Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Ny aftale gør dansk dramatik tilgængeligt digitalt i hele Danmark

Det Kgl. Bibliotek har med Danske Dramatikere via Copydan Tekst & Node forhandlet en aftale på plads, der giver adgang til dansk dramatik i manuskriptform. Det betyder, at den dramatik, der har spillet på danske scener, men som ikke er blevet udgivet, nu vil blive digitaliseret og stillet til rådighed online for alle i Danmark via Det Kgl. Bibliotek. 

Der er i Danmark ikke en stærk udgivertradition for dramatik modsat England og Tyskland. Derfor befinder en stor del af den dramatik, der er blevet spillet på de danske scener sig udelukkende på Det Kgl. Biblioteks Teatersamling. Der findes 30.000 skuespil i manuskriptform i Teatersamlingen. Værkerne har tidligere kun været til rådighed ved fysisk fremmøde på forskerlæsesalen i Diamanten i København. 

Annonce

”De tidligere adgangsforhold til manuskripterne har svaret til, at det kun var muligt at læse en stor del af danske romaner ved personligt fremmøde på et bestemt tidspunkt og sted. Den begrænsede adgangsmulighed har klart påvirket kendskabet til dansk dramatik uden for en snæver kreds. Det håber vi nu at kunne råde bod på. For dramatik er for alle. Og Det Kgl. Bibliotek har manuskripter på alt fra børne- og ungedramatik til store sceniske tragedier og komedier i samlingen,” siger Anna Lawaetz, ansvarlig for Teatersamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

LÆS OGSÅ: Dramaturg og forsker: Lydteatret er kommet i klemme

Historisk aftale

”I 2022 fejrer dansk teater sit 300-års jubilæum og det fejrer vi med en historisk tilgængeliggørelse af den dramatiske tekst. Hele livslange, banebrydende, stilomvæltende forfatterskaber vil nu kunne læses, uafhængigt af deres sceniske liv. Det er til gavn for vores kommende teaterpublikummer, at de kan tilgå dramatikken før og nu, såvel som det er altgørende for vores kultursamfund at stifte bekendtskab med de dramatiske karakterer der i dramatikken fødes, lever, tænker, handler – og iagttager os på vores egen vej gennem historien,” siger næstformand i Danske Dramatikere Jokum Rohde om aftalen.

Aftalen indgår i Det Kgl. Biblioteks strategi om at fremme åben og lige adgang til kulturarv for alle i hele Danmark. I første omgang finansieres digitaliseringen af ca. 800 værker af en særpulje. Derefter skal der rejses yderligere midler til digitalisering.

LÆS OGSÅ: Dramatikkens Festival sætter spot på ny dramatik

Spot på dansk dramatik

For at gøre det let at finde en indgang til det at læse dramatik har en række dramatikere og teaterforskere i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek udvalgt deres egne favoritter blandt den digitaliserede dramatik, som en forsmag på de store oplevelser i samlingen. Se filmene her.

Den nye adgang giver alle mulighed for at læse dansk dramatik. Ved opførsel skal tilladelse fortsat indhentes hos rettighedshaverne. Musikdramatik og udenlandsk dramatik med aktive rettigheder indgår ikke i aftalen. I aftalen er der sikret en særlig adgang for forskere, der ønsker at få udleveret datasæt med dramatik. Aftalen er godkendt af Kulturministeriet.

Læs mere om Teatersamlingen her.

LÆS OGSÅ: Ny fortegnelse over teatersamlinger i Norden er gratis tilgængelig

Seneste

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...
Annonce
Annonce

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav Martinůs opera, The Greek Passion, indgår Den Jyske Opera et ekstraordinært samarbejde med Røde Kors og...