Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for både små og store.
To fine dage blev det til for ISCENE på KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg. Og med kun en enkelt aflysning blandt de planlagte forestillinger blev det til ni vidt forskellige teateroplevelser fordelt over fredag og lørdag i det sydvestjyske.
Moderne dans og relevante temaer
Fredagen startede på Rørkjær Skole – Urban med Aaben Dans’ Hvad kan den – og hvad skal den? Knap tre kvarters dansende leg med stole, bord, lampe, ledning og tøj. En underholdende introduktion til moderne dans, der vakte latter hos både de helt små og blandt teenagerne, der var mødt frem denne fredag over middag.
Samme sted kunne også Teater HiLS DiN MOR og Folketeatrets nyeste samarbejde, Spejlvendt, opleves. En virkelig vellykket ungdomsforestilling om at lære at være sig selv fuldt og helt – ligegyldigt hvad andre tænker, og ligegyldigt om du hverken er dreng eller pige.
HiLS DiN MOR demonstrerede her igen, at de formår at holde sig til deres erklærede LGBTQ+ tematikker og alligevel hele tiden bringe nye, relevante emner på bordet i en form, der både er svært underholdende og ganske tankevækkende for alle, der ser med.
Mange gæster, men få børn
Herefter fortsatte dagen på Tobakken. Og dagens isnende kolde vind mindede om, at vi også for to år siden – da festivalen sidst blev afholdt i Esbjerg – måtte konstatere, at der er lidt langt at gå ind til bymidten, og at der er forbløffende få steder, hvor man kan købe en kop kaffe eller en bid mad på vejen. Hvilket tilsyneladende fik de fleste til at hente deres mad i et af byens mange supermarkeder. Det er en skam, at der ikke tænkes i kaffeboder eller lignende på nogle af spillestederne, som ligger langt fra centrum.
På Tobakken præsenterede Teater Patrasket deres nye forestilling for alle fra fem år, Størst af alt. Fem små historier af Kim Fupz Aakeson genfortalt i sceniske versioner med hvert sit visuelle udtryk. Alt sammen samlet i et western-tema, der ikke umiddelbart havde anden årsag, end at det var underholdende.
Som altid var Teater Patraskets forestillinger velbesøgte med mange uden billet i håbefuld kø. Og der blev da også – efter lidt Tetrispakning af publikum – plads til alle i salen foran den lille scene. Desværre var der generelt kun ganske få børn til dagens forestillinger, men en god portion unge, der tilsyneladende primært bestod af efterskoleklasser på tur.
Eksistensfilosofi og kendisdrømme
I samme sal kunne vi bagefter se Parkteatret og Teater Baglandets forestilling Kant skrevet af Jane Rasch med udgangspunkt i en børnebog af Jon Fosse. Titlen henviser både til filosoffen og til tankerne om, at alting har en ende, en kant, bortset fra universet. Sofie Pallesen og Anton Hjort indtager rollerne som moren og den 9-årige søn, der har svært ved at sove, fordi hovedet er fyldt med svære tanker.
Ideen med historien og de eksistensfilosofiske overvejelser er fin, men forestillingen, der er henvendt til de 7-12-årige, kommer til at virke en anelse lang, fordi de samme overvejelser gentager sig igen og igen.
Tilbage på Rørkjær Skole – Urban sluttede dagen med Limfjordsteatrets Platform:LIVE, hvor de to “ukendte” skuespillere Asger Kjær og Pernille Nedergaard Haugesen udfordrede hinanden i forsøget på at opnå størst mulig personlig succes. Ideen er fin, men de noget mennesketomme gader i Esbjerg egnede sig ikke særligt godt til deres forsøg på Live-transmitteret voxpop.
Popcorn-fortællinger og teaterleg for de mindste
Lørdag skulle jeg egentlig have startet med hvid støj sceneproduktions Usynlig, der desværre var aflyst. Men så blev der tid til lidt ekstra kaffe og restituering på hotellet, inden dagen for alvor begyndte i Esbjerg Musikhus, hvor Teater JaNejMåske spillede deres børneforestilling Popcorn for de 4-7-årige. En morsomt tænkt og sød lille forestilling, der byder på tre vidt forskellige historier, hvor popcorn spiller en vigtig rolle. Naturligvis med popcorn til de fremmødte børn efterfølgende.
Mod forventning var der også lørdag kun ganske få børn til stede ved dagens forestillinger. Kun fem børn kunne jeg tælle blandt publikum til Popcorn, der ellers med sin titel og sin meget centrale placering i Musikhuset sagtens kunne have tiltrukket en langt større flok. Men så fik de fem fremmødte så meget desto større en oplevelse, da de blev inddraget i forestillingens fortælling…
Det undrer, at der ikke er flere lokale, der benytter sig af tilbuddet om gratis teateroplevelser. Dog var der en del mindre børn travlt beskæftiget med leg ved Det Kongelige Teaters Postyrium, som jeg passerede midt på gågaden på vejen fra Musikhuset til dagens næste forestilling, der spillede på Rørkjær Skole.
Fra krimigåde til ordblindhed
På Rørkjær Skole var det blevet tid til ægte noir-krimi stemning i Limfjordsteatret og Teater Os Hvor tog Robin hen? Her gav Anders Valentin Dam den som både kejtet-kikset far og mystisk privatdetektiv iført trenchcoat og Bogart-hat, mens Stina Mølgaard indtog rollen som den detektivserie-elskende pige Lisa, der vil opklare, både hvorfor hendes mor rejste og hvor Robin fra skolen forsvandt hen.
Fra den mere traditionelle fortælling gik turen til gymnastiksalen på den anden side af gaden, hvor GazArts nyeste forestilling Ord Rod spillede. Det var en langt mere abstrakt iscenesættelse, hvor de tre dansere Søren Linding Urup, Ella Östlund og Marlene Bonnesen med deres kroppe viser, hvordan verden opleves for en ordblind. Og det abstrakte til trods fremstår temaet tydeligt i deres bevægelser, hvor de helt fysisk støder imod eller snubler over bogstaverne i Nadia Nabils scenografi.
Velfungerende festival med alsidigt program
Den sidste forestillingen på dette års KLAP festival blev for ISCENEs vedkommende Teatret st.tv.’s gribende mobbeforestilling Natten er lavet af glas. Selvom det måske lige er at stramme den, når skolemobning sidestilles med jødeforfølgelserne før og under Anden Verdenskrig, så leverer de to skuespillere Malaika Berenth Mosendane og Siff Vintersol overbevisende præstationer i Betina Groves iscenesættelse.
Her ville det have været spændende at se, hvordan unge mennesker fra målgruppen reagerer på iscenesættelsen, men salens publikum bestod desværre primært af ældre mennesker – formidlere og teaterforeningsmedlemmer, må man gå ud fra.
Alt i alt var årets KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg en vellykket og velbesøgt festival, hvor publikum kunne få et bredt indblik i de mange alsidige tilbud, som danske børne- og ungdomsteatre byder på. Naturligvis er det en skam, at der ikke er flere lokale småbørnsfamilier, der vælger at lægge vejen forbi, men fredag var der i det mindste masser af unge mennesker. Og så længe de besøgende teatre ikke spiller for halvtomme sale, er der jo intet at klage over.
