Populært lige nu

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas under den uforudsigelige danske sommerhimmel. I år gælder det Franz Kafkas ufærdige roman Amerika, der...

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

★★★★☆☆ Cirkus Krone 2026 oser af magisk nærvær

Den lille Cirkus Krone er på landevejen med en kort forestilling, der alligevel formår at bringe os rundt i en række discipliner med musik, komik og artisteri. Det er godt, stramt skruet sammen og bæres hele vejen rundt af et nærværende værtsskab, der også gør Cirkus Krone til et rigtig godt sted at møde cirkus for første gang.

Annonce

Cirkus Krone er en lillebitte cirkus med plads til 200 – hvis man altså presser sig godt sammen på de smalle bænke. Klovnen Tonny Trifolikom trisser rundt mellem os og småsludrer, mens vi kommer på plads. Han er med til at skabe en rar stemning, der gør Krone til netop det, de selv beskriver som “Cirkus med hjertet”. Her kan alle være med, her hilser vi på hinanden, og vi er helt tæt på – også fra bagerste række ved teltdugen.

Multikunstner Henning Amstrup med de mange båthorn i Cirkus Krone 2026. Foto: Cirkus Krone.
Multikunstner Henning Amstrup med de mange båthorn i Cirkus Krone 2026. Foto: Cirkus Krone.

Vi er med i musikken

Grundet sygdom er Irene Thierry tilbage i manegen som sprechstallmeister. Varm og myndig styrer hun diskret slagets gang, og har især spas med musiker Henning Amstrup, der ofte forlader sit trommesæt for at give et nummer i manegen. Det kræver ifølge Irene tøjskifte, og så er det jo heldigt, at Henning mestrer lynskiftets kunst. Blå habit skifter til gul og siden til et, der er mønstret som et landkort.

Henning er rap i replikken, og ikke mindre rap på sine forskellige instrumentformationer

Henning er rap i replikken, og ikke mindre rap på sine forskellige instrumentformationer. Først udelukkende båthorn, som han eksekverer med et blandet, men nyn-med-venligt medley, der strækker sig fra Queens “We will rock you” til John Mogensens “Himmelhunden. I hans næste nummer er hornene suppleret med flasker, xylofon og et blandet percussionbatteri. Alle klapper med, og den ene side af teltet battler mod den anden i en krydskamp mellem “Y.M.C.A” og “Hands up”, før han runder af med gamle viser og en enkelt verdensrekord med bind for øjnene.

Klovnen Tonny Trifolikom (th) med tilskuer i sit hattenummer i Cirkus Krone 2026. Foto: Cirkus Krone.
Klovnen Tonny Trifolikom (th) med tilskuer i sit hattenummer i Cirkus Krone 2026. Foto: Cirkus Krone.

Klassisk klovneri

Henning Amstrup mestrer nærhed og publikumsengagement – og det samme gør den garvede gøgler Tonny Trifolikom. Mens Henning er helt oppe i gear, slentrer Tonny rundt med et glimt i øjet og et trick i ærmet, der fanger både store og små. Først roder han lidt med et stativ og ikke mindst sin hat. Der må små publikumsfingre til at få den på plads på hovedet.

Annonce

Slentrer Tonny rundt med et glimt i øjet og et trick i ærmet

Tonny vil trylle en fugl frem i det tomme bur, men ak, den dukker aldrig op. Til gengæld titter fugle frem alle andre steder og sættes på række på stativet. Et sødt, klassisk klovnenummer ligesom hans næste ordløse nummer med gulvmop og tallerkenbalance. Trifolikoms mimik holder alle fangen, særligt det lille barn, der pligtopfyldende holder gulvmoppen for ham.

Sidst gælder det hattenummeret – der binder an til Hennings forsvundne hat, som han sang om ved forestillingens start. Tonny har mange hatte, og de sættes i spil med en tjenstvillig og lattermild hollandsk herre fra publikum, der kæmper bravt med at følge Tonnys skiftende hattekoreografier. Numrene er præcise og elskelige. Trifolikum er en venlig klovn, der går lige i hjertet på de mange børn i teltet med sine charmerende fjollerier.

Annonce
Duo Ceclassic i deres balletbalance i Cirkus Krone 2026. Foto: Ole Simonsen.
Duo Ceclassic i deres balletbalance i Cirkus Krone 2026. Foto: Ole Simonsen.

Stærkt, nærværende værtsskab

Ud over musik og komik byder Cirkus Krone også på artisteri med Duo Ceclassic. Deres to entreer er små poetiske fortællinger, der er bygget stramt og leveres med overskud og god kemi. Først i en form for håndholdt trapez, der balancerer på hans lår, mens hun svæver i en række poses og split kulminerende med en flyvende piruette med hovedet nedad – lige over manegens gulv. Det er et pudsigt nummer, hvor alt foregår på meget lidt plads med fin elegance.

En flydende kærlighedsfortælling fortalt med lige dele kraft og poesi

Deres hovednummer er “Ballet on Shoulders”, der er netop det. Hun iført tåspidssko balancerer på hans skuldre og mod slut også med en fod på hans isse. Balancerne bindes sammen af en graciøs koreografi, der ligesom i deres andet nummer skaber en flydende kærlighedsfortælling fortalt med lige dele kraft og poesi.

Cirkus Krone 2026 er ikke en lang forestilling, en lille time varer den. Den er skruet særdeles godt sammen med flot variation i de medvirkendes discipliner og båret af et stærkt, nærværende værtsskab, der er helt i øjenhøjde med publikum. Magien glimter i det lille telt, som det er helt oplagt at introducere sine børn til genren i.

Seneste

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har -...

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har - og det er et adelsmærke. Festivalen bugner som altid af både dansk og internationalt cirkus...