HAUT og prfrm satte forleden fokus på, hvad der kan gøres for at skabe en mere bæredygtig kulturbranche. Det skete på Udviklingsplatformen for Scenekunst på seminaret Perspectives On: Fair Practice Kodeks.
Hvad kan vi gøre for at skabe en mere bæredygtig kulturbranche? Spørgsmålet blev stillet af Dansk Komponistforening og UKK (Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere) i forbindelse med deres undersøgelse af arbejdsliv i kulturbranchen.
Undersøgelsen omfattede workshops og møder med mere end 100 kunstnere, producenter og repræsentanter for kulturinstitutioner, hvor der blev diskuteret de værdier, som er nødvendige for en bæredygtig kulturbranche.
Resultatet og anbefalinger blev fremlagt på en konferencehøring den 25. november 2024 og kan læses i rapporten Fair Practice kultur – en undersøgelse af et kodeks for kunst og kultur. I sidste uge fulgte flere brancheaktører op på tiltaget, da de til seminaret Perspectives On: Fair Practice Kodeks diskuterede værdigrundlag for rimelige arbejdsforhold i den danske scenekunstbranche.
Fair Code Practice i den danske scenekunstbranche
HAUT og prfrm var arrangørerne bag det to dages seminar, som blev afholdt hos Udviklingsplatformen for Scenekunst i København. Det var primært aktører fra Det Frie Felt, som deltog, og debatten bestod af talks, workshops og debatter.
Det Frie Felt er del af et større økosystem, hvor der er forskellige forhold, som gør sig gældende
Betina Rex, der er kunstnerisk leder af HAUT, åbnede dagen med at pointere, at ”Fair Practice Kodeks handler om at indføre et kodeks for at skabe bedre arbejdsvilkår for kulturarbejdere. Det Frie Felt er del af et større økosystem, hvor der er forskellige forhold, som gør sig gældende, så det kan se anderledes ud andre steder i branchen. HAUT løser ikke problemerne, men er med til at sætte fokus på opgaven.”
Fem grundværdier
Sine Tofte Hannibal, der er daglig leder i Dansk Komponistforening, og billedkunstner Maj Horn er initiativtagere bag udviklingen af en dansk model for Fair Practice Kultur. De fortalte om afsættet for oplægget, som er baseret på en hollandsk model.
Siden 2019 har man i Holland implementeret en Fair Practice Code, som betyder, at statsstøttede kulturinstitutioner skal følge og leve op til kodeks for at få støtte til drift og aktiviteter.
Modellen er baseret på fem grundværdier: solidaritet, transparens, bæredygtighed, diversitet og tillid, som skal være til stede for at skabe et acceptabelt arbejdsmiljø. Kunstnere og institutioner i den hollandske kulturbranche har i fællesskab defineret kodekset, og hvordan hvert enkelt værdisæt skal forstås, og ”erfaringerne viser, at det tager halvandet til to år inden for hver del af branchen at nå til en fælles enighed,” forklarede Sine Tofte Hannibal.
Igangsættelse af fase to
Seminaret Perspectives On: Fair Practice Kodeks var et forsøg på at nærme sig en konkretisering af, hvordan Fair Practice Code kan omsættes i praksis. Det var en undersøgelse af, hvilke konsekvenser tiltaget har, og hvilken forandring, der kan skabes.
Maja Bonde Holtze, bestyrelsesmedlem i Uafhængige Scenekunstnere, lagde ud i dagens første paneldebat sammen Morten Krogh, direktør for CPH Stage, og Anne Dalby, leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst. Dagen før havde seminaret budt på en fælles workshop, som var kurateret af Maja Bonde Holtze og Mikkel Søndergaard Kryger fra prfrm. Der var fokus på aktuelle udfordringer i scenekunstbranchen med nedslag i modellens tre områder Solidaritet, Gennemsigtighed og Tillid, som blev debatteret i grupper.
Maja Holtze lagde ud i paneldebatten med en opsamling fra gårsdagens workshop. ”Det, at have et fælles kodeks, gør det lettere at dykke ned i de svære problemer og debatter, som dagligt skal tages. Men mange udfordringer handler om manglende økonomi, og de dårlige arbejdsvilkår bunder langt hen af vejen i ikke at have penge nok,” lød det fra Maja Holtze, der også brugte også debattiden til at rette en skarp kritik af de mange beslutningstagere, som ikke var til stede under debatten.
