Først satte han Lars von Triers kult tv-serie Riget på scenen på Det Kongelige Teater – nu er han aktuel med Trier-komedien Direktøren for det hele på Odense Teater.
Det er instruktør Nicolei Faber, der denne gang er gæst i ISCENEs podcast Instruktøren har ordet, hvor vært Alex Hein fører samtalen og bl.a. spørger indtil den undersøgelse, som Faber iværksatte for at få fakta på bordet i forbindelse med udsagnet om at ”dansk teater bare er en kopimaskine, der genskaber film, bøger og tv til scenen”. Lyt med og hør, hvad undersøgelsen viste og få indblik i arbejdet bag om forestillingerne.
Nicolei Faber er født 1982 og uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2014. Han debuterede på Aalborg Teater med iscenesættelsen af Beton (2014) som modtog en Reumert for årets forestilling. Nicolei Faber har siden iscenesat forestillinger over hele landet blandt andet på det Kongelige Teater med Lars Von Triers Riget (2018) og Æsops Fabler (2017). Han stod har også stået bag Lyden af de skuldre vi står på (2107), En kvinde uden betydning (2016) og senest Odense Teaters opsætning af Lars Von Triers Direktøren for det hele.
Hør hele podcasten her: