“Lyddramatikken har brug for en håndsrækning, hvis vi fortsat vil kunne opleve alle dens nye sprudlende former!” Det konkluderer forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, Anna Lawaetz i denne kommentar om manglende støtte til lydteatret i Danmark.
Den nye medieaftale er på mange måder en gevinst for skabende og udøvende kunstnere, men et område er ladt i stikken: Lyddramatikken. Det er kun film- og TV-dramatik, der er sikret støtte i medieaftalen. Samtidig har langtfra al lyddramatik mulighed for at indhente økonomisk støtte hos Projektstøtteudvalget for scenekunst under Statens Kunstfond. Det ses bl.a. i beslutningen om ikke at yde støtte til Baggård Teatrets dramatiske lydvandringer
”på grund af den manglende samtidighed og tilstedeværelse af både værkets kunstneriske aktører og publikum i forbindelse med gestaltningen af værket, hvor der følgelig ikke er en konkret interaktion mellem værkets kunstneriske udøvende og publikum” (mødereferat 6. april 2022 pkt. 6).
Med andre ord: Argumentet for ikke at støtte kunstformen i scenekunstregi er den manglende liveness og en fastholdelse af en definition af, at teater kræver en samtidighed. I medieaftalen er lyddramatikken ikke nævnt. Det stiller dansk lyddramatik i en vanskelig situation.
Lydteatret findes i mange former
Det gik ellers så godt. Selvom DRs Radiodrama-afdeling lukkede ved årsskiftet 2018/19, er der parallelt sket en kreativ opblomstring af lydteaterformer på en række teatre i forbindelse med at podcastplatforme og optageteknologi er blevet allemandseje.
AKT1 (2014- ) med catchlinen Danmarks lydteater laver liveafviklinger af lyddramatik i one-takes, hvor publikum kan være tilstede. Efterfølgende kan man lytte til produktionerne som podcasts. Blandt de etablerede teatre, der har arbejdet med rene podcastproduktioner, hvor man netop ikke har en samtidighed mellem de skabende og udøvende kunstnere, finder man Betty Nansen, der med Line Knutzons Søborggruppen (2021) humoristisk fik spiddet det moderne samfunds brug af psykologer. Mungo Park har også lanceret hele tre dramatiske podcast formater: Stige Starseed, Sceneløs og Lyt. Både sci-fi soapen Stige Starseed og Sceneløs er lavet i samarbejde med Radio Loud. Sceneløs er lavet af dramatiker Nanna Tychsen som et eksperiment imellem fiktion og dokumentarisme. Endelig er der formatet Lyt hvor man bl.a. finder Marie Bjørns dramatiske føljeton Vækkelsen.
LÆS OGSÅ: Niels Erling fra AKT1: “Lydteatret har mange styrker. En af dem er sanseligheden”
Baggård Teatret lancerede i 2020 en række usynlige teaterforestillinger i form af stedsspecifikke lydvandringer, Sundets stilhed, Under isen og Mod strømmen, der indskriver sig i, men også udvikler formatet audiowalks (2020- ). Teatret vandt brancheprisen Prix Audio i 2021 for årets fiktion og Art Beat prisen i 2022. Husets Teater eksperimenterede også med den lyddramatiske form med Kristian Husteds Find Wahid (2019), hvor man som publikum sad på et scenegulv i skiftende lyssætning og oplevede et indspillet lyddramatisk værk.
LÆS OGSÅ: BaggårdTeatret vinder særpris til uddelingen af Artbeat Prisen 2022
En del af radioens begyndelse
Alle disse nye lydteaterformer er en videreudvikling af kunstformen, der oprindelig gik under betegnelsen hørespil. Det adskiller sig fra det sceniske drama ved udelukkende at anvende akustiske virkemidler i skabelsen af fiktionen.
I Danmark var radioteateret en del af sendefladen allerede fra radioens begyndelse i 1925 i det, der udviklede sig til Danmarks største teater målt på lyttertal. I de første år bestod repertoiret primært af klassikere fra teaterscenen opført live, ofte akkompagneret af livemusik, som mimede teaterscenens mellemaktsmusik. I 1928 blev det første egentlige hørespil Det tredie glas af Viggo F. Møller udsendt.
