Populært lige nu

Annonce

★★★☆☆☆ Stop op, hop – rar leg med runde former

Gazarts ordløse forestilling for de mindste – Stop op, hop – er en sød leg med runde former og deres samspil med krop og musik, der fortaber sig i søde enkeltstående optrin uden helt at samle sig.  

Annonce

Som en cirkusarena i rødt folder et rundt tæppe sig ud over gulvet i den lille kirke i Sydhavn. Foran scenen ligger små puder, som børnene i alderen 0-4 år kan sidde på og nyde Gazarts ordløse leg med bolde, balloner og kroppe. 

Det er rart at se på – både med de milde bevægelser fra performerne og scenografen Gøje Rostrups varme farvevalg af appelsinorange, dybrød og havblåt, som samler scenografiens svævende balloner i snor, bolde i alskens størrelser og artisternes kostumer. 

Hop op, hop, Gazart. Foto: Søren Meisner
Hop op, hop, Gazart. Foto: Søren Meisner

Artisteri og leg

På scenen sidder den japanske danser Tomomi Yamauchi i et kuglerundt kostume. Er hun en and, som ruger, eller en søløve klar til leg? Hun er nok lidt af det hele uden det står helt klart, for hun har svært ved at bevæge sig i det store kostume, hvis hun ikke lige skal trille side til side. Så det er noget begrænset, hvad hun kan udtrykke og performe på scenen.

Med på scenen i Stop op, hop er også cirkusartist Villads Bugge Bang, som kan jonglere og lave kunstner med bolde og balloner, der kastes, trilles og leges med i rækken af de små ”cirkusoptrin”, som forestillingen er bygget op omkring. Her er en sød leg med balloner i snore, der kan bevæge sig ”usynligt”. Her er bolde, der gribes og jongleres, så kroppen hopper med og musikken stopper. Det er sødt at se på, uden at de gør det helt store artistiske væsen af sig. Dertil savnes en stramhed i koreografier og figurerne, som kunne tydeliggøre, hvor de vil hen med iscenesættelsen. 

Annonce
Hop op, hop, Gazart. Foto: Søren Meisner
Hop op, hop, Gazart. Foto: Søren Meisner

Rumpistol alias Jens Berents Christiansens elektroniske kompositioner skaber gode stemninger med lirekasselyd og cirkusjingler og spiller fint sammen med cirkusstemning og kroppenes bevægelser. Stop op, hop er alt i alt en lille og sød forestilling for de mindste.

Læs mere her.

Annonce

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.

Henrik Lydings Mindelegat 2025 uddelt ved stemningsfuld ceremoni i København

Henrik Lydings Mindelegat blev uddelt på teaterkritikeren Henrik Lydings fødselsdag, 7. maj. Årets modtagere blev hædret ved en stemningsfuld ceremoni i Mogens Dahl Koncertsal, skriver...