Det, at have et fælles kodeks, gør det lettere at dykke ned i de svære problemer
”Hvordan skal vi løfte arbejdet, hvis beslutningstagerne ikke lytter? Udviklingen skal komme nedefra, men hvor langt nedefra skal vi starte? Hvem skal tage teten og løfte? Skal kunstnerne i de prekære job starte? Skal vi i bestyrelserne, som arbejder ulønnet? Skal HAUT? CPH Stage? Der er en arbejdsbyrde, som er umulig at løfte. Det kan godt være, vi ikke er enige, men de har musklerne og skuldrene, der kan stås på, når vi skal videre”
CPH Stage arbejder efter et eksisterende værdikodeks
Morten Krogh forklarede, at CPH Stage allerede arbejder inden for eksisterende ESG-regler, og derfor allerede har fokus på arbejdsvilkår. ESG står for Environment, Social og Governance og dækker over bæredygtighedsindsatser inden for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd.
Morten Krogh påpegede, at der er et stort administrativt arbejde i at afrapportere fra de forskellige indsatsområder. Det er nødvendigt at tage højde for dette arbejde i forhold til implementering af et nyt værktøj. Han var derfor interesseret i at få Fair Practice kodeks til at arbejde sammen med allerede eksisterende systemer.
Anne Dalby øjnede med gårsdagens workshop et kæmpe behov for flere møder, hvor branchen kan italesætte de mange udfordringer, de står med. ”Der er brug for at få adskilt og kategoriseret, hvilke problematikker, der skal stiles til hvem! Hvilke skal målrettes politikerne, hvilke til arbejdsorganisationerne, udvalgene, fonde og fagforeningerne?,” lød det fra Anne Dalby.
Den hollandske model og implementeringen i kulturlandskabet
Anne Breure, producer og creative director på det hollandske Theater Utrecht, er en af initiativtagerne bag Fair Practice Code i Holland. Anne Breure fortalte, at en af de afgørende ændringer, som er fulgt med implementeringen af Fair Practice Code, er at få etableret et værktøj til at åbne en tværfaglig samtale om bæredygtigt arbejdsmiljø og have et fælles værdikompas at navigere efter, selvom der er en udvikling, som stadig er i gang.
Anne Breure sidder selv på et stort teater og er opmærksom på, at det tager længere tid at få implementeret, jo større institutionen er. ”Strukturelt er det langt sværere at skabe forandring i en stor institution, modsat en mindre institution. De store institutioner spørger ofte: “Hvad er der i det for os?”, så min anbefaling er at gå lidt langsommere frem, så I kan samarbejde om det,” lyder det fra Anne Breure.
Hvad er publikums rolle?
Fra salen er der også spørgsmål omkring publikums rolle i udviklingen. ”Publikum nævnes sjældent. Vi har ikke inkluderet dem særlig meget. Der har været forslag om, at de skal betale mere, så der bliver bedre økonomi. Men der er forskellige holdninger. Der har været forslag om at sætte labels op i kulturinstitutionens programmer for at gøre opmærksom på, at stedet bekender sig til FPC. Men det er fortsat ikke blevet til noget,” forklarer Anne Breure.
Fra salen bliver der peget på nogle af de udfordringer, der er ved at følge FPC, fx at kunstnerne må nedskalere kunstneriske processer og arbejdsmuligheder. ”Nogle accepterer forholdene, andre arbejder gratis for at få skabt deres kunst. Hvordan forholder I jer til det?,” lyder det fra en deltager i salen, der er selvstændig producent.
”Jeg forsøger altid at se på, hvor der kan skrues på noget. Jeg mener godt, der kan skabes stor kunst ved at skærpe produktionen. Men implementeringen af nye kodekser er også en bevægelse, som er i gang og skal udvikles løbende,” lyder det fra Anne Breure.
Lange partnerskaber
Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora, Eva Præstiin, direktør på Betty Nansen Teatret, og Miriam Frandsen, kurator, dramaturg og projektleder på Toaster, følger op på indslaget med konkrete eksempler fra deres arbejdsområder.
På Bora Bora forsøger at sikre en kunstnerisk bæredygtighed ved at fastholde kunstneriske aktører i lange partnerskaber
Lotte Kofod Ludvigsen fortæller, at de på Bora Bora forsøger at sikre en kunstnerisk bæredygtighed ved at fastholde kunstneriske aktører i lange partnerskaber, også efter de har fået succes. Don Gnu og HimHerAndIt er begge succesfulde kompagnier, også internationalt, men er yderst udsatte uden et fast partnerskab.
