Ingen musical har som Chess kastet pophits af sig. Det er da også de gode melodier, der gør musicalen til noget i en klasse for sig, hvis du spørger de to hovedrolleindehavere i den nye store, danske opsætning af Chess, Stig Rossen og Xenia Lach-Nielsen. ISCENE mødte dem under prøverne til en snak om, hvad musikken i Chess kan – og hvad der kommer ud af at oversætte sangene til dansk.
I know him so well. Heaven help my heart. One night in Bangkok. Det hjælper – men det er ikke nødvendigt – at have været i nærheden af en radio i firserne for at kende de største hits fra musicalen Chess. Det var også sådan, som musikalbum, at verden først stiftede bekendtskab med sangene i 1984. Bag stod de to træfsikre hitmagere Björn Ulvaeus og Benny Andersson, den Björn og den Benny fra Abba, i samarbejde med engelske Tim Rice, der allerede havde flere bestsellere bag sig – ikke mindst musicalen Jesus Christ Superstar.
Da Chess som musical begyndte at spille i London i 1986 var Stig Rossen blandt det publikum, der lod sig opsluge af kærligheds- og koldkrigsdramaet.
”Jeg så originalopsætningen i London med Tommy Körberg og Elaine Paige tre uger inde i forløbet. Jeg var taget over til auditions på fem forskellige skoler og skulle selvfølgelig se Chess. Og jeg var bjergtaget,” fortæller Stig Rossen og tilføjer, at det dengang ikke kun var musikken og dramaet, men også hele det – for tiden – utroligt high tech set up.
”Det var helt vildt – der var et skakbræt, der kunne dreje rundt og løfte sig. Og i de scener, hvor der var journalister og kameraer, optog de det også og viste det samtidig på en storskærm. Det var en fantastisk oplevelse – der var jeg hooked”.
I årene siden har Stig Rossen flere gange spillet rollen som den russiske skakmester Anatoly Sergievsky, der – fanget i et magtspil mellem øst og vest – tvinges til at vælge enten sin familie eller sin elskede fra. Det er samme rolle, han spiller i den nye opsætning.
Anatolys elskerinde, Florence Vassy, bliver spillet af Xenia Lach-Nielsen, hvis første møde med Chess var hjemme foran radioen i teenageværelset.
”Jeg har været 15-16 år gammel, og hits’ene kørte hele tiden. Det var første gang, jeg blev opmærksom på, at der var noget, der hed musicals. Og så var det en af de første lp’er, jeg købte og stod og sang til derhjemme. Jeg var så forelsket i Tommy Körberg,” fortæller Xenia Lach-Nielsen.
Pop plus symfoni
Stig Rossen kalder musikken i Chess for ’intet mindre end genial’.
”Historien er også fantastisk, men musikken er det, der virkelig gør Chess speciel. Björn og Benny havde, længe før de lavede Chess, bevist med Abba, at de havde et fantastisk øre for den gode melodi. Samarbejdet med Tim Rice har løftet det hele op på et højere niveau. De formår at lave en kobling mellem den gode popsang og det næsten symfoniske. Der er momenter i den her musical, som er klassisk musik, og nogle steder, som er helt fantastisk smukke. Nogle mennesker siger “ah jeg bryder mig ikke om musicals, det er sådan noget overfladisk noget”. Men bare det at komme ind og høre musikken med det 17-mands orkester, vi har med i denne opsætning, er en oplevelse i sig selv,” siger Stig Rossen.
”Musikken bryder også med konceptet om, at musicals kun foregår på teateret. Fordi mange af sangene også blev til hits i radioen, kom den stil, der er i Chess, ud til en meget større publikum end musicals normalt gør,” tilføjer Xenia Lach-Nielsen.
På spørgsmålet om, hvorvidt de selv har en favorit blandt sangene, svarer Stig Rossen:
”Anthem er en fantastisk sang, men rent melodiøst er jeg splittet mellem I know him so well og Someone else’s story. De er begge to nogle fantastiske popsange. Men melodien i Someone else’s story…”.
Xenia Lach-Nielsen er enig.
”Den er helt suveræn. Helt enkel, men genialt bygget op. Og ingen af os synger den”.
”Den melodilinje får én til at svømme hen. Det kræver et helt specielt popøre at skrive en melodi, der fænger med det samme. Og så bare med klaveret. Selve melodien er så besnærende. Jeg har siddet med tårer i øjnene til alle vores gennemspilninger,” siger Stig Rossen.
Fra Chess til skak
Det er første gang Chess bliver spillet på dansk og det giver en del udfordringer at arbejde med oversættelserne, fortæller Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossen.
”Den engelske tekst er fuldstændig sublim, for Tim Rice er et geni. Samtidig har det engelske sprog så mange nuancer. Når man oversætter til dansk, skal man udover den strukturelle mening, som historien i sangen har, også have det lag af poesi, billeder og metaforer med, som ligger i den. Man skal søge dybt for at finde noget i det danske sprog som lyder poetisk uden at lyde gammeldags,” siger Stig Rossen.
Til gengæld oplever skuespillerne også, at oversættelsen kan være med til at gøre historien mere nærværende, fortæller Xenia Lach-Nielsen.
”Nogle af sangene er svære at forstå lige med det samme, fordi de på ingen måde er banale. De kan godt høres som enhver anden kærlighedssang, der kommer ud af radioen, men hvis du kigger nærmere efter, er der nogle dybere lag. Når man oversætter det til dansk, skal man kæmpe lidt for at få de mere sofistikerede lag med, men det kan godt lade sig gøre.
Og når det lykkes, bliver historien måske også klarere, fordi det i grunden er lidt kompliceret på engelsk,” siger hun.
Stig Rossen er enig.
”Og så er der også en styrke ved at synge på sit modersmål og lytte til sit modersmål. Danske tilskuere vil også læse en masse af deres egne erfaringer ind i stykket, fordi de kommer med deres egen danske baggrund. Så er det en fordel, at man kan forstå hvert enkelt ord”.
Chess har premiere i Tivolis Koncertsal 19. januar.