I 1930’erne tog den formmæssige udvikling fart, og der var livlige debatter om forholdet mellem sprog og akustiske virkemidler: Hvad var det bærende? I 1940 skrev Julius Bomholt i anledning af radioens 15-års jubilæum begejstret om hørespillet ”Hørespillet disponerer over Landets største Teater, – det store Folkets Teater, der omspænder alle andre Teatre, lige fra det paa Kongens Nytorv til den fjerneste Fjælebod” og fortsatte videre med en beskrivelse af hvordan både bonden, der kommer direkte fra stalden, arbejderen og adjunkten alle kan lytte til det samme.
I denne periode blev al radio liveafviklet og der var således tale om et fælles nu mellem de udøvende kunstnere og lytterne – den samme form som AKT1 bygger videre på i dag. Men da optageteknologien slog igennem i DR omkring 1950 ændrede det radikalt på produktionsforholdene, og det blev i stedet præindspillede forestillinger, det blev udsendt. Pludselig kunne man arbejde med lydlag på en ny måde og dette var med til at udvikle formen radikalt.
LÆS OGSÅ: Ny fortegnelse over teatersamlinger i Norden er gratis tilgængelig
For debuterende dramatikere
Det er grund til at tro, at også det absurde teater i høj grad udsprang af radioen: Mange af Samuel Becketts stykker var skrevet til radioen, og teknologien har efter al sandsynlighed haft betydning for det æstetiske udtryk. Dansk hørespil blomstrede – og havde måske særligt sin guldalder i 1960’erne, hvor man aktivt arbejdede med at tiltrække dramatikere: man fik tilbudt et arbejdshonorar uanset om stykket blev antaget.
I 1970’erne blev radioteatret meget eksperimenterende. Konkrete rum forsvandt i flere stykker til fordel for indre stemmer og abstrakte lydbilleder. Frem til etableringen af Dramatikeruddannelsen i 1992 ved Aarhus Teater, fungerede radioteatret i DR som et sted hvor man kunne debutere som dramatiker. Mange litterater har skrevet for Radioteatret f.eks. Jess Ørnsbo, Klaus Rifbjerg, Dorrit Willumsen, Ib Michael og Per Højholt.
Fra et fælles nu mod det selvstændige nu
Ved udflytningen til DR Byen, blev der bygget et stort og flot hørespilsstudie. Men besparelserne i institutionen ramte hårdt: I 2007 røg Montage-gruppen, en anden særlig radiokunstform, og ledelsen af Radiodrama valgte at sadle om og gå væk fra enkelt spil. I stedet blev der satset på doku-drama i serieformat. I 2015 blev de radiodramatiske produktioner fjernet helt fra sendefladen. I stedet kunne man lytte til dem uafhængig af tid og sted.
Det fælles nu, der allerede var delvist opløst, var nu helt opløst. Man kan i stedet tale om et selvstændigt nu. Samme år som Radiodrama modtog den prestigefulde pris Prix d’Europe for Julie Budtz Sørensens Det med Liv (2018) lukkede Radiodrama og fiktionsproduktionen rykkede over på P3, og bliver i dag produceret af eksterne leverandører. Det fine lydstudie står tomt. Og formen er ikke længere knyttet til en fast medieinstitution.
Tilgængeligt for alle
De nye lydteaterformer fik et boost under Covid-19, fordi de kunne nå publikum udenfor teatersalene – og måske andre typer af publikummer. Det at kunne lytte til dramatik f.eks. i stuen og uafhængig af tid og sted, giver mulighed for det, som Bomholt påpegede: En særlig tilgængelighed for alle.
Argumentet om samtidighed er knyttet til en ide om teatret som en liveform. Den lyddramatiske form ophørte med at blive produceret live i 1950’erne og ophørte med at være en del af flowradioen i 2015 som et at de første programmer.
Ordet podcast dækker over en teknologisk tilgængelighed snarere end en genre, men det forveksles. For alt kan laves til podcast dvs. noget der kan lyttes til uafhængig af tid og sted. Men hørespillet adskiller sig fra f.eks. en montage ved at have en dramatiker, anvende fiktion og skuespillere.
Brug for en håndsrækning
Som ansvarlig for Teatersamlingen på Det Kgl. Bibliotek, der indsamler den (lyd)dramatiske kulturarv er jeg bekymret:
Hvad skal der nu ske med den lyddramatiske form? Hvor hører den bevillingsmæssigt hjemme? Og vil den få del i de nye streaming-midler, der skal sikre dansk produceret indhold?
Dramatikken har en særlig rolle i forhold til den demokratiske samtale: Her kan man opleve mange forskellige synspunkter og verdenssyn udspille sig. Lyddramatikken har brug for en håndsrækning, hvis vi fortsat vil kunne opleve alle dens nye sprudlende former!
