Det nystiftede produktionsselskab Shakes TV ønsker at bringe Shakespeare til et moderne publikum. Derfor har de netop udsendt deres første produktion Macbeth under mottoet: “Shakespeare på film! Shakes TV til folket! Gratis!”
Med støtte fra Dansk Skuespillerforbund har Shakes TV filmatiseret et af Shakespeares værker i et format tiltænkt SoMe. Altså Macbeth kogt ned til kun 20 hæsblæsende minutter.
Shakes TV tager med deres egne ord “Shakespeare ned fra den klassiske hylde og bringer det direkte ind i folkets gadgets med ønsket om at eksplodere filmmediet og give det et ordentligt flamboyant spark bagi”.
Der er trukket på alle filmiske virkemidler i forsøget på at gøre Shakespeares blodigste tragedie så spændende, grotesk, morsom og rørende som muligt for seerne. Krydret med popmusik, episk kærlighed og blodigt drama, introduceres Shakespeare for folket på deres mobil, iPad eller computer.
Se filmen her.
Kilde: Pressemeddelelse