at Andreas Liebmann forsøger at inddrage Tårnbys beboere i Imaginations for a Place. Han vil ikke trænge sig på som en bedrevidende kunstner. Han mener, at mange kunstnere overlever ved at lave sociale kunstneriske projekter, men at projekterne desværre oftest ikke efterlader sig noget til borgerne. Skellet mellem kunsten og virkeligheden er for stor.

”Jeg tror, at mange af den slags sociale og kunstneriske projekter ikke for alvor forbinder sig til de involverede borgere. Men til interventionen på torvet fik jeg følelsen af, at denne simple måde at forbinde sig på har en chance. At undersøge en udvidet opfattelse af teater og kunst er stort. Egentlig vil jeg bare gerne skabe et rum, hvor der foregår noget, folk har lyst til at møde op til. Ikke et rum, som er interessant, fordi det er teater eller ikke er teater”, siger Liebmann glad.

Derfor tillader Liebmann også sig selv ikke at måle projektets succes ud fra publikumsantallet til festivalen den 16.- 18. november, som Imaginations for a Place munder ud i.

Performancefestival i Tårnby

Om Imaginations for a Place projektet vil fortsætte som sted i fremtiden i Tårnby, kan man kun håbe på. Men foreløbig vil projektet altså slutte med en teater- og performancefestival i rummet i Tårnby.

På programmet er de studerende fra Den Danske Scenekunstskoles oplæg om de værker, de har lavet specielt til Tårnby.

”Jeg har foreslået at lave en workshop for de studerende, som hedder Neighbourhood Imaginations, som er forbundet til mit arbejde, men som ikke er helt det samme. De arbejder i fire uger, hvor de arbejder alene meget af tiden. De laver stedsspecifikke værker, altså værker hvor de tager udgangspunkt i et bestemt sted i Tårnby. De skal gå rundt i kvartererne og forestille sig, hvordan det eventuelt kunne være anderledes og lave et værk ud fra det.”

Andreas Liebmann har derudover bedt de studerende lave fysisk træning i en halv time hver dag og at gå rundt i Tårnby i stilhed.

”Det er en meget simpel teknik, men den er virkelig god. Du kan stille dig et spørgsmål, som for eksempel “Hvor ser jeg håb?”, eller “Hvor ser jeg forfald?”. Du går så rundt og sætter dig ned tre gange, og så tager du noter. Det er meget produktivt, fordi du ikke taler”, forklarer Liebmann.

Til teater- og performancefestivalen i Tårnby vil der desuden være talks af inviterede udenlandske gæster om deres erfaringer med lignende offentlige rum, koncerter, tårnbyborgeres egne indslag om for eksempel sport og politik eller paneldiskussionen med tårnby-teenagere om deres ønsker for kulturtilbud i området, filmvisninger, suppekøkken og meget mere.

Performancen til åbingen af Imaginations for a Place førte til sidst deltagerne fra det offentlige rum på Tårnby Torv ind i rummet, hvor projektet har til huse. Foto: Sophia Seiss

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Mette Garfield
Mette Garfield
Mette Garfield er cand. mag. i litteraturvidenskab og kulturjournalistik. De sidste ca. 13 år har hun arbejdet med formidling af scenekunst, særligt det eksperimenterende tværdisciplinære felt, som anmelder, kurator og skribent.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...