Teatret har skelet til deres finske kollegaer i forhold til at lave en Code of Conduct, et adfærdskodeks, der er en vejledende ramme i forhold til sociale, etiske og miljømæssige forhold. De har gennemskrevet deres egen version, som folk skriver under på, når de kommer ind i huset.
På Bora Bora er der et krav om, at arbejdende kunstnere skal have en reel løn. ”Vi arbejder meget med tillid, så jeg kontrollerer ikke budgetterne, når det er co-producenter. Men der er perioder, hvor kunsterne er uden støtte. Jeg vil ikke acceptere ulønnet arbejde, hvis det er under en produktion, men i en udviklingsperiode er det acceptabelt,” forklarer Lotte Kofod Ludvigsen.
Krav til bæredygtighed skrives ind i kontrakten
Toaster er iværksat som en platform med samarbejdspartnere og skabt på Det Frie Felts præmisser. De forholder sig til de fem FPC-kodekser og stiller krav til kunstnerne om at efterstræbe værdierne.
”Jeg skriver ind i kontrakterne, at kunstnerne skal rejse bæredygtigt. Vi betaler det, som kunstnerne beder om, men jeg kigger deres økonomi igennem. Vi skal få forventningsafstemt fra starten. Det kan selvfølgelig være svært at forventningsafstemme, når man skal udvikle noget nyt. Men vi har løbende dialog. Det oplever jeg, kan gøre meget,” forklarer Miriam Frandsen, der også er opmærksom på udfordringer i at leve op til FPC kodeks.
”Toaster skal udfordre det institutionelle, og det vil vi gerne gøre på kunstnernes præmisser. Men huset har også et fastansat personale, som vi skal passe på. Her skal man som leder måske skal være mere transparent. Fx kan vores PR-medarbejder ikke kommunikere fem projekter på én gang, selvom det kunne være fedt for Det Frie Felt.”
Nye tiltag skal ind i eksisterende organisationer
Eva Præstiin kendte ikke til FPC, da hun sammen med Elisa Kragerup overtog ledelsen af Betty Nansen Teatret, men de har arbejdet meget med arbejdsmiljø.
”Jeg ser en udvikling, hvor der tales om de rigtige ting. Vi arbejder med ESG. Meget af det, som står i FPC, findes allerede i de tiltag, vi arbejder efter. Værdigrundlaget overholdes bare ikke altid. Hvis vi nu kom derhen, hvor vi alle overholdt kollektive overenskomster, ville det se helt anderledes ud. Der er masser af ting i gang, så vi må se på, hvor det giver mest mening at få det implementeret. Spørgsmålet er, hvordan vi får formaliseret tiltagene på den rigtige måde. Hvem har de brede skuldre? Vi skal have fat i organisationerne – fagforeningerne. Det skal ind i allerede eksisterende organisationer.”
Mere bureaukrati
Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater, deltog i det efterfølgende panel og var enig med Eva Præstiin i, at mange af de tiltag, som efterspørges, allerede er i gang med at blive implementeret i kulturlivet. Peter Mark Lundberg forklarer, at Dansk Teater allerede arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor fire ud af de fem værdier er repræsenteret, bare under nogle andre beskrivelser, som er: diversitet, ordentlighed, mangfoldighed, tillid og fællesskab. Han ser dog en udfordring i, at et nyt tiltag vil føre til mere bureaukrati og administrativt arbejde.
Sine Tofte Hannibal er ikke bekymret for, at implementering af et nyt FPC-kodeks bliver en bureaukratisk byrde. ”I Holland favner FPC det eksisterende og fylder de huller ud, som er der. Den fælles samtale om, hvordan vi forstå værdierne, er vigtig,” lød det fra Sine Tofte Hannibal.
Perspectives On: Fair Practice Kodeks bød på langt flere debatdeltagere og samtaler, som hver især reflekterede over FPC’s værdigrundlag og implementering på forskellig vis. Selvom der var fælles konsensus om, at et bæredygtigt arbejdsmiljø er nødvendigt, var der sat et program og et hold af paneldeltagere, hvis alsidighed og divergens i den grad fik reflekteret og debatteret, hvordan bæredygtighed i arbejdslivet er kompleks at arbejde med og få implementeret i den konkrete branchevirkelighed. Men også hvordan den kan løftes med såvel eksisterende som nye værktøjer.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med HAUT med